Restaurant-liste for Rom og omegn

”Den evige Stad”

 

 

 

Det er noget af en mundfuld, når man vælger, at gå i krig med en restaurant-liste for Rom. Med ca. 8000 spisesteder, er der nok at gå i gang med eller spise sig igennem. Nå Ja! Vi prøver alligevel.

Efter beskrivelsen er der en liste men alle de restauranter vi har spist på.

SÅ! Lad os starte:

• 
•  

Maria er jeg simpelthen nød til at begynde med. Jeg er godt klar over hun er med i snart alle Rom-guider. Men Maria, som for øvrigt hedder Paola, er også noget særligt, lige meget hvem der har spist der, har de altid en historie at fortælle, om knive der flyver gennem luften, om at spise af skålen, om at Maria løber efter sine gæster ude på gaden, ”har vi betalt for lidt”, tænker man, jo! Maria vil blot sige tak for i dag.

• 
• 
• 
• 
•  

”Der Pallaro” er en no choise restaurant, d.v.s. du får det at spise, der er på menuen i dag. En gammel familie restaurant, startet af Marias svigerfar Mario Fazi en gang i halvtresserne, og som Maria nu styrer. Maria er en dejlig frodig romerinde, der styrer sit køkken og restaurant med fast hånd og hvid kysse. Vi har spist her ofte, og det har ikke været nødvendigt, at bestille bord i forvejen. Skønt! blot at sidde ude under markisen og lytte til de mange lokale.

Da vi var i Rom i april sad vi en sen aften på Fiori og nød den sidste fadøl, og blomstersælgerne, I ved et styk. en euro, ville gerne hjem, så jeg besluttede mig for, at købe restpartiet, hvilket resulteret i, at vi gik hjem til hotellet med 50 langstilket roser, for mindre end 75 dk.kr. vi satte dem i vand og næste formiddag gik vi så ned til Paola, og gav hende dem for hendes søde måde, at være på.

Et lille suk/og optimisme 

Vi har lige været hos Paula, og vi spiste for første gang aftensmad hos hende, som for øvrigt er samme menu som til frokost. Jeg havde planlagt, at tale lidt med Paula om fremtiden, har hun børn eller er der andre der tager over, og det ser ikke rigtig ud til at der er nogle der vil køre denne butik videre.

Paula virker lidt træt, hun har tabt sin lidt og havde ikke så meget gnist i øjet, som tidligere, men det var også sent den aften, alle gæsterne var gået. Det er dog stadig en stor oplevelse, at spise her, og mit råd er skynd jer til ”der Pallaro” og Paula medens tid er og Paula har kræfterne der skal til, hun starter dagen allerede kl. 10 og slutter 12-13 timer senere.

optimisme fordi de sidste gange vi har været omkring Paula, har det virket somom hun igen har fundet humøret og munterheden. også denne gang var Paula i stort humør (April 17) ¨å jeg er ikke så nervøs mere

 

DER PALLARO

Largo del Pallaro

LUKKET: MANDAG

Fast menu 4-5 retter med vin og vand ca. 25 euro

(ligger mellem Fiori- og plads Navona)

Hjemmeside:  www.trattoriaderpallaro.com

 

Når jeg nu er begyndt at vælge med hjertet, vil jeg forsætte lidt endnu, maven er jo med hele vejen igennem de første 50-60 spisesteder på denne liste.

 

• 
•  

Da Marianne og jeg for mange år tilbage, for alvor forelskede os i Rom. Havde vi hjemmefra gjort et stykke forarbejde, ikke på nettet, mere sådan med folk vi kendte, med sådan lidt mund til mund metode. I første omgang fik vi 2 gode tips fra min gamle revisor Ib Ginge. Han sendte os bare en mail med ordene ”vedhæftet filer indeholder beskrivelse af 2 restauranter som står fast på vores spiseprogram i Rom.” og ”hils Giovanni fra os.” de to spisesteder var såmænd ”Galletto” på Piazza Farnese og ”Matricianella” i Via del Leone 2-4. Galletto står nok vores hjerter og mave nærmest. Sandsynligvis fordi vi elsker området om Fiori mest. Men også fordi vores første møde med Giovanni og hans fantastiske personale, gav os en god start på vores Rom eventyr. Vi vil bestille bord til klokken 21, hvilket de ikke forstod et kuk af. Og vi fandt aldrig ud af, om vi havde reserveret et bord, eller vi bare skulle komme, så måtte vi ser på det? MEN det der skete kl. 21 var det sjoveste, for da jeg siger til tjeneren, at vi havde reserveret bord til kl. 21, gik han resolut hen til et bord, ryddede det. Jeg har set nogen blive smidt ud, fordi de ikke har opført sig ordentlig, men aldrig, blot fordi man har siddet og spist sin middag. De to mennesker der sad ved bordet, blev bogstavelig talt, taget i kraven og ført ud, og ”versågod nu er der en plads til Jer”. Da vi var færdigt, kom han og spurgte om vi ville betale med kort eller kontant. Og da jeg sagde kontant skulle han have 35 euro. Så en sjov og billig aften.

• 
• 
• 
• 
• 
• 
•  

Hvis I bliver spurgt om ”kort eller kontant” så betal med kontanter, hvis I kan!

Marianne og jeg spiste her da jeg blev tres, antipasti, primi og secondi platti, frutta, dolce samt kaffe og bucca, for os begge € 89,00

Også her:

• 
•  

Møder vi ændringer og fremskridt. Giovanni er flyttet over vejen i 2012, og har nu adresse på den fornemme plads ”Piazza Farnese”. Der er dog kun tale om ganske få meter. Angelo har på samme tid ændret stilen mod det finere og eksklusive og nu er der hvide duge på bordene. Køkkenet og maden er forsat i topklasse. Og tjenerne er de samme og er stadig søde og opmærksomme. Det lille billed.

OSTERIA  AR GALLETTO  ” Da Giovanni”

Vicola del Gallo, 1 – Plazza Farnese 102

Farnese er nabotorv til Fioni

Tel. +39 06 6861714

Dejlig sted – betal med kontanter, det kunne gøre regningen mindre.

Pris mellem 20 – 45 euro

Lukket: Søndag (kun åben for middag)

www.ristoranteargallettoroma.com/

 

 

• 
•  

La Matricianella har jo også en historie og traditioner, søskendeparret Grazia og Giacomo overtog restauranten i 1995, men den har ligget her siden 1957. Gå fra den spanske trappe, ned ad Via Condotti, så ligger Matricianella på en lille sidevej. Alt dette er ikke så vigtigt som maden, maden hos Matricianella er fantastisk, vi har desværre kun spist til frokost her, men det er veltillavet, det der kommer på bordet. Prøv deres ”carciofi alla giudia” (friturestegte artiskokker). Næste gang vi kommer til Rom vil Via del Leone nr. 4 trække i vores maver.

• 
• 
• 
• 
•  

Har lige igen,

været på Matricianella, det er stadig Grazia der køre butikken og maden altid super, den lille udendørs servering var fyldt op, så vi træk inden for. I de smukke lokaler med træudskæringer over dørene, marmorpaneler og de kraftige loftbjælker var fyldt med lokale romere og politikker. Efter Fiori di zucchini fritti (Friturestegte squashblomster) og oksehaler, stod den på ananas og jordbær med vaniljeis.

 

La Matricianella

Via del Leone 2-4

Tel: +39 06 6832100

Lukket søndag

En enkel række borde udenfor – lækker mad

Ligge ved Parlamentet og Den spanske Trappe

www.matricinella.it

• 
•  

 

• 
•  

Nogle år før havde min bror og søster været i Rom sammen med deres bedre halvdeler, og de havde også deres favoritter, en af disse var Maria som før beskrevet, den anden var ”Il Bacaro”, en lille restaurant i en lille gade tæt på Parlementet, ganske få borde udenfor, og pas på tærene, for der er ikke meget plads i gaden, og vespa’er køre hurtigt.

• 
• 
• 
• 
•  

Il Bacaro har et vinkort/bog som en bibel, så det kan være svært at vælge. Men bed tjeneren anbefale en lokal vin – er du måske nede på 2 til 3 stykker, og du har ikke tabt ansigt. Mad mæssigt er du i bedste hænder, Bacaro laver fortræffeligt mad. I den eksklusive end af madskalaen, og prisen er også i den pæne ende.

• 
•  

Via degli Spagnoli kan være svær at finde, men går du ud af Navonas nordlige ende til højre og så til venstre ned af Via della Scrofa, er det de små gader inde til højre. Er du der, så tror jeg du finder denne skønne madhule. Har været her mange gange, også for nylig og alting er ved det gamle. Værtinden Veronica er frisk og skøn, og altid parat med forslag, og I kan roligt lægge det i hendes hænder.

IL Bacaro

Via Degli Spagnoli 27

Tel. +39 06 6872554

Lukket: Søndag (har åben til sent)

www.ilbacaro.com

 

 

Da vi skulle derned igen, for nu var vi rigtig forelsket i den evige stad, havde vi købt bøger om Rom. Visuelle guide ROM og kort og godt om ROM! som er de to bogserier, man bør have med til enhver storby, Rom ingen untagelse. Fra disse to hentede vi så inspiration og tips til endnu en skøn weekend, samt fra et besøg i firserne sammen med min daværende chef Ricardo.

{gallery}madogferie/Galleri/Mad/Italien/Rom/Bruschetta_E/foto1

{/gallery}

La Bruschetta E har rigtig stenovn med brænde!

 

La BruschettaE

Via Sardegna 39/41

tel. +39 06 42013721

Lukket: aldrig – åben alle ugedage  

www. ingen hjemmeside

{gallery}madogferie/Galleri/Mad/Italien/Rom/Bruschetta_E{/gallery}

 

 

De følgende restauranter kommer i helt tilfældigt rækkefølge. De kommer bare som jeg husker dem. Vi har spist så mange steder i Rom, og vi elsker dem alle sammen.

Hov Stop!

Til det med den tilfældige rækkerfølge, for jeg bliver lige nød til, at indskyde 2 restauranter som er kommet vores hjerter meget nær, Cantina Lucifero i Pellegrino og Fabrizio over på Trastevere.

Licifero ligger næsten dør om dør med Hotel Bollo, hvor vi har boet mange gange. Det var også grunden til at vi bestilte bord her, den sidste aften i sommerferien 2013, og vi faldt omgående for dens lidenhed, dens charme og ikke mindst Andrea en af de to fantastiske værter. Andrea valgte både menuen og vinen, og begge dele var perfekte, og lige som for alle de andre gæster var han der hele tiden og sørgede for vores velbehag, for en god oplevelse og at vi havde vin og vand i vores glas. Andreas havde selv sit glas lige ved hånden og var parat med en skål når lejligheden bød sig.

Denne fantastiske oplevelse betød, at denne ”poco Ristorante” med de tæt pakkede borde-, her er vel plads til 30 gæster i det lille lokalet hvor en stor skinkeanretning fylder en god del i det bagerste af restauranten. Og hvor det rustikke træloft og de lange hylder med vin giver hygge og velvære. - Blev vores absolutte ynglings restaurant, og efterfølgende er stedet hvor vi spiser vores første aftenmåltid når vi er i Rom. De følgende gange har det været Francisco den anden af værterne, som har givet os sin opmærksomhed og lune oplevelse.

Ligesom Andreas har også Francisco sit rødvinsglas i bekvem nærhed og forsømmer ikke en lejlighed for, at hilse på gæsterne. I Maj fik den bare max gas, foruden Francisco og Andrea var også pigerne Jo-Jo og Valeria, der blev skænket i karaffel, Marianne var i køkkenet, oksehalerne kom ind i flere omgange og hjemmebagte kager til kaffen. Og dagen efter da vi kom forbi, står Valeria uden for, da hun ser os, siger hun ”Kan I kende mig? – Jeg har fået farvet hår” ”godt vil I ikke lige med og få et lille en på huset”. Og inden for stod Francisco allerede med glassene skænket. Man kan ikke lade være med at føle sig velkommen her.

CANTINA LUCIFERO

Via del Pellegrino 53 (Campo de’ Fiori)

tel. +39 06 89767575

Lukket: aldrig – åbne alle ugedage  

www. ingen hjemmeside

Den næste er FABRIZIO i Trastevere, en restaurant som jeg spottede allerede første gang jeg var på Trastevere siden. I 60’erne havde jeg flere plader med den amerikanske sanger Fabian, og derfor havde navnet fanget på lang afstand. ”Da Fabrizio” er en typisk romerske restaurant, dog med hvide duge, ingen udendørs servering og meget tillukket når der ikke er åbent. Den kunne narre nogle til at tro, at her har vi endnu en turistfælde, men dette er absolut ikke tilfældet. Den er på alle måder som mange andre små madhuler, vi alle gerne vil finde, men denne er helt unik fordi den har en sjæl, en historie som gør at man får et forhold til den. Fabrizio’s far startede den helt tilbage i 1953, og Fabrizio som er født, ude bag i deres køkken, har overtaget den efter sin far og mor. Det er sådan i dag, at Fabrizio, efter de har lukket køkkenet ned for natten, går derud flere gange, lukker sig ind i sig selv, står fuldstændig stille tænker på sin far og mor og på den barndom han har levet i dette køkken. Fabrizio og mamma har en søn og en datter, Flaminia som er en pige først i tyverne siger, ”Når min storebror ikke vil og ikke har lyst til livet her i restauranten, er det jo mig der må tage over. Hvilket hun siger en tone og med ægte varme, at man ikke er i tvivl om, at hun brænder for det, godt gået Flaminia.

Dette besøg fik mig også til at se de små madhuler i et lidt andet lys. Det er komplet ligegyldigt om du går ind i en dyr eller billig, med ternet duge eller hvide, på en stor plads eller en lille sidegade, hvis det er et kompani der ejer restauranten tillige med flere andre, har man meget svært ved at finde sjælen, og det er først når sjælen kommer med helt ned i gryderne, at man får totaloplevelsen. Der hvor ”Padrone” er i lokalet, der er mad eventyret.

Ristorante da Fabrizio dal 1956

Lukket:  – ind til videre!  

 Vi går over (det er vi faktisk allerede – det nye indlæg med Fabrizio) broen Ponte Sisto, og traver lidt op i det gamle Trastevere. I retning mod Piazza G. Belli, helt oppe i den sidste ende af via del Politeama i nummer 21-23, finder vi Taverna Trilussa. På dette herlige sted, hvor værten Maurizio hele tiden er i gang. Så står han uden for og trækker kunder ind, så smyger han sig rundt og taler med og hygger om gæsterne, og så i receptionen og køkkenet skal også lige styres, og tilbage til gæsterne. Hele tiden er den mand i bevægelse, uden det forstyrrer os gæster og madroen. Maden er fantastisk og bliver serveret lige så fantastisk serveret, for eksempel blev min ret serveret i en rygende varm stegepande.  OK! prisen er også fantastisk 95 euro per mand, ligge nok i den tunge ende. Dog ret skal være ret, vi havde også valgt en dyr rødvin.

NB! Her fik jeg min første autograf i vores madbog.

TAVERVA TRILUSSA

Via del Politeama 21-23

Tel: +39 06 5818918

Lukket til frokost og søndag

Pæn stor udendørs servering i sommerhalvåret

Ingen hjemmeside

Så en tur til Pantheon og Piazza del Rotonda, her finde vi Ristorante da Fortunato, en af disse Restauranter hvor vi har spist frokost flere gange, men stadig har middagen til gode. Hos Signore Fortunato har vi spist nogle formidable pranzo’er. Specielt deres mozzarellaer af bøffelmælk er virk’lig, virk’lig. Store runde kugler af denne herlige ost, så store som snebolde, bliver ustandselig serveret ved bordene, med også deres ”Prosciutto” noget for sig selv, spaghetti med rejer er mums.

Prisen er OK – sidst var vi 5 til frokost og betalte € 159,-  antipasta, primi og vin.

Ristorante da Fortunato

Via del Pantheon 55

Te. +39 06 6782788

Lukket: Søndag

www.ristorantefortunato.it

Lige kommet tilbage fra Rom, og skal skrive lidt igen. Og skrev jeg ikke lidt tideligere, at de i det følgende ville komme i tilfældig rækkefølge. OK men her kommer en som skulle være først eller mindst nummer to. GINO

Bottiglieria Gino, ja men for søren det ligger i den mindste lille gade man kan forestille sig, et lille bitte skilt med ordet Trattoria og en pil ved indgangen til gaden. Man forestiller sig det ikke, men her ligger et madtempel af format. Gino var det sted vi skulle spise middag, sidste gang vi var i Rom. Vi havde ungerne med, og vi troede da det var ok, hvis vi bestilte bord sådan ved frokosttid til samme aften. Men sådan var det ikke. Vi kunne stå der og kigge ind i dette fantastiske sted der summede ubeskriveligt af rom, romere og madglæde. Så nu da vi var her igen, havde vi selvfølgelig lært af erfaring, gik vi jo bare der hen igen, uden reservation men hvad det var jo frokost denne gang. Men efter lidt himlende øjne over manglende bordbestilling fandt tjeneren alligevel et bord til os. Og for søren må jeg lige sige igen, dette er stedet af guds nåde.

Vi får sat os, og straks kommer Gino futtende hen til og og spøger os om vi vil have vand med eller uden, og hvad vi havde lyst til, jeg siger ordet Antipasti og Gino fuldføre sætningen med et “alla Casa”, og selvfølgelig er det det vi skal have. Gino futter rundt, (og Gino futter) serverer for de øvrige gæster, medens han til stadighed holder øje med os. På et tidspunkt syntes han sikkert vores tallerkner har været tomme længe nok, og han ruller lige hænder rundt om hinanden, som tegn på om vi skal videre, og det skulle vi da helt klart, han spørg så om vi er til pasta, da vi siger ja! Forsætter hen med “speciale” og det skal han ikke sige to gange, vi skal have huset specialitet; klart. På samme måde forløber resten af måltidet, middag og dessert. De serverer ikke kaffe hos Gino, men en lille en kan man godt få.

Gino futter, men stedet styres af Gino’s Søn, Fabrizio og Datteren, Carla . Ginos datter sidder ved kassen og hans søn serverer sammen de to tjenere Aldo og Mario. I lokalet er der en lyd af stemmer i en grad man har svært, at forestille sig. Jeg er kun en gang før blevet overrasket over denne bunbastiske lyd at menneske stemmer, det var for mange år tilbage, vi kom og drejet ind i gågaden i Teramo, jeg troede der lå et fodboldstatium i gaden.

Før vi forlod Gino, talte jeg med ham om de familiemæssige forhold, da hans søn er ca. 1½ hoved højre end Gino, spurgte jeg til dette, hvortil Gino svarede, min kone var ikke så høj. Tak Gino vi kommer igen.

Husk at bestille bord – I får en god oplevelse.

Sidst vi spiste her, var prisen € 75,- for 3 personer.

Bottiglieria Da Gino - NB! NYT NAVN  "Da Gino by the Parliament"

Vicolo Rosini 4

Tel. +39 06 687 3434

Lukket: Søndag

www. ingen hjemmeside

I vores første madbog, den af Andres Grøndal, omtaler han Ristorante La Pollarola som ligger i de små gader mellem Plazza Navona og Campi di Fiori, problemet var bare, at vi ikke kunne finde den. Vi har på en eller anden måde misforstået stedet og ledt de forkerte steder. Men så pludselig der lå den, og vi har gået forbi mange, mange gange. Vi har boet på hotel Campo de Fiori mange gange (skønt hotel med en skøn tagterrasse) og dette ligger kun 30-40 meter væk. Nå men nu var den her, og nu skulle den prøves.

Det var godt nok en lidt tam onsdag aften og der var ikke så mange gæster, så vi manglede lidt af den massive italienske stemning. Maden var dog upåklagelig, jeg fik huset specialitet, kylling, og Marianne fik den bedste Melensane hun havde smagt, inden havde vi fået Antipasti rustica. Som sædvanlig, var jeg lige ved at sige, spang vi desserten over, dessert er ikke Marianne og min stærke side. Så hellere en kaffe og en buca.

La Pollarola

Plazza della Pollarola 24-25

Tel +39 06 6880 1654

Lukket: søndag

www.lapollarola.it

Næste ristorante er en af mine ynglings frokostrestauranter. Måske mest fordi vi kun har spist frokost her. Og ikke har nået det sene måltid her. Den ligger i en af de små sidegader bag Navona, når man trækker ud af Via di Tor Millina, den med tårnet, og videre ad via della pace, en 3-4 gader op på venstre hånd. Så dukker den op ca 100 m i Via Monte Giordano 12. i et lille sving. Denne skønne ristorante med de mange borde men grønternet duge uden for hedder Taverna Antica, eller Antica taverna magia bene, (god Magi). Det mad vi har fået her her altid været frisk og lækkert, noget man fik lyst til, men som sagt det har været lette retter som formaggio misti, en caprise eller tomat salat, antipasti eller pasta, deres specialitet er Carciofo (Artiskokker), i hele foråret fra de starter høsten og frem over sommeren er artiskokker en meget yndet spise i Rom. Taverna Antica har en stabel på 80-100 friske artiskokker stående på en stol hele foråret, meget imponerende. I kan se dette på deres hjemmeside, hvis I kan komme ind på den! Denne side har også et billede af dette monument, se under Mad/Galleri.

Vi har de sidste mange gange, vi har været i Rom, spist vores første frokost her, fordi retterne er lettere her end hos Maria, og vi selv bestemmer mængden, så er vi knapt så bombet til aftenmåltidet. Næste gang vi er i Rom så sidder vi også her. Så vi ses.

Antica taverna ”magia bene”

Via Monte Giordano 12

Tel. +39 06 688 01053

Lukket: altid åben

www.anticatavernamagiabene.it

Næste ristorante er også fra Rom kærligheds spæde start, vi skal igen over åen til Trastevere til det lille torv Piazza San’t Egidio 6, her ligger et lille trattoria ”de Gli Amici” et fantastisk sted der ”drives” af nogle velfungerende handicappede unge mennesker med tilsyn af deres værger. Stedet er et fin lille sted med 10-12 borde indenfor og nogenlunde det samme udenfor om sommeren. Maden er frisk og veltillavet, vi fik antipasta, Cotoletta di Pollo og Straccetti con rughetta tomatsalat og grillede grønsager som tilbehør, rødvin, kaffe og Sambuca pris € 39 pr. person.

De unge mennesker er super søde og prøver på alle måder at gøre det godt, kan kun anbefales. Om ikke for andet Alle deres vine er en del af ordningen ”Vin for Life” som støtter AIDS-programmet i Afrika.

Trattoria de Gli Amici

Piazza Sant’Egidio, 6

Tel +39 06 580 6033

Lukket: åben alle dage, dog kun frokost søndag

www.

Vi bliver i Trastevere lidt i nu, og går lidt op af bakken til Trattoria ”da Lusia” i Vicola del Mattonato 2.

Da Lucia ligger i en lille gade, lidt Lady & Vagabonden agtligt, vasketøjet er dog udskiftet med masere af lys. Stemningen er fin. Der er en enkelt række borde langs muren og plads til 50-70 gæster indenfor i de to små lokaler. Da Lucia er verdens kendt, i alle tilfælde i alle de hjemlige madbøger. Men da Lucia er da også en dejlig restaurant i en hyggelig lille gade, en sådan lille oase man altid håber på man finder, og de kan så sandelig også lave god mad. Vi har spist her flere gange og har blandt andet fået deres antipasti, rokkevingesuppe og Spaghetti alla Gricia og carbonara. Som hovedretter (secondi piatti) har tjeneren som regel fået lov at bestemme. Det har været tynde okse eller kalveskriver/skiver, grillet lam og meget mere.

Da Lucia drives af Giuliano og Renato, det gamle trattoria har været familieejet siden 1938, og har siden hver dag været besøgt af de mange stamgæster fra det lokale miljø, med deres aviser, men også af mange gæster fra hele verden, der har det som faste punkt på deres romtur.

Mere omtale i: I Pallesens fodspor

Trattorio da Lucia

Vocolo del Mattonato, 2

Tel. +39 06 580 3601

Lukket: mandag

www. www.trattoriadalucia.com

Så til en af de helt store overraskelser, positive overraskelser. Da vi i april var hernede, havde vi tænkt os, at vi ville have taget vores venner med på ”Trilussa” for at give dem den oplevelse med potter og pander, desværre bestemte vi os lidt sent, og kunne ikke få bord, vi prøvede endog bare at møde op, men Trilussa er et af de steder, hvor man nok skal regne med det er nødvendigt at bestille bord i god tid.a

Nå! men vi gik så lidt rundt på må og få, og havde ikke så travlt, når det nu ikke blev Trilussa. Vi endte nede i Via Benedetta, som nærmest må betragtes som et hovedstrøg mellem Piazza San G d. Malva og Piazza Trilussa, men som er dødssyg, mørk og kedelig. Man skal også se godt efter for at finde hullerne i muren, Vi kiggede ind hvor vi kunne, et sted stod en gammel rød trævogn, af den slags som ”Røde” kørte kufferter på i Matador. Der var fint nok, men ikke et øje eller lyd af mennesker. Vi var da også lige ved at gå, men så nej! vi kigger lige lidt længere inde. Og efter endnu et rum med et meget stort bord, hvor en mand sad med sin avis. Kunne vi se nogle kølediske lidt længere fremme. Så stod vi i et stort højloftet lokale, lidt sigøjner artigt og meget dekorativt, med de traditionelle gæstebilleder på væggene og med høj italiensk lyd. Stuvende fyldt! men tjeneren fandt dog fire pladser til os midt i denne heksekedel.

Restauranten hedder ”Checco er Carettiere” og ligger i nummer 10-13 i Via Benedetta, lidt spredt, med cafe, mejeri, bageri, Gelateria og selvfølgelig deres historiske restaurant i de mange lokaler. ”Checco er Carettiere” er startet i 1938 af Susy og hendes søster’s farfar Francis Porcelli og videreført af deres papa Phillip, han gik under Navnet ”Fedtmule”, da Papa Phillip dødede i 1998 overtog Susy, Stephanie, Laura og Mira dette skønne spisested og videreførte det gamle sted tro mod ånden og deres motto: KVALITET ’for kærlighed og TRADITION.

Sådan som jeg har forstået deres historie. har Checco (kort for Francis) fundet dette gamle vinmageri (Carettiere) hvis eksistens kan dokumenteres helt tilbage til 1480. I 1935 har han (Checco) gået i gang med at forædle vinen i denne vinbutik. Vinen bliver meget hurtig den herskende, den var simpelthen den bedste i kvarteret. Checco’s kone, Diomira startet i køkkenet, og hun var en helt fantastisk kok og med hjælp af sønnen Plilip, fik de tre sammen så skabt ”Checco er Carettiere”.

Den gang var det retter som ”Broccoli suppe med rokkevinge ” og ”Pasta og Kikærter”, ”Gnocchi med Amatriciana” og oksehaler der blev serveret. Retter som også i dag står på menukortet.

Her fik jeg så mine første oksehaler, og de smagte skønt, det havde jeg aldrig troet jeg kunne lide, herudover fik vi antipasto og antipasto di mare, et par ossobuco’er, ”fave e pecorini” (hestebønner med ost) og en Melanzana alla Parmisiana som var rigtig rigtig god, foruden et par flasker vin og vand, caffe og cappuccino og selvfølgelig Sambuca. Fire personer € 181,50 (45.50).

Jeg skal lige nævne, at sidst vi var her, fik min svigermor de lækreste grillet jomfruhummer, som hun taler om endnu.

Susy, hendes søstre og deres 15 medarbejder vil altid tage imod dig, og byde dig velkommen i deres varme atmosfære i deres historiske kro.

Se på youtube: www.youtube.com/watch?feature=endscreen&NR=1&v=2W2fsUqxE10

Osteria Checco er Carettiere

Via benedetta 10-13

Tel. +39 06 581 7018 - Fax +39 06 588 4282

Lukker: åben alle dage

www.checcoecarettiere.it

På Trastevere ligger også Da Gildo dal 1958, på hjørnet af Via di Santa Dorotea og Via dalla Scala med udsigt til Porta Settimiana. Da Goldo er lille med meget populær og ofte er det sikkerst at bestille bord. Vi har for det meste spist frokost her. Menuen er lille, enkelt og sæsonbestemt, typisk romansk. Køkkenet har ry for den perfekte tilberedelse.

Zuppa di Carciofo er proppet med carciofo. Spaghetti Caccia e pepe bliver tilberedt ved bordet, med cacciaost og peber. En sikker succes er deres stegte æg med trøfler, lange flager af Tartufi, hvis duft spreder sig skønt ud over hele lokalet. De har også en ostetallerken med Gorganzola, Scamorza, Peccorino og flere andre, serveret med honning.

Da Gildo har et par rækker borde langs husmuren og kan meget vel ligne lidt af en turistfælde, men lad dig ikke narre, de kan godt lave mad. Priserne er meget fornuftige. Sidste frokost Marianne og jeg spiste her kostede €27.50 for os begge, men regn med, at et aftenmåltid vil blive omkring € 20-25.

Pizzeria er åben alle fra frokost – har rigtig træ brændeovn

Trattoria Da Gildo

Via della Scala, 31 A

Tel +39 06 580 0733

Lukket: torsdag

www.dagildoatrastevere.it

Før vi så forlader Trastevere og snutter tilbage over Ponto Sisto, skal vi lige have en sidste ristorante med på vejen, nemlig Hosteria la Canonica som ligger i en lille sidegade ved torvet og santa Maria Kirken. Også denne kender vi mest fra frokostsiden.

Køkkenet er romansk og deres specialitetter frisk fisk og havets frugter, de har mange faste menuer, og da vi kun har spist frokost her, har jeg lidt svært ved at gennemskue om det er noget der ligner en turistfælde, det må komme an på en senere prøve. Restauranten er højloftet, skulle været resterne af en gammel kirke, kan rumme ca. gæster, det store lokale på 1. sal kan tage op til 90-100 gæster. Den lille gade som La Canonica ligger i, er fuldstændig overdækker af træer, og langs husmuren har en enkelt række borde, og de har hos La Canonica valgt orange duge, ikke så almindeligt, men passer nogenlunde til murene.  

Priserne er fornuftige, og maden var veltillavet. En frokost her med caprise, pomodoro og agruk, Pasta Carbonara, spaghetti med muslinger, en flaske hvidvin og vand plus kaffe kostede os € 54,- altså 27 € pr næse.

Hosteria la Canonica

Vicolo del Piede 13,A

Tel. +39 06 580 3845

Lukket: mandag

www.ristorantelacanonica.com

Vi er nu over Ponto Sisto på vej mod Farnese og Fiori, og går forbi Sergio for 120 gang. Vi har endnu ikke spist her, selv om vi ofte har truet os selv med det. Men næste gang skal det være. Fordi sidst vi havde Andreas med, skulle Marianne have hans mad varmet, og da de ikke havde adgang til en mikroovn på Ponto Sisto (hotellet) og heller ikke formået på grillbaren overfor. Gik Marianne ind hos Sergio for at spørge om de havde en mikroovn, hvilket de heller ikke havde, Men! kokken tog resolut en pande, tog bøtten med Andreas mad, hældte den på panden og varmede den. Godt gået, dette belønner vi med en middag næste gang.

Da Sergio er på forsiden af Helge Kamps bog ”Spisesteder i Rom” klassisk romersk, anmeldelsen kommer på et senere tidspunkt.

Trattoria Da Sergio

Vicolo della Grotta 27

Tel. +39 06 686 4293

Lukket: søndag

www.

Nu ligger små og store madhuler nærmest dør om dør, så vi forsætter lidt længere op ad Vicolo della Grotta og kommer til den lille plads Piazza della Quercia, her finder vi så Osteria La Quercia begge opkaldt efter det store egetræ der står midt på pladsen.

La Quercia er en af de lidt dyrere restauranter, prisen ligger omkring 40-50 €, men maden er altså også super god. Og så får du hele striben, antipasto, polpette al vino, patate al forno og verdure grigliate, abbacchio  forno, entrecote eller filetto griglia, vand med og uden brus, og nå-ja! Amerone, og dolce carrello, kaffe og selvfølgelig Sambuca. Absolut en af vores ynglings restauranter. Vi har spist her ofte og vil meget snart komme der igen. Rar betjening og Mutimilano sørger virkelig for at vi har det godt og stemningen er i top.

Osteria La Quercia

Piazza della Quercia 23

Tel. +39 06 683 0932

Lukket. Altid åben

www.laquercioosteria.com

Hvis forsætter længere op og lige over Piazza Farnese til Via Monserrato, finder vi Ristorante Monserrato, som jeg forelskede mig i, fra det øjeblik jeg kom ind i deres lille lokale, det var også her Marianne lavede sig foto køkkenshots, og fotograferet kokken og køkkenpersonale og køkken, det er noget de sætter stor pris på at få den erkendelse og interesse for deres arbejde. Marianne har efterfølgende fortsat med dette, og har en hel fotoserie. Hvilket der på et tidspunkt vil blive lavet en serie billeder fra det romerske køkken.

På Monserrato er deres speciale romerske rette med fisk og skaldyr, deres friske fisk er af meget høj kvalitet, sidst fik jeg spaghetti med havets frugter, var noget af der ypperligste jeg har smagt, Marianne prøvede deres Scampi med hvidløg også denne var meget lækker, det er deres dyreste ret på menukortet koster ca. 25 euro. De har også gode pasta og kødretter (Bistecca di Fiorentina) som det kan anbefales at prøve. For eksempel Har de en skøn Risotto med jomfruhummer sauce, som er hel suveræn. Deres antipasti er lækker og enkel, deres Bars fra ovn er fantastisk. Spaghetti  alla vongola bianci umh!. Artiskokhjerter, østers og ikke minst carpaccio di Spada.  Og taler om “dolce” er det nok Créme brülee du bør kigge efter.

På trods af himmelvendte øjne, når man spørger om det uopnåelige, er personalet her venlige, hjælpsomme og meget professionelle, rigtig gode til at finde de rigtige vine til de retter du ønsker. Især Maccelli som er vores ynglings tjener. Og den aften hvor Marianne tog billede af køkkenet var både sjov og hyggelig, fik også et godt billede af Maccelli og ejeren Stefano, som overtog butikken for ca. 10 år siden. Monserrato har ellers været en familie restaurant i mange generationer, men nu er det altså Stefano, som kommer fra en stilling som restaurant-chef hos g, som styrer i dag.

Monserrato ligger lidt afsides bag Campo di Fiori og Farnese, men støv den op den er et besøg vær. – John

Ja det kan du så ikke mere, Monserrato er lukket – men lige om hjørnet ligget fiskerestuaranten Assunta Madre, den som brdr. Price besøgte i deres program. Beskrives senere.

Ristorante Monserrato

Via Monserrato 96

Tel. +39 06 687 3386

Lukket: mandag

www.

Nu skal vi ned til Magdalene, en lille frodig romerinde, som styrer Hosteria Farnese i den lille gade mellem Farnese og Fiori, Via Baullari i nummer 109. en af disse små Hosteria man altid ønsker, at spise på, små borde, forskellige træstole og ternet duge, og hvorfor først nu? Ja! Hvorfor? Vi spiste her første gang med John og Vivi i April (2012) og efterfølgende et par gange mere (i skrivende stund) og vil med garanti også komme her igen og igen fremover.

Dette skønne spisested med dens charme, varme og glade stemning. Er blevet en af vores ynglings huler fra allerførste gang. Og skulle ligesom Gino have været oppe først i denne guide. Men den er med og jeg glæder mig til næste gang.

I Hosteria Farnese er det Magdalene holder styr på tingene og skriver regningerne på sin lille terne blok. Hun har sammen sin mand Francesco drevet denne lille butik i mange år, og har i dag også sin figlio (søn) Luca og en af hans karmarater til at hjælpe med serveringen. De to unge mennesker først i tyverne er glade, søde og med meget varme hjælper deres gæster gennem et skønt måltid. Køkkener er typisk romana, enkelt og robust, deres speciale er Lam (Agnello) men også retter som Trippa og ossobuco er på kortet.

Da vi sidste gang sad ved et af de små borde udenfor, vi var nået til desserten og kaffen, og papa Francesco stod og småsludrede lidt kom snakken ind på Sambucaen, den var jo helt yt, den havde sin storhedstid i 60’er og 70’er  og efter den kom så Lemoncelloen og efter Amarettoen, men nu! Nu drak de unge ikke andet end øl over på pladsen (Campo di Fiori). Men vi snuppede dog Sambucaen alligevel.

Hosteria Farnese

Via Baullari 109

Tel. +39 06 688 01595

Lukket: torsdag

www

.  

Den næste vi kommer til er La Carbona, for enden af Campo de Fiori, en restaurant jeg har det en lille smule svært ved. Vi spiste her i 2009. det jeg husker tydeligst, var at vi fik en bord, sådan helt gemt af vejen, men man kan jo ikke vinde hver gang, så ok det skal ikke komme an på det, og vi vil ikke brokke os over en restaurant fordi vi ikke får det bedste bord.

Marianne og jeg har talt lidt, om hvorfor vi ikke har spist her igen. Marianne kan huske hun spiste formaggio misto men hun syntes den var lidt kedelig, jeg husker ikke hvad vi ellers fik den dag. Men vi har fået vin, antipasti, secondi med contorni og kaffe og buca. Jeg har regningen den er på € 87.-. Og nu når vi så sidder her og taler lidt om ”La Carbonara” mener vi også at kunne huske, at tjenerne ikke var helt skarpe.

Men for at give en mere nuanceret anmeldelse, gik jeg på nettet, for lige at tjekke den ud. Jeg læste over halvtreds anmeldelser fra alle mulige lande, det var ikke opløftende læsning, forholdet var 47 dårlige og 3 gode.

Her er de to første, som er fra nov. 2011 og april 2012.06.18

”En katastrofe”

Ufattelig dårlig affodring, der var bestemt ingen grund til at føle sig velkommen. Det var meget klart, at tjenerne ønskede bordene besat 5 gange i løbet af de 4 timers åbningstid.

Pasta’en var mere rå end aldente. Bevist forkert menu, for at højne indtjeningen. I bedste fald var det spild af en aften (37 minutter) Monogmor

”Vidunderligt”

Hvis dit budget tillader det, er det virkelig stedet at går hen. Vi er blevet anbefalet denne restaurant af en ven, og har ikke været skuffet! Atmosfæren og tjenerne var meget behagelige, men mest af alt maden og vinen var helt fantastiske.  London

Resten var fyldt af:

”vi ventede på maden” ”tjeneren fik min bestilling forkert” ”han lavede også fejl ved det andet bord” ”mit råd spring dette sted over” ”maden var ikke noget særlig” tjeneren opkrævede 15 euro i stedet for 5 euro for grønsager” ” Kan ikke anbefale denne restaurant”

Vurderer nu selv om det er her dit eventuelt eneste måltid i Rom skal foregå! Jeg vil ikke sige for eller imod, men jeg ved ikke hvad der skal til for at Marianne og jeg vil indtage vores næste måltid her.

Ristorante La Carbonara

Piazza Canpo de Fiori 23

Tel +39 06 686 4783

Lukket: Tirsdag

www.la-carbonara.it

På Campo de Fiori har jeg her-ud-over kun ”Baccanale” og det er kun mere en turistfælde eller i bedste fald en lidt bedre bar. Vi har da også kun spist morgenmad eller sådan lidt formiddags sult. Det vi har fået har været udmærket. Så til dette OK. Retfærdighedsvis skal lige siges, så har altså enganske fin formati misti der hen omkring sidst på aften, sådan ca. 11-12 stykker på natten, hvis man lige trænger.

Baccanale

Via dei Baullari 25-27 eller Campo de Fiori 32

Tel +39 06 686 5163

Lukket:

www.

Men omme i Via del Pellegrino ligger den skønneste lille sted, der er vine og oste i vinduerne. Bordene er så små at den mad du får serveret, bliver stillet på kanten af de to tallerkener som I spiser af. Tallerkner er håndmalet af ejeren selv. Maden er uden lige. Da det er en slags vin og oste butik, er det selvfølgelig et must, at prøve deres blandet ostetallerken. Vi fik også havets friture stegte frugter, nogle af de bedste blæksprutter jeg har fået serveret møre og lækre, ikke sådan seje nogle som man oftest får. Topkarakterer og nabo til Lucifero.

Ristorante Al Bric

Via del Pellegrino 51-52

Tel +39 06 687 9533

Lukket: mandag

www.bric.It

NB jeg har denne hjemmeside fra dem selv, men kommer ikke rigtig ind på den.

I en af de andre små gader der støder op til Campo de Fiori, ligger Fratelli la Bufala. Minder mest af alt sådan som Jensens bøfhus. Så er det den dag den står på rød bøf er det her du skal overveje af fortærer dit aftensmåltid. Her kan du få bøffen af bøffelkød i den størrelse og udskæring du foretrækker, Mozzarellaen er ligeledes af ægte bøffelmælk. Her serverer de også de rigtige napolitanieske pizzaer. Restaurankæden består i dag af over 100 lokale spisesteder i Italien og ud over resten af verden. Miami, London og Rio de Janeiro for at nævne nogle.  

Piizzaioli Fratelli la Bufala

Via della Corda 5

Tel. +39 06 687 9001

Lukket: åben alle dage

www.fratellilabufala.com

Mellen Fiori og Navona ligger Via della Cuccagna og i nummer 13/14 har La Piccola Cuccagna, opkaldt efter gaden, til huse. Restauranten har ligget her siden 1950, men har alligevel stadig ikke gjort noget for at komme ud af sin turistfælde status. Den har ellers alle mulighederne for at blive rigtig god, den rigtige beliggenhed med mange mennesker forbi hver dag. Og har det interiøre og den atmosfære som vi alle går efter. Priserne er sådan set gode nok vi gav 65 € for 2 gande antipasti og 2 secondi carne (kød-hovedretter) med vand og en vin på flaske til 20 €.

Ristorante La Piccola Caccagna

Via della Cuccagna 14

Tel. +39 06 686 1920

Lukket:

www.

En restaurant vi havde gået og luret på mange, mange gang er Osteria del Gallo i Vicolo di Montevecchio 27, en lille bitte gade, tæt ved Navona, når du bevæger dig op af Via de Tor Millina, og lige før du når det lille marked, kan du se Osteria del Gallo mellen husene godt klemt sammen.

Som sagt havde vi udset os denne restaurant, og vi tog os sammen til at prøve den i april 2011. super madsted det var så godt det vi spiste her. Det var frokost, så vi havde valgt buuschetta med lækker tyndtskåret prosciutto og mozzarella, en helt himmelsk Pancetta med basamico og en sværdfisk- Capascio og til ”hovedret” ville vi gerne have Pasta, så her valgte vi så Tagliolini med tomato g ost og en spaghetti Carbonara ov hvor var den god, ja! Den bedste jeg har smagt til dato. Pancettaen havde lige fået hvad den skulle.

Køkkenet er romane og Lazio, en af deres specialiteter er Nudler med ost og peber, hjemmelavet kager og deserter, Gallo har også en velassorteret vinklæder med mange gode vinhuse, både fra nærområdet og de store vine nordfra, samt el bredt udvalg af økologiske DOCG.vine

Priserne er i den lave ende af skalaen, vores ovenstående frokost med vin, vand og kaffe 84,- €, men vi fik en herlig Chardonay til 23.50 € så derfor er regningen lidt høj.

Osteria del Gallo

Via del Montevecchio 27

Tel. +39 06 687 3781

Lukket Tirsdage – siesta mellem 15:00 – 18:30, køkkenet lukker først kl. 23:30

www.osteriadelgallorome.

En aften vi gik lidt på må og få rundt i kvarteret omkring Navona, faktisk i samme område som Osteria del Gallo ligger i. vi havde ikke bestemt for aftens højdepunkt endnu, kom vi til en lille restaurant, som vi udelukkende valgte ud fra de berømte terne duge og træstolene. Osteria da Gino e Pietro, som har til huse på hjørnet af Via de Governo og Vicolo Savelli. Maden var god og veltillavet, jeg husker vi blev meget overrasket over stedet, vi havde ikke den store sult, så vi fik blandt andet Formaggio misto og anti pasti. Personalet var meget søde og venlige og meget snaksalige. Vi nogle fine samtaler med Andrea og Fillini som var vores tjenere begge meget opmærksomme, men også med Signore Gino, om stedet havde eksisteret i 40 år, med de samme to ejere. Signore Pietro, som Andrea blev ved at udtrykke det, var ikke tilstede denne aften, men vi havde det også fint med Gino. Som for øvrigt havde den vane, at stille sig ind i et lille hjørne mellem disken og et vinkøleskab, når han ikke havde noget at gøre. Det var også her vi oplevet det værste underholdning nogen sinde. Midt kom to spillemænd, de gav den både med O sole Mio og flere andre af de kendte italienske sange, hvilket det bestemt ikke hjalp på kvaliteten. Personalet hos Gino e Pietro sukkede da de kom og var ved at gå op i limningen før de var færdige. Men O sole Mio fik vi.

Hos Gino e Pietro slap vi med 47 Euro for bespisning denne aften.

Osteria Gino e Pietro

Via del Governo Vecchio, 106

Tel. +39 06 686 1576

Lukket: Torsdag

www.    

Roms bedste pizzaria, Carlo har i alle tilfælde ry for at lave de bedste pizzaer, han ligger i en lille sidegade til Corso Vittorio Emanuele mellem Campo de Fiori og Navona, ”Vicolo Savelli” og er ligesom ”Dar Poeta” (se beskrivelse andet på siden) noget af et tilløbsstykke, så husk at bestille bord, hvis du vil have en god pizza. Vi var med Chammilla, Peter og Martin så 5 gange anti-pasti og pizzaer, vin og vand 65 € i alt, der er OK. Og pizzaerne var rigtig gode, skulle jeg hilse og sige.

Pizzadillo La Montecarlo

Vicolo Savelli 18

Tel. +39 06 686 1877

Lukket: mandag

www.lamontecarlo.it

På samme besøg I Rom var vi også en tur hos Orso’ 80, efter en tur på Peters pladsen var vi blevet slutne og kigget os omkring for lidt Pranzo, og blev enige om, at det skulle være hos Alfredo. Her fik vi en overdådig varm og kold anti pasto, super!. men husk hvis du vil indtage din frokost hos Alfredo, at han holder Siesta fra kl. 15:00. vi kom dog igennem alle retterne. Det er lækkert og veltillavet og de mange små retterer friske og hjemmelavet. Hele mullevitten for os alle fem kom på 86,- €

Det siges at her på Orso’ 80, får man Rom’s bedste Anti Pasto.

Kan stærkt anbefales og Vi var da også på vej ned til Alfredo igen i vores sommerferie i år, tiden løb fra os, så vi nåede han ikke!.

Ristorante L’Orso ‘80

Via dell’ orso 33

Tel: +39 06 686 4904

Lukket: mandag

www.orso80.it

! Intet er så skidt at det ikke er godt for noget og i Via dell’ Orso 44, kun et lille stykke længere hen af gaden, støder vi på Risterante Lagana, hvor vi satte os i deres udendørsservering, den bedste oplevelse på denne romtur. Vi blev vartet op af Roberto vores tjener som var vi konger, selv om han havde mange andre kunder, havde han hele tiden styr på os, om vi manglede noget, eller havde nogle spørgsmål. Og indehaveren Mimmo, som var en lun fur, kunne stå og skælde ud ude i køkkenet så gnisterne sprang, for derefter at vende sin mod med det største smil og lade sig fotograferer. Mimmo som stammer Calabrien har nu boet så længe i Rom, at han tør kalde sig romer. Han elsker at lave mad og sammen med sin kone Cinzia, har de nu drevet denne lille oase siden 2008 og med stor held. Køkkenet er romersk, men har også specialiteter fra de andre italienske regioner, vi var her for at få frokost (pranzzzo) og efter som vi havde tænkt os anti pasto hos Alfredo, valgte vi også her at få den store blandet Anti-pasti. Helt fantastisk måltid og prisen var helt OK. 128,- € 4 voksne mennesker med vin og alt. Masser af tid og hygge, og en super hyggelig tjener. Tak

Sidst vi var her, opdagede vi, at de havde vores postkort hængende på et spejl lige der, hvor de lige inden de går ind med tarlerkerne, retter dem til. Og så pludselig! Stod de der alle sammen, de havde simpelthen opdaget at vi sat der, i deres restaurant. Hyggeligt at blive genkendt.

Ristorante Lagana

Via dell’ orso 44

Tel. +39 06 68301161

Lukket: søndag

www.ristorantelagana.it

igen og igen ja! Nu sidder vi her igen udenfor Osteria Della Vite,hos den pragtfulde tjener Massimo, som i mine øjne har en vis lighed med ”Linguini” fra tegnefilmen Ratatouille. Og ja det kan godt være en turist fælde, men så er det en af de bedre, her er der ikke noget med at man er glemt når man har sat sig tjenerene er sjove, åbne og et konstant i kontakt med deres gæster, Vi har spist Focaccia, Antipasto italieno, Tonnarelli cacio pepe, linguine all ’astice, bruscetta mista, misto cane, fiorentina, insalate pomodori, aff form. salumi og meget, meget mere, og vi har altid gået fra Massimo, Muhamed og deres kollegaer på ”della vite” med en god oplevelse og et godt humør. Og jeg tror vi har været forbi hver gang vi har været i Rom. Måske blot for at drikke en enkelt øl eller to i sommervarmen. Og prisen er også altid i orden.

De har for øvrigt også en buffet hvor man kan vælge alle mulige specialiteter.

Osteria Della Vite

Via della Vitte 96/97

Tel: +39 06 697 97680

Lukket:

www.

Vi må se at komme vedere!!

Den næste er også en af disse madhuler, som er med hjertet lige så meget som med maven, måske er det omvendt. Men Alda e Alfredo er en længe ventet oplevelse, vi har stået uden for jernskodderne så mange gange, og før, ja der kunne vi ikke engang finde dette unikke sted.

Osteria Spaghetti

Via della Maddalena 29b’

Tel. +39 06 683 00381

Lukket:

www.

Ristorante Ponte E Parione

Via S. Maria dell anima 62

Tel. +39 06 681 92278

Lukket:

www.ponteeparione.it(ikke “com” som på deres visitkort)

Antica Hosteria La Scalinata

Via Sant’ Andrea delle Fratte 32

Tel. +39 06 699 42067

Lukket: søndag

www.hostarialascalinata.com

Ristorante Sant’ Andrea har til huse i Via Sant’ Andrea delle Fratte 9/10 i nogle utrolig flotte lokaler. Og en lille udeservering med 5-6 borde. Køkkenet er typisk Romersk, med specialiteter som Lam med Artiskokker og bønner, Puntareller i ansjossovs og hjemmelavet Gnocchi og Pasta. Vi fik blandt andet ”Fettuccine alla Romana med kylling” og spaghetti med hvidløg, olie og chili 2 forretter og to hovedretter, samt rødvin til 16 €, vand og ”kaffe” i alt 102,- € så OK lidt i den dyre ende.

Ristorante Sant’ Andrea

Via sant’ Andrea delle Fratte 9/10

Tel. +39 06679 3167

Lukket: lørdag

www.ristorantesantandrea9.it

udgave 3 følger snarest

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                           

Ristorante Mascagni i Bioparc, Roms zologiske have, er en stor misforståelse, undgå at spise her, omgivelserne er ok og restaurantlokalet er også godt nok. Men oplevelsen var mindre god, først går ind og sætter os ved et bord, som vi straks bliver henvist til et andet, hvilket vi gjorde. Så sad vi så der, der skete så ikke mere, en 4-5 borde bliv besat, tjeneren modtog bestilling og de fik også deres mad, mendes vi prøvede og kalde tjeneren op fire gange uden held, og først 5. gang. Endelig kunne vi så afgive vores ønsker, de første tre retter var udsolgt, og mælk, vi havde jo Andreas med, var også slut, da maden endelig kom, var den kold, kedelig og slatten, så det var alt i alt en meget kedelig oplevelse.

Så find en restaurant uden for Zoo, spis din frokost og gå i zologisk have med ungerne, gå derefter ud og få din aftensmad et andet sted.

La Canonica

Vicolo del Peide 13

Tel. +39 065803845

Lukket: mandag

WWW.

Spring denne liste over

Ristorante der Pallaro

Osteria ar Galletto

Ristorante Matricianella

Il Bacaro

La Bruschetta A

Taverna Trilussa Trastevere

Ristortante da Fortunato

Botticlieria Gino

Ristorante La Pollarolla

Antica Taverna

Trattoria de Gli Amici

Trattoria da Licia

Ristorante Checco er Carettiere

Antica Trattoria da Gildo

Hostaria La Canonica

Trattoria da Sergio

Osteria La Quercia

Ristorante Monserrato (Lukket)

Hosteria Farnese

Ristorante La Carbonara

Ristorante Baccanale

Trattoria La Buca di Ripetta

Ristorante Fabrizio dal 1950 (Lukket) og blevet til:

Ristorante da Fabrizio al 56

Cantina Lucifero

Ristorante La Piccola Cuccagna

Osteria del Gallo

Osteria da GINO e PIETRO

Pizzeria Montecarlo

Ristorante L’Orso’80

Ristorante Lagana

Osteria della VITE

Osteria Spaghetti

Ristorante Ponte & Parione

Ristorante La Scalinato

L’Osteria dé Memmo i “Santori”

Ristorante Da Massi

Ristorante Galleria Sciarra

Antoca Hostaria Pontesisto

Ristorante da Pancrazio

Osteria Zi’Mberto

Trattoria da Luigi

Ristorante Assuntina

Pizzeria dar Poeta

Ristorante Assunta Madre

L’Antica Birreria Peroni dal 1906

Ristorante Sant’ Andrea

Ristorante Antonio al Pantheon dal 1934

Hosteria Costanza

Ristorante Il Catto Blanco

Ristorante Sora Lucia

Hostaria Giggetto al Portico D’ottavia

Ristorante Ritorno al Passato

Ristorante La Locanda del Pellegrino

Trattoria Sora Lella

Trattoria Tritone

Osteria Oscar Montecitorio

Trattoria da Teo

Trattoria Settimio

Ristorante Le Segrete

Ristorante Settimio

Ristorante Sapore di Mare

Ristorante da Roberto Al Passetto di Borgo

Ristorante er Faciolaro

Hostaria Dal Paino – Belli de Mamma

Pizzeria da Baffetto

Osteria Serafini

Ristorante Mario’s

Osteria da Fortunata

Salumeria Roscioli

Osteria dell Alloro

Ristorante Carlo Menta

Trattoria Dal Pollarolo 1936

Ristorante InRoma

Antica Hostaria Piccola Roma

Ristorante Camponeschi

Osteria Barberini

Osteria Nannarella del 1940

Ristorante Vacanze Romane

Ristorante Domiziano

Ristorante Tucci

Ristorante Barocco

Ristorante Panzirone

Ristorante Bernini

Ristorante 4 Fiumi

Ristorante Tre Scalini

Osteria Romana

Ristorante 34

Ristorante Il Vero Alfredo

Antica Trattoria da Carlone

Vinoteca Buccone

Risrorante Grotte dal Teatro di Pompeo

Tratteria Al Balestari

Antica Hostaria Romanesca

Ristorante Polese

Burger Federation, Fuimicino

Cafffe Camerino

Ristorante Corallo

Trattoria Alfredo e Ada

Trattoria da Enzo

Ristorante Ecce Bombo dal 1979

Gelateria Giolitti

Pizza/Bar Sloppy Sams

Ristorante La Pace del Palato

Ristorante/ Cafe Rosati

Taverna Lucifero

Cantina Al Bric

Ristorante Anima e Sapori

Trattoria Sore Margherita dal 1927

Ristorante Ai tre Tartufi

Caffe della Arance

Ristorante La Scaletta

Vineria da Biagio

Ristorante La Bica

Ristorante Rosa e Rosae

Ristorante Sopra

              

  

 

Marianne og jeg startede med frokost hos La Bruschetta E, en sidegade i den nordlige ende af Via Vittorio Veneto. En restaurant jeg havde besøgt for mange år tilbage, det er en af de restauranter, der ligesom er i kælderen med et stort hvælvet stenloft. Som Kong Hans, eller De fire Årstider i Malmø, og mange andre steder. Denne gang sad vi dog på terrassen uden for. En varm senforårsdag. Som sagt var det frokost, vi fik antipasti-kød, hvidløgsbrød og mix bruschetta, ganske glimerne. Middagen for år tilbage husker jeg som fantastisk, men på det tidspunkt var det måske bare det, at få grillet oksekød, efter flere dage med spisning i private italienske hjem, med pasta an’mas. La Bruschetta E står ikke først men skal prøves igen.

 

{gallery}madogferie/Galleri/Mad/Italien/Rom/Bruschetta_/foto1{/gallery}

La Bruschetta E har rigtig stenovn med brænde!

La BruschettaE

Via Sardegna 39/41

tel. +39 06 42013721

Lukket: aldrig – åben alle ugedage  

www. ingen hjemmeside

{gallery}madogferie/Galleri/Mad/Italien/Rom/Bruschetta_/foto1{/gallery}

La Bruschetta E har rigtig stenovn med brænde!

La BruschettaE

Via Sardegna 39/41

tel. +39 06 42013721

Lukket: aldrig – åben alle ugedage  

www. ingen hjemmeside

De følgende restauranter kommer i helt tilfældigt rækkefølge. De kommer bare som jeg husker dem. Vi har spist så mange steder i Rom, og vi elsker dem alle sammen.

Hov Stop!

Til det med den tilfældige rækkerfølge, for jeg bliver lige nød til, at indskyde 2 restauranter som er kommet vores hjerter meget nær, Cantina Lucifero i Pellegrino og Fabrizio over på Trastevere.

Licifero ligger næsten dør om dør med Hotel Bollo, hvor vi har boet mange gange. Det var også grunden til at vi bestilte bord her, den sidste aften i sommerferien 2013, og vi faldt omgående for dens lidenhed, dens charme og ikke mindst Andrea en af de to fantastiske værter. Andrea valgte både menuen og vinen, og begge dele var perfekte, og lige som for alle de andre gæster var han der hele tiden og sørgede for vores velbehag, for en god oplevelse og at vi havde vin og vand i vores glas. Andreas havde selv sit glas lige ved hånden og var parat med en skål når lejligheden bød sig.

Denne fantastiske oplevelse betød, at denne ”poco Ristorante” med de tæt pakkede borde-, her er vel plads til 30 gæster i det lille lokalet hvor en stor skinkeanretning fylder en god del i det bagerste af restauranten. Og hvor det rustikke træloft og de lange hylder med vin giver hygge og velvære. - Blev vores absolutte ynglings restaurant, og efterfølgende er stedet hvor vi spiser vores første aftenmåltid når vi er i Rom. De følgende gange har det været Francisco den anden af værterne, som har givet os sin opmærksomhed og lune oplevelse.

Ligesom Andreas har også Francisco sit rødvinsglas i bekvem nærhed og forsømmer ikke en lejlighed for, at hilse på gæsterne. I Maj fik den bare max gas, foruden Francisco og Andrea var også pigerne Jo-Jo og Valeria, der blev skænket i karaffel, Marianne var i køkkenet, oksehalerne kom ind i flere omgange og hjemmebagte kager til kaffen. Og dagen efter da vi kom forbi, står Valeria uden for, da hun ser os, siger hun ”Kan I kende mig? – Jeg har fået farvet hår” ”godt vil I ikke lige med og få et lille en på huset”. Og inden for stod Francisco allerede med glassene skænket. Man kan ikke lade være med at føle sig velkommen her.

CANTINA LUCIFERO

Via del Pellegrino 53 (Campo de’ Fiori)

tel. +39 06 89767575

Lukket: aldrig – åbne alle ugedage  

www. ingen hjemmeside

Den næste er FABRIZIO i Trastevere, en restaurant som jeg spottede allerede første gang jeg var på Trastevere siden. I 60’erne havde jeg flere plader med den amerikanske sanger Fabian, og derfor havde navnet fanget på lang afstand. ”Da Fabrizio” er en typisk romerske restaurant, dog med hvide duge, ingen udendørs servering og meget tillukket når der ikke er åbent. Den kunne narre nogle til at tro, at her har vi endnu en turistfælde, men dette er absolut ikke tilfældet. Den er på alle måder som mange andre små madhuler, vi alle gerne vil finde, men denne er helt unik fordi den har en sjæl, en historie som gør at man får et forhold til den. Fabrizio’s far startede den helt tilbage i 1953, og Fabrizio som er født, ude bag i deres køkken, har overtaget den efter sin far og mor. Det er sådan i dag, at Fabrizio, efter de har lukket køkkenet ned for natten, går derud flere gange, lukker sig ind i sig selv, står fuldstændig stille tænker på sin far og mor og på den barndom han har levet i dette køkken. Fabrizio og mamma har en søn og en datter, Flaminia som er en pige først i tyverne siger, ”Når min storebror ikke vil og ikke har lyst til livet her i restauranten, er det jo mig der må tage over. Hvilket hun siger en tone og med ægte varme, at man ikke er i tvivl om, at hun brænder for det, godt gået Flaminia.

Dette besøg fik mig også til at se de små madhuler i et lidt andet lys. Det er komplet ligegyldigt om du går ind i en dyr eller billig, med ternet duge eller hvide, på en stor plads eller en lille sidegade, hvis det er et kompani der ejer restauranten tillige med flere andre, har man meget svært ved at finde sjælen, og det er først når sjælen kommer med helt ned i gryderne, at man får totaloplevelsen. Der hvor ”Padrone” er i lokalet, der er mad eventyret.

Ristorante da Fabrizio dal 1956

Lukket:  – ind til videre!  

 Vi går over (det er vi faktisk allerede – det nye indlæg med Fabrizio) broen Ponte Sisto, og traver lidt op i det gamle Trastevere. I retning mod Piazza G. Belli, helt oppe i den sidste ende af via del Politeama i nummer 21-23, finder vi Taverna Trilussa. På dette herlige sted, hvor værten Maurizio hele tiden er i gang. Så står han uden for og trækker kunder ind, så smyger han sig rundt og taler med og hygger om gæsterne, og så i receptionen og køkkenet skal også lige styres, og tilbage til gæsterne. Hele tiden er den mand i bevægelse, uden det forstyrrer os gæster og madroen. Maden er fantastisk og bliver serveret lige så fantastisk serveret, for eksempel blev min ret serveret i en rygende varm stegepande.  OK! prisen er også fantastisk 95 euro per mand, ligge nok i den tunge ende. Dog ret skal være ret, vi havde også valgt en dyr rødvin.

NB! Her fik jeg min første autograf i vores madbog.

TAVERVA TRILUSSA

Via del Politeama 21-23

Tel: +39 06 5818918

Lukket til frokost og søndag

Pæn stor udendørs servering i sommerhalvåret

Ingen hjemmeside

Så en tur til Pantheon og Piazza del Rotonda, her finde vi Ristorante da Fortunato, en af disse Restauranter hvor vi har spist frokost flere gange, men stadig har middagen til gode. Hos Signore Fortunato har vi spist nogle formidable pranzo’er. Specielt deres mozzarellaer af bøffelmælk er virk’lig, virk’lig. Store runde kugler af denne herlige ost, så store som snebolde, bliver ustandselig serveret ved bordene, med også deres ”Prosciutto” noget for sig selv, spaghetti med rejer er mums.

Prisen er OK – sidst var vi 5 til frokost og betalte € 159,-  antipasta, primi og vin.

Ristorante da Fortunato

Via del Pantheon 55

Te. +39 06 6782788

Lukket: Søndag

www.ristorantefortunato.it

Lige kommet tilbage fra Rom, og skal skrive lidt igen. Og skrev jeg ikke lidt tideligere, at de i det følgende ville komme i tilfældig rækkefølge. OK men her kommer en som skulle være først eller mindst nummer to. GINO

Bottiglieria Gino, ja men for søren det ligger i den mindste lille gade man kan forestille sig, et lille bitte skilt med ordet Trattoria og en pil ved indgangen til gaden. Man forestiller sig det ikke, men her ligger et madtempel af format. Gino var det sted vi skulle spise middag, sidste gang vi var i Rom. Vi havde ungerne med, og vi troede da det var ok, hvis vi bestilte bord sådan ved frokosttid til samme aften. Men sådan var det ikke. Vi kunne stå der og kigge ind i dette fantastiske sted der summede ubeskriveligt af rom, romere og madglæde. Så nu da vi var her igen, havde vi selvfølgelig lært af erfaring, gik vi jo bare der hen igen, uden reservation men hvad det var jo frokost denne gang. Men efter lidt himlende øjne over manglende bordbestilling fandt tjeneren alligevel et bord til os. Og for søren må jeg lige sige igen, dette er stedet af guds nåde.

Vi får sat os, og straks kommer Gino futtende hen til og og spøger os om vi vil have vand med eller uden, og hvad vi havde lyst til, jeg siger ordet Antipasti og Gino fuldføre sætningen med et “alla Casa”, og selvfølgelig er det det vi skal have. Gino futter rundt, (og Gino futter) serverer for de øvrige gæster, medens han til stadighed holder øje med os. På et tidspunkt syntes han sikkert vores tallerkner har været tomme længe nok, og han ruller lige hænder rundt om hinanden, som tegn på om vi skal videre, og det skulle vi da helt klart, han spørg så om vi er til pasta, da vi siger ja! Forsætter hen med “speciale” og det skal han ikke sige to gange, vi skal have huset specialitet; klart. På samme måde forløber resten af måltidet, middag og dessert. De serverer ikke kaffe hos Gino, men en lille en kan man godt få.

Gino futter, men stedet styres af Gino’s Søn, Fabrizio og Datteren, Carla . Ginos datter sidder ved kassen og hans søn serverer sammen de to tjenere Aldo og Mario. I lokalet er der en lyd af stemmer i en grad man har svært, at forestille sig. Jeg er kun en gang før blevet overrasket over denne bunbastiske lyd at menneske stemmer, det var for mange år tilbage, vi kom og drejet ind i gågaden i Teramo, jeg troede der lå et fodboldstatium i gaden.

Før vi forlod Gino, talte jeg med ham om de familiemæssige forhold, da hans søn er ca. 1½ hoved højre end Gino, spurgte jeg til dette, hvortil Gino svarede, min kone var ikke så høj. Tak Gino vi kommer igen.

Husk at bestille bord – I får en god oplevelse.

Sidst vi spiste her, var prisen € 75,- for 3 personer.

Bottiglieria Da Gino - NB! NYT NAVN  "Da Gino by the Parliament"

Vicolo Rosini 4

Tel. +39 06 687 3434

Lukket: Søndag

www. ingen hjemmeside

I vores første madbog, den af Andres Grøndal, omtaler han Ristorante La Pollarola som ligger i de små gader mellem Plazza Navona og Campi di Fiori, problemet var bare, at vi ikke kunne finde den. Vi har på en eller anden måde misforstået stedet og ledt de forkerte steder. Men så pludselig der lå den, og vi har gået forbi mange, mange gange. Vi har boet på hotel Campo de Fiori mange gange (skønt hotel med en skøn tagterrasse) og dette ligger kun 30-40 meter væk. Nå men nu var den her, og nu skulle den prøves.

Det var godt nok en lidt tam onsdag aften og der var ikke så mange gæster, så vi manglede lidt af den massive italienske stemning. Maden var dog upåklagelig, jeg fik huset specialitet, kylling, og Marianne fik den bedste Melensane hun havde smagt, inden havde vi fået Antipasti rustica. Som sædvanlig, var jeg lige ved at sige, spang vi desserten over, dessert er ikke Marianne og min stærke side. Så hellere en kaffe og en buca.

La Pollarola

Plazza della Pollarola 24-25

Tel +39 06 6880 1654

Lukket: søndag

www.lapollarola.it

Næste ristorante er en af mine ynglings frokostrestauranter. Måske mest fordi vi kun har spist frokost her. Og ikke har nået det sene måltid her. Den ligger i en af de små sidegader bag Navona, når man trækker ud af Via di Tor Millina, den med tårnet, og videre ad via della pace, en 3-4 gader op på venstre hånd. Så dukker den op ca 100 m i Via Monte Giordano 12. i et lille sving. Denne skønne ristorante med de mange borde men grønternet duge uden for hedder Taverna Antica, eller Antica taverna magia bene, (god Magi). Det mad vi har fået her her altid været frisk og lækkert, noget man fik lyst til, men som sagt det har været lette retter som formaggio misti, en caprise eller tomat salat, antipasti eller pasta, deres specialitet er Carciofo (Artiskokker), i hele foråret fra de starter høsten og frem over sommeren er artiskokker en meget yndet spise i Rom. Taverna Antica har en stabel på 80-100 friske artiskokker stående på en stol hele foråret, meget imponerende. I kan se dette på deres hjemmeside, hvis I kan komme ind på den! Denne side har også et billede af dette monument, se under Mad/Galleri.

Vi har de sidste mange gange, vi har været i Rom, spist vores første frokost her, fordi retterne er lettere her end hos Maria, og vi selv bestemmer mængden, så er vi knapt så bombet til aftenmåltidet. Næste gang vi er i Rom så sidder vi også her. Så vi ses.

Antica taverna ”magia bene”

Via Monte Giordano 12

Tel. +39 06 688 01053

Lukket: altid åben

www.anticatavernamagiabene.it

Næste ristorante er også fra Rom kærligheds spæde start, vi skal igen over åen til Trastevere til det lille torv Piazza San’t Egidio 6, her ligger et lille trattoria ”de Gli Amici” et fantastisk sted der ”drives” af nogle velfungerende handicappede unge mennesker med tilsyn af deres værger. Stedet er et fin lille sted med 10-12 borde indenfor og nogenlunde det samme udenfor om sommeren. Maden er frisk og veltillavet, vi fik antipasta, Cotoletta di Pollo og Straccetti con rughetta tomatsalat og grillede grønsager som tilbehør, rødvin, kaffe og Sambuca pris € 39 pr. person.

De unge mennesker er super søde og prøver på alle måder at gøre det godt, kan kun anbefales. Om ikke for andet Alle deres vine er en del af ordningen ”Vin for Life” som støtter AIDS-programmet i Afrika.

Trattoria de Gli Amici

Piazza Sant’Egidio, 6

Tel +39 06 580 6033

Lukket: åben alle dage, dog kun frokost søndag

www.

Vi bliver i Trastevere lidt i nu, og går lidt op af bakken til Trattoria ”da Lusia” i Vicola del Mattonato 2.

Da Lucia ligger i en lille gade, lidt Lady & Vagabonden agtligt, vasketøjet er dog udskiftet med masere af lys. Stemningen er fin. Der er en enkelt række borde langs muren og plads til 50-70 gæster indenfor i de to små lokaler. Da Lucia er verdens kendt, i alle tilfælde i alle de hjemlige madbøger. Men da Lucia er da også en dejlig restaurant i en hyggelig lille gade, en sådan lille oase man altid håber på man finder, og de kan så sandelig også lave god mad. Vi har spist her flere gange og har blandt andet fået deres antipasti, rokkevingesuppe og Spaghetti alla Gricia og carbonara. Som hovedretter (secondi piatti) har tjeneren som regel fået lov at bestemme. Det har været tynde okse eller kalveskriver/skiver, grillet lam og meget mere.

Da Lucia drives af Giuliano og Renato, det gamle trattoria har været familieejet siden 1938, og har siden hver dag været besøgt af de mange stamgæster fra det lokale miljø, med deres aviser, men også af mange gæster fra hele verden, der har det som faste punkt på deres romtur.

Mere omtale i: I Pallesens fodspor

Trattorio da Lucia

Vocolo del Mattonato, 2

Tel. +39 06 580 3601

Lukket: mandag

www. www.trattoriadalucia.com

Så til en af de helt store overraskelser, positive overraskelser. Da vi i april var hernede, havde vi tænkt os, at vi ville have taget vores venner med på ”Trilussa” for at give dem den oplevelse med potter og pander, desværre bestemte vi os lidt sent, og kunne ikke få bord, vi prøvede endog bare at møde op, men Trilussa er et af de steder, hvor man nok skal regne med det er nødvendigt at bestille bord i god tid.a

Nå! men vi gik så lidt rundt på må og få, og havde ikke så travlt, når det nu ikke blev Trilussa. Vi endte nede i Via Benedetta, som nærmest må betragtes som et hovedstrøg mellem Piazza San G d. Malva og Piazza Trilussa, men som er dødssyg, mørk og kedelig. Man skal også se godt efter for at finde hullerne i muren, Vi kiggede ind hvor vi kunne, et sted stod en gammel rød trævogn, af den slags som ”Røde” kørte kufferter på i Matador. Der var fint nok, men ikke et øje eller lyd af mennesker. Vi var da også lige ved at gå, men så nej! vi kigger lige lidt længere inde. Og efter endnu et rum med et meget stort bord, hvor en mand sad med sin avis. Kunne vi se nogle kølediske lidt længere fremme. Så stod vi i et stort højloftet lokale, lidt sigøjner artigt og meget dekorativt, med de traditionelle gæstebilleder på væggene og med høj italiensk lyd. Stuvende fyldt! men tjeneren fandt dog fire pladser til os midt i denne heksekedel.

Restauranten hedder ”Checco er Carettiere” og ligger i nummer 10-13 i Via Benedetta, lidt spredt, med cafe, mejeri, bageri, Gelateria og selvfølgelig deres historiske restaurant i de mange lokaler. ”Checco er Carettiere” er startet i 1938 af Susy og hendes søster’s farfar Francis Porcelli og videreført af deres papa Phillip, han gik under Navnet ”Fedtmule”, da Papa Phillip dødede i 1998 overtog Susy, Stephanie, Laura og Mira dette skønne spisested og videreførte det gamle sted tro mod ånden og deres motto: KVALITET ’for kærlighed og TRADITION.

Sådan som jeg har forstået deres historie. har Checco (kort for Francis) fundet dette gamle vinmageri (Carettiere) hvis eksistens kan dokumenteres helt tilbage til 1480. I 1935 har han (Checco) gået i gang med at forædle vinen i denne vinbutik. Vinen bliver meget hurtig den herskende, den var simpelthen den bedste i kvarteret. Checco’s kone, Diomira startet i køkkenet, og hun var en helt fantastisk kok og med hjælp af sønnen Plilip, fik de tre sammen så skabt ”Checco er Carettiere”.

Den gang var det retter som ”Broccoli suppe med rokkevinge ” og ”Pasta og Kikærter”, ”Gnocchi med Amatriciana” og oksehaler der blev serveret. Retter som også i dag står på menukortet.

Her fik jeg så mine første oksehaler, og de smagte skønt, det havde jeg aldrig troet jeg kunne lide, herudover fik vi antipasto og antipasto di mare, et par ossobuco’er, ”fave e pecorini” (hestebønner med ost) og en Melanzana alla Parmisiana som var rigtig rigtig god, foruden et par flasker vin og vand, caffe og cappuccino og selvfølgelig Sambuca. Fire personer € 181,50 (45.50).

Jeg skal lige nævne, at sidst vi var her, fik min svigermor de lækreste grillet jomfruhummer, som hun taler om endnu.

Susy, hendes søstre og deres 15 medarbejder vil altid tage imod dig, og byde dig velkommen i deres varme atmosfære i deres historiske kro.

Se på youtube: www.youtube.com/watch?feature=endscreen&NR=1&v=2W2fsUqxE10

Osteria Checco er Carettiere

Via benedetta 10-13

Tel. +39 06 581 7018 - Fax +39 06 588 4282

Lukker: åben alle dage

www.checcoecarettiere.it

På Trastevere ligger også Da Gildo dal 1958, på hjørnet af Via di Santa Dorotea og Via dalla Scala med udsigt til Porta Settimiana. Da Goldo er lille med meget populær og ofte er det sikkerst at bestille bord. Vi har for det meste spist frokost her. Menuen er lille, enkelt og sæsonbestemt, typisk romansk. Køkkenet har ry for den perfekte tilberedelse.

Zuppa di Carciofo er proppet med carciofo. Spaghetti Caccia e pepe bliver tilberedt ved bordet, med cacciaost og peber. En sikker succes er deres stegte æg med trøfler, lange flager af Tartufi, hvis duft spreder sig skønt ud over hele lokalet. De har også en ostetallerken med Gorganzola, Scamorza, Peccorino og flere andre, serveret med honning.

Da Gildo har et par rækker borde langs husmuren og kan meget vel ligne lidt af en turistfælde, men lad dig ikke narre, de kan godt lave mad. Priserne er meget fornuftige. Sidste frokost Marianne og jeg spiste her kostede €27.50 for os begge, men regn med, at et aftenmåltid vil blive omkring € 20-25.

Pizzeria er åben alle fra frokost – har rigtig træ brændeovn

Trattoria Da Gildo

Via della Scala, 31 A

Tel +39 06 580 0733

Lukket: torsdag

www.dagildoatrastevere.it

Før vi så forlader Trastevere og snutter tilbage over Ponto Sisto, skal vi lige have en sidste ristorante med på vejen, nemlig Hosteria la Canonica som ligger i en lille sidegade ved torvet og santa Maria Kirken. Også denne kender vi mest fra frokostsiden.

Køkkenet er romansk og deres specialitetter frisk fisk og havets frugter, de har mange faste menuer, og da vi kun har spist frokost her, har jeg lidt svært ved at gennemskue om det er noget der ligner en turistfælde, det må komme an på en senere prøve. Restauranten er højloftet, skulle været resterne af en gammel kirke, kan rumme ca. gæster, det store lokale på 1. sal kan tage op til 90-100 gæster. Den lille gade som La Canonica ligger i, er fuldstændig overdækker af træer, og langs husmuren har en enkelt række borde, og de har hos La Canonica valgt orange duge, ikke så almindeligt, men passer nogenlunde til murene.  

Priserne er fornuftige, og maden var veltillavet. En frokost her med caprise, pomodoro og agruk, Pasta Carbonara, spaghetti med muslinger, en flaske hvidvin og vand plus kaffe kostede os € 54,- altså 27 € pr næse.

Hosteria la Canonica

Vicolo del Piede 13,A

Tel. +39 06 580 3845

Lukket: mandag

www.ristorantelacanonica.com

Vi er nu over Ponto Sisto på vej mod Farnese og Fiori, og går forbi Sergio for 120 gang. Vi har endnu ikke spist her, selv om vi ofte har truet os selv med det. Men næste gang skal det være. Fordi sidst vi havde Andreas med, skulle Marianne have hans mad varmet, og da de ikke havde adgang til en mikroovn på Ponto Sisto (hotellet) og heller ikke formået på grillbaren overfor. Gik Marianne ind hos Sergio for at spørge om de havde en mikroovn, hvilket de heller ikke havde, Men! kokken tog resolut en pande, tog bøtten med Andreas mad, hældte den på panden og varmede den. Godt gået, dette belønner vi med en middag næste gang.

Da Sergio er på forsiden af Helge Kamps bog ”Spisesteder i Rom” klassisk romersk, anmeldelsen kommer på et senere tidspunkt.

Trattoria Da Sergio

Vicolo della Grotta 27

Tel. +39 06 686 4293

Lukket: søndag

www.

Nu ligger små og store madhuler nærmest dør om dør, så vi forsætter lidt længere op ad Vicolo della Grotta og kommer til den lille plads Piazza della Quercia, her finder vi så Osteria La Quercia begge opkaldt efter det store egetræ der står midt på pladsen.

La Quercia er en af de lidt dyrere restauranter, prisen ligger omkring 40-50 €, men maden er altså også super god. Og så får du hele striben, antipasto, polpette al vino, patate al forno og verdure grigliate, abbacchio  forno, entrecote eller filetto griglia, vand med og uden brus, og nå-ja! Amerone, og dolce carrello, kaffe og selvfølgelig Sambuca. Absolut en af vores ynglings restauranter. Vi har spist her ofte og vil meget snart komme der igen. Rar betjening og Mutimilano sørger virkelig for at vi har det godt og stemningen er i top.

Osteria La Quercia

Piazza della Quercia 23

Tel. +39 06 683 0932

Lukket. Altid åben

www.laquercioosteria.com

Hvis forsætter længere op og lige over Piazza Farnese til Via Monserrato, finder vi Ristorante Monserrato, som jeg forelskede mig i, fra det øjeblik jeg kom ind i deres lille lokale, det var også her Marianne lavede sig foto køkkenshots, og fotograferet kokken og køkkenpersonale og køkken, det er noget de sætter stor pris på at få den erkendelse og interesse for deres arbejde. Marianne har efterfølgende fortsat med dette, og har en hel fotoserie. Hvilket der på et tidspunkt vil blive lavet en serie billeder fra det romerske køkken.

På Monserrato er deres speciale romerske rette med fisk og skaldyr, deres friske fisk er af meget høj kvalitet, sidst fik jeg spaghetti med havets frugter, var noget af der ypperligste jeg har smagt, Marianne prøvede deres Scampi med hvidløg også denne var meget lækker, det er deres dyreste ret på menukortet koster ca. 25 euro. De har også gode pasta og kødretter (Bistecca di Fiorentina) som det kan anbefales at prøve. For eksempel Har de en skøn Risotto med jomfruhummer sauce, som er hel suveræn. Deres antipasti er lækker og enkel, deres Bars fra ovn er fantastisk. Spaghetti  alla vongola bianci umh!. Artiskokhjerter, østers og ikke minst carpaccio di Spada.  Og taler om “dolce” er det nok Créme brülee du bør kigge efter.

På trods af himmelvendte øjne, når man spørger om det uopnåelige, er personalet her venlige, hjælpsomme og meget professionelle, rigtig gode til at finde de rigtige vine til de retter du ønsker. Især Maccelli som er vores ynglings tjener. Og den aften hvor Marianne tog billede af køkkenet var både sjov og hyggelig, fik også et godt billede af Maccelli og ejeren Stefano, som overtog butikken for ca. 10 år siden. Monserrato har ellers været en familie restaurant i mange generationer, men nu er det altså Stefano, som kommer fra en stilling som restaurant-chef hos g, som styrer i dag.

Monserrato ligger lidt afsides bag Campo di Fiori og Farnese, men støv den op den er et besøg vær. – John

Ja det kan du så ikke mere, Monserrato er lukket – men lige om hjørnet ligget fiskerestuaranten Assunta Madre, den som brdr. Price besøgte i deres program. Beskrives senere.

Ristorante Monserrato

Via Monserrato 96

Tel. +39 06 687 3386

Lukket: mandag

www.

Nu skal vi ned til Magdalene, en lille frodig romerinde, som styrer Hosteria Farnese i den lille gade mellem Farnese og Fiori, Via Baullari i nummer 109. en af disse små Hosteria man altid ønsker, at spise på, små borde, forskellige træstole og ternet duge, og hvorfor først nu? Ja! Hvorfor? Vi spiste her første gang med John og Vivi i April (2012) og efterfølgende et par gange mere (i skrivende stund) og vil med garanti også komme her igen og igen fremover.

Dette skønne spisested med dens charme, varme og glade stemning. Er blevet en af vores ynglings huler fra allerførste gang. Og skulle ligesom Gino have været oppe først i denne guide. Men den er med og jeg glæder mig til næste gang.

I Hosteria Farnese er det Magdalene holder styr på tingene og skriver regningerne på sin lille terne blok. Hun har sammen sin mand Francesco drevet denne lille butik i mange år, og har i dag også sin figlio (søn) Luca og en af hans karmarater til at hjælpe med serveringen. De to unge mennesker først i tyverne er glade, søde og med meget varme hjælper deres gæster gennem et skønt måltid. Køkkener er typisk romana, enkelt og robust, deres speciale er Lam (Agnello) men også retter som Trippa og ossobuco er på kortet.

Da vi sidste gang sad ved et af de små borde udenfor, vi var nået til desserten og kaffen, og papa Francesco stod og småsludrede lidt kom snakken ind på Sambucaen, den var jo helt yt, den havde sin storhedstid i 60’er og 70’er  og efter den kom så Lemoncelloen og efter Amarettoen, men nu! Nu drak de unge ikke andet end øl over på pladsen (Campo di Fiori). Men vi snuppede dog Sambucaen alligevel.

Hosteria Farnese

Via Baullari 109

Tel. +39 06 688 01595

Lukket: torsdag

www

.  

Den næste vi kommer til er La Carbona, for enden af Campo de Fiori, en restaurant jeg har det en lille smule svært ved. Vi spiste her i 2009. det jeg husker tydeligst, var at vi fik en bord, sådan helt gemt af vejen, men man kan jo ikke vinde hver gang, så ok det skal ikke komme an på det, og vi vil ikke brokke os over en restaurant fordi vi ikke får det bedste bord.

Marianne og jeg har talt lidt, om hvorfor vi ikke har spist her igen. Marianne kan huske hun spiste formaggio misto men hun syntes den var lidt kedelig, jeg husker ikke hvad vi ellers fik den dag. Men vi har fået vin, antipasti, secondi med contorni og kaffe og buca. Jeg har regningen den er på € 87.-. Og nu når vi så sidder her og taler lidt om ”La Carbonara” mener vi også at kunne huske, at tjenerne ikke var helt skarpe.

Men for at give en mere nuanceret anmeldelse, gik jeg på nettet, for lige at tjekke den ud. Jeg læste over halvtreds anmeldelser fra alle mulige lande, det var ikke opløftende læsning, forholdet var 47 dårlige og 3 gode.

Her er de to første, som er fra nov. 2011 og april 2012.06.18

”En katastrofe”

Ufattelig dårlig affodring, der var bestemt ingen grund til at føle sig velkommen. Det var meget klart, at tjenerne ønskede bordene besat 5 gange i løbet af de 4 timers åbningstid.

Pasta’en var mere rå end aldente. Bevist forkert menu, for at højne indtjeningen. I bedste fald var det spild af en aften (37 minutter) Monogmor

”Vidunderligt”

Hvis dit budget tillader det, er det virkelig stedet at går hen. Vi er blevet anbefalet denne restaurant af en ven, og har ikke været skuffet! Atmosfæren og tjenerne var meget behagelige, men mest af alt maden og vinen var helt fantastiske.  London

Resten var fyldt af:

”vi ventede på maden” ”tjeneren fik min bestilling forkert” ”han lavede også fejl ved det andet bord” ”mit råd spring dette sted over” ”maden var ikke noget særlig” tjeneren opkrævede 15 euro i stedet for 5 euro for grønsager” ” Kan ikke anbefale denne restaurant”

Vurderer nu selv om det er her dit eventuelt eneste måltid i Rom skal foregå! Jeg vil ikke sige for eller imod, men jeg ved ikke hvad der skal til for at Marianne og jeg vil indtage vores næste måltid her.

Ristorante La Carbonara

Piazza Canpo de Fiori 23

Tel +39 06 686 4783

Lukket: Tirsdag

www.la-carbonara.it

På Campo de Fiori har jeg her-ud-over kun ”Baccanale” og det er kun mere en turistfælde eller i bedste fald en lidt bedre bar. Vi har da også kun spist morgenmad eller sådan lidt formiddags sult. Det vi har fået har været udmærket. Så til dette OK. Retfærdighedsvis skal lige siges, så har altså enganske fin formati misti der hen omkring sidst på aften, sådan ca. 11-12 stykker på natten, hvis man lige trænger.

Baccanale

Via dei Baullari 25-27 eller Campo de Fiori 32

Tel +39 06 686 5163

Lukket:

www.

Men omme i Via del Pellegrino ligger den skønneste lille sted, der er vine og oste i vinduerne. Bordene er så små at den mad du får serveret, bliver stillet på kanten af de to tallerkener som I spiser af. Tallerkner er håndmalet af ejeren selv. Maden er uden lige. Da det er en slags vin og oste butik, er det selvfølgelig et must, at prøve deres blandet ostetallerken. Vi fik også havets friture stegte frugter, nogle af de bedste blæksprutter jeg har fået serveret møre og lækre, ikke sådan seje nogle som man oftest får. Topkarakterer og nabo til Lucifero.

Ristorante Al Bric

Via del Pellegrino 51-52

Tel +39 06 687 9533

Lukket: mandag

www.bric.It

NB jeg har denne hjemmeside fra dem selv, men kommer ikke rigtig ind på den.

I en af de andre små gader der støder op til Campo de Fiori, ligger Fratelli la Bufala. Minder mest af alt sådan som Jensens bøfhus. Så er det den dag den står på rød bøf er det her du skal overveje af fortærer dit aftensmåltid. Her kan du få bøffen af bøffelkød i den størrelse og udskæring du foretrækker, Mozzarellaen er ligeledes af ægte bøffelmælk. Her serverer de også de rigtige napolitanieske pizzaer. Restaurankæden består i dag af over 100 lokale spisesteder i Italien og ud over resten af verden. Miami, London og Rio de Janeiro for at nævne nogle.  

Piizzaioli Fratelli la Bufala

Via della Corda 5

Tel. +39 06 687 9001

Lukket: åben alle dage

www.fratellilabufala.com

Mellen Fiori og Navona ligger Via della Cuccagna og i nummer 13/14 har La Piccola Cuccagna, opkaldt efter gaden, til huse. Restauranten har ligget her siden 1950, men har alligevel stadig ikke gjort noget for at komme ud af sin turistfælde status. Den har ellers alle mulighederne for at blive rigtig god, den rigtige beliggenhed med mange mennesker forbi hver dag. Og har det interiøre og den atmosfære som vi alle går efter. Priserne er sådan set gode nok vi gav 65 € for 2 gande antipasti og 2 secondi carne (kød-hovedretter) med vand og en vin på flaske til 20 €.

Ristorante La Piccola Caccagna

Via della Cuccagna 14

Tel. +39 06 686 1920

Lukket:

www.

En restaurant vi havde gået og luret på mange, mange gang er Osteria del Gallo i Vicolo di Montevecchio 27, en lille bitte gade, tæt ved Navona, når du bevæger dig op af Via de Tor Millina, og lige før du når det lille marked, kan du se Osteria del Gallo mellen husene godt klemt sammen.

Som sagt havde vi udset os denne restaurant, og vi tog os sammen til at prøve den i april 2011. super madsted det var så godt det vi spiste her. Det var frokost, så vi havde valgt buuschetta med lækker tyndtskåret prosciutto og mozzarella, en helt himmelsk Pancetta med basamico og en sværdfisk- Capascio og til ”hovedret” ville vi gerne have Pasta, så her valgte vi så Tagliolini med tomato g ost og en spaghetti Carbonara ov hvor var den god, ja! Den bedste jeg har smagt til dato. Pancettaen havde lige fået hvad den skulle.

Køkkenet er romane og Lazio, en af deres specialiteter er Nudler med ost og peber, hjemmelavet kager og deserter, Gallo har også en velassorteret vinklæder med mange gode vinhuse, både fra nærområdet og de store vine nordfra, samt el bredt udvalg af økologiske DOCG.vine

Priserne er i den lave ende af skalaen, vores ovenstående frokost med vin, vand og kaffe 84,- €, men vi fik en herlig Chardonay til 23.50 € så derfor er regningen lidt høj.

Osteria del Gallo

Via del Montevecchio 27

Tel. +39 06 687 3781

Lukket Tirsdage – siesta mellem 15:00 – 18:30, køkkenet lukker først kl. 23:30

www.osteriadelgallorome.

En aften vi gik lidt på må og få rundt i kvarteret omkring Navona, faktisk i samme område som Osteria del Gallo ligger i. vi havde ikke bestemt for aftens højdepunkt endnu, kom vi til en lille restaurant, som vi udelukkende valgte ud fra de berømte terne duge og træstolene. Osteria da Gino e Pietro, som har til huse på hjørnet af Via de Governo og Vicolo Savelli. Maden var god og veltillavet, jeg husker vi blev meget overrasket over stedet, vi havde ikke den store sult, så vi fik blandt andet Formaggio misto og anti pasti. Personalet var meget søde og venlige og meget snaksalige. Vi nogle fine samtaler med Andrea og Fillini som var vores tjenere begge meget opmærksomme, men også med Signore Gino, om stedet havde eksisteret i 40 år, med de samme to ejere. Signore Pietro, som Andrea blev ved at udtrykke det, var ikke tilstede denne aften, men vi havde det også fint med Gino. Som for øvrigt havde den vane, at stille sig ind i et lille hjørne mellem disken og et vinkøleskab, når han ikke havde noget at gøre. Det var også her vi oplevet det værste underholdning nogen sinde. Midt kom to spillemænd, de gav den både med O sole Mio og flere andre af de kendte italienske sange, hvilket det bestemt ikke hjalp på kvaliteten. Personalet hos Gino e Pietro sukkede da de kom og var ved at gå op i limningen før de var færdige. Men O sole Mio fik vi.

Hos Gino e Pietro slap vi med 47 Euro for bespisning denne aften.

Osteria Gino e Pietro

Via del Governo Vecchio, 106

Tel. +39 06 686 1576

Lukket: Torsdag

www.    

Roms bedste pizzaria, Carlo har i alle tilfælde ry for at lave de bedste pizzaer, han ligger i en lille sidegade til Corso Vittorio Emanuele mellem Campo de Fiori og Navona, ”Vicolo Savelli” og er ligesom ”Dar Poeta” (se beskrivelse andet på siden) noget af et tilløbsstykke, så husk at bestille bord, hvis du vil have en god pizza. Vi var med Chammilla, Peter og Martin så 5 gange anti-pasti og pizzaer, vin og vand 65 € i alt, der er OK. Og pizzaerne var rigtig gode, skulle jeg hilse og sige.

Pizzadillo La Montecarlo

Vicolo Savelli 18

Tel. +39 06 686 1877

Lukket: mandag

www.lamontecarlo.it

På samme besøg I Rom var vi også en tur hos Orso’ 80, efter en tur på Peters pladsen var vi blevet slutne og kigget os omkring for lidt Pranzo, og blev enige om, at det skulle være hos Alfredo. Her fik vi en overdådig varm og kold anti pasto, super!. men husk hvis du vil indtage din frokost hos Alfredo, at han holder Siesta fra kl. 15:00. vi kom dog igennem alle retterne. Det er lækkert og veltillavet og de mange små retterer friske og hjemmelavet. Hele mullevitten for os alle fem kom på 86,- €

Det siges at her på Orso’ 80, får man Rom’s bedste Anti Pasto.

Kan stærkt anbefales og Vi var da også på vej ned til Alfredo igen i vores sommerferie i år, tiden løb fra os, så vi nåede han ikke!.

Ristorante L’Orso ‘80

Via dell’ orso 33

Tel: +39 06 686 4904

Lukket: mandag

www.orso80.it

! Intet er så skidt at det ikke er godt for noget og i Via dell’ Orso 44, kun et lille stykke længere hen af gaden, støder vi på Risterante Lagana, hvor vi satte os i deres udendørsservering, den bedste oplevelse på denne romtur. Vi blev vartet op af Roberto vores tjener som var vi konger, selv om han havde mange andre kunder, havde han hele tiden styr på os, om vi manglede noget, eller havde nogle spørgsmål. Og indehaveren Mimmo, som var en lun fur, kunne stå og skælde ud ude i køkkenet så gnisterne sprang, for derefter at vende sin mod med det største smil og lade sig fotograferer. Mimmo som stammer Calabrien har nu boet så længe i Rom, at han tør kalde sig romer. Han elsker at lave mad og sammen med sin kone Cinzia, har de nu drevet denne lille oase siden 2008 og med stor held. Køkkenet er romersk, men har også specialiteter fra de andre italienske regioner, vi var her for at få frokost (pranzzzo) og efter som vi havde tænkt os anti pasto hos Alfredo, valgte vi også her at få den store blandet Anti-pasti. Helt fantastisk måltid og prisen var helt OK. 128,- € 4 voksne mennesker med vin og alt. Masser af tid og hygge, og en super hyggelig tjener. Tak

Sidst vi var her, opdagede vi, at de havde vores postkort hængende på et spejl lige der, hvor de lige inden de går ind med tarlerkerne, retter dem til. Og så pludselig! Stod de der alle sammen, de havde simpelthen opdaget at vi sat der, i deres restaurant. Hyggeligt at blive genkendt.

Ristorante Lagana

Via dell’ orso 44

Tel. +39 06 68301161

Lukket: søndag

www.ristorantelagana.it

igen og igen ja! Nu sidder vi her igen udenfor Osteria Della Vite,hos den pragtfulde tjener Massimo, som i mine øjne har en vis lighed med ”Linguini” fra tegnefilmen Ratatouille. Og ja det kan godt være en turist fælde, men så er det en af de bedre, her er der ikke noget med at man er glemt når man har sat sig tjenerene er sjove, åbne og et konstant i kontakt med deres gæster, Vi har spist Focaccia, Antipasto italieno, Tonnarelli cacio pepe, linguine all ’astice, bruscetta mista, misto cane, fiorentina, insalate pomodori, aff form. salumi og meget, meget mere, og vi har altid gået fra Massimo, Muhamed og deres kollegaer på ”della vite” med en god oplevelse og et godt humør. Og jeg tror vi har været forbi hver gang vi har været i Rom. Måske blot for at drikke en enkelt øl eller to i sommervarmen. Og prisen er også altid i orden.

De har for øvrigt også en buffet hvor man kan vælge alle mulige specialiteter.

Osteria Della Vite

Via della Vitte 96/97

Tel: +39 06 697 97680

Lukket:

www.

Vi må se at komme vedere!!

Den næste er også en af disse madhuler, som er med hjertet lige så meget som med maven, måske er det omvendt. Men Alda e Alfredo er en længe ventet oplevelse, vi har stået uden for jernskodderne så mange gange, og før, ja der kunne vi ikke engang finde dette unikke sted.

Osteria Spaghetti

Via della Maddalena 29b’

Tel. +39 06 683 00381

Lukket:

www.

Ristorante Ponte E Parione

Via S. Maria dell anima 62

Tel. +39 06 681 92278

Lukket:

www.ponteeparione.it(ikke “com” som på deres visitkort)

Antica Hosteria La Scalinata

Via Sant’ Andrea delle Fratte 32

Tel. +39 06 699 42067

Lukket: søndag

www.hostarialascalinata.com

Ristorante Sant’ Andrea har til huse i Via Sant’ Andrea delle Fratte 9/10 i nogle utrolig flotte lokaler. Og en lille udeservering med 5-6 borde. Køkkenet er typisk Romersk, med specialiteter som Lam med Artiskokker og bønner, Puntareller i ansjossovs og hjemmelavet Gnocchi og Pasta. Vi fik blandt andet ”Fettuccine alla Romana med kylling” og spaghetti med hvidløg, olie og chili 2 forretter og to hovedretter, samt rødvin til 16 €, vand og ”kaffe” i alt 102,- € så OK lidt i den dyre ende.

Ristorante Sant’ Andrea

Via sant’ Andrea delle Fratte 9/10

Tel. +39 06679 3167

Lukket: lørdag

www.ristorantesantandrea9.it

udgave 3 følger snarest

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                           

Ristorante Mascagni i Bioparc, Roms zologiske have, er en stor misforståelse, undgå at spise her, omgivelserne er ok og restaurantlokalet er også godt nok. Men oplevelsen var mindre god, først går ind og sætter os ved et bord, som vi straks bliver henvist til et andet, hvilket vi gjorde. Så sad vi så der, der skete så ikke mere, en 4-5 borde bliv besat, tjeneren modtog bestilling og de fik også deres mad, mendes vi prøvede og kalde tjeneren op fire gange uden held, og først 5. gang. Endelig kunne vi så afgive vores ønsker, de første tre retter var udsolgt, og mælk, vi havde jo Andreas med, var også slut, da maden endelig kom, var den kold, kedelig og slatten, så det var alt i alt en meget kedelig oplevelse.

Så find en restaurant uden for Zoo, spis din frokost og gå i zologisk have med ungerne, gå derefter ud og få din aftensmad et andet sted.

La Canonica

Vicolo del Peide 13

Tel. +39 065803845

Lukket: mandag

WWW.

Spring denne liste over

Ristorante der Pallaro

Osteria ar Galletto

Ristorante Matricianella

Il Bacaro

La Bruschetta A

Taverna Trilussa Trastevere

Ristortante da Fortunato

Botticlieria Gino

Ristorante La Pollarolla

Antica Taverna

Trattoria de Gli Amici

Trattoria da Licia

Ristorante Checco er Carettiere

Antica Trattoria da Gildo

Hostaria La Canonica

Trattoria da Sergio

Osteria La Quercia

Ristorante Monserrato (Lukket)

Hosteria Farnese

Ristorante La Carbonara

Ristorante Baccanale

Trattoria La Buca di Ripetta

Ristorante Fabrizio dal 1950 (Lukket) og blevet til:

Ristorante da Fabrizio al 56

Cantina Lucifero

Ristorante La Piccola Cuccagna

Osteria del Gallo

Osteria da GINO e PIETRO

Pizzeria Montecarlo

Ristorante L’Orso’80

Ristorante Lagana

Osteria della VITE

Osteria Spaghetti

Ristorante Ponte & Parione

Ristorante La Scalinato

L’Osteria dé Memmo i “Santori”

Ristorante Da Massi

Ristorante Galleria Sciarra

Antoca Hostaria Pontesisto

Ristorante da Pancrazio

Osteria Zi’Mberto

Trattoria da Luigi

Ristorante Assuntina

Pizzeria dar Poeta

Ristorante Assunta Madre

L’Antica Birreria Peroni dal 1906

Ristorante Sant’ Andrea

Ristorante Antonio al Pantheon dal 1934

Hosteria Costanza

Ristorante Il Catto Blanco

Ristorante Sora Lucia

Hostaria Giggetto al Portico D’ottavia

Ristorante Ritorno al Passato

Ristorante La Locanda del Pellegrino

Trattoria Sora Lella

Trattoria Tritone

Osteria Oscar Montecitorio

Trattoria da Teo

Trattoria Settimio

Ristorante Le Segrete

Ristorante Settimio

Ristorante Sapore di Mare

Ristorante da Roberto Al Passetto di Borgo

Ristorante er Faciolaro

Hostaria Dal Paino – Belli de Mamma

Pizzeria da Baffetto

Osteria Serafini

Ristorante Mario’s

Osteria da Fortunata

Salumeria Roscioli

Osteria dell Alloro

Ristorante Carlo Menta

Trattoria Dal Pollarolo 1936

Ristorante InRoma

Antica Hostaria Piccola Roma

Ristorante Camponeschi

Osteria Barberini

Osteria Nannarella del 1940

Ristorante Vacanze Romane

Ristorante Domiziano

Ristorante Tucci

Ristorante Barocco

Ristorante Panzirone

Ristorante Bernini

Ristorante 4 Fiumi

Ristorante Tre Scalini

Osteria Romana

Ristorante 34

Ristorante Il Vero Alfredo

Antica Trattoria da Carlone

Vinoteca Buccone

Risrorante Grotte dal Teatro di Pompeo

Tratteria Al Balestari

Antica Hostaria Romanesca

Ristorante Polese

Burger Federation, Fuimicino

Cafffe Camerino

Ristorante Corallo

Trattoria Alfredo e Ada

Trattoria da Enzo

Ristorante Ecce Bombo dal 1979

Gelateria Giolitti

Pizza/Bar Sloppy Sams

Ristorante La Pace del Palato

Ristorante/ Cafe Rosati

Taverna Lucifero

Cantina Al Bric

Ristorante Anima e Sapori

Trattoria Sore Margherita dal 1927

Ristorante Ai tre Tartufi

Caffe della Arance

Ristorante La Scaletta

Vineria da Biagio

Ristorante La Bica

Ristorante Rosa e Rosae

Ristorante Sopra

              

  

 

De følgende restauranter kommer i helt tilfældigt rækkefølge. De kommer bare som jeg husker dem. Vi har spist så mange steder i Rom, og vi elsker dem alle sammen.

Hov Stop!

Til det med den tilfældige rækkerfølge, for jeg bliver lige nød til, at indskyde 2 restauranter som er kommet vores hjerter meget nær, Cantina Lucifero i Pellegrino og Fabrizio over på Trastevere.

Licifero ligger næsten dør om dør med Hotel Bollo, hvor vi har boet mange gange. Det var også grunden til at vi bestilte bord her, den sidste aften i sommerferien 2013, og vi faldt omgående for dens lidenhed, dens charme og ikke mindst Andrea en af de to fantastiske værter. Andrea valgte både menuen og vinen, og begge dele var perfekte, og lige som for alle de andre gæster var han der hele tiden og sørgede for vores velbehag, for en god oplevelse og at vi havde vin og vand i vores glas. Andreas havde selv sit glas lige ved hånden og var parat med en skål når lejligheden bød sig.

Denne fantastiske oplevelse betød, at denne ”poco Ristorante” med de tæt pakkede borde-, her er vel plads til 30 gæster i det lille lokalet hvor en stor skinkeanretning fylder en god del i det bagerste af restauranten. Og hvor det rustikke træloft og de lange hylder med vin giver hygge og velvære. - Blev vores absolutte ynglings restaurant, og efterfølgende er stedet hvor vi spiser vores første aftenmåltid når vi er i Rom. De følgende gange har det været Francisco den anden af værterne, som har givet os sin opmærksomhed og lune oplevelse.

Ligesom Andreas har også Francisco sit rødvinsglas i bekvem nærhed og forsømmer ikke en lejlighed for, at hilse på gæsterne. I Maj fik den bare max gas, foruden Francisco og Andrea var også pigerne Jo-Jo og Valeria, der blev skænket i karaffel, Marianne var i køkkenet, oksehalerne kom ind i flere omgange og hjemmebagte kager til kaffen. Og dagen efter da vi kom forbi, står Valeria uden for, da hun ser os, siger hun ”Kan I kende mig? – Jeg har fået farvet hår” ”godt vil I ikke lige med og få et lille en på huset”. Og inden for stod Francisco allerede med glassene skænket. Man kan ikke lade være med at føle sig velkommen her.

CANTINA LUCIFERO

Via del Pellegrino 53 (Campo de’ Fiori)

tel. +39 06 89767575

Lukket: aldrig – åbne alle ugedage  

www. ingen hjemmeside

Den næste er FABRIZIO i Trastevere, en restaurant som jeg spottede allerede første gang jeg var på Trastevere siden. I 60’erne havde jeg flere plader med den amerikanske sanger Fabian, og derfor havde navnet fanget på lang afstand. ”Da Fabrizio” er en typisk romerske restaurant, dog med hvide duge, ingen udendørs servering og meget tillukket når der ikke er åbent. Den kunne narre nogle til at tro, at her har vi endnu en turistfælde, men dette er absolut ikke tilfældet. Den er på alle måder som mange andre små madhuler, vi alle gerne vil finde, men denne er helt unik fordi den har en sjæl, en historie som gør at man får et forhold til den. Fabrizio’s far startede den helt tilbage i 1953, og Fabrizio som er født, ude bag i deres køkken, har overtaget den efter sin far og mor. Det er sådan i dag, at Fabrizio, efter de har lukket køkkenet ned for natten, går derud flere gange, lukker sig ind i sig selv, står fuldstændig stille tænker på sin far og mor og på den barndom han har levet i dette køkken. Fabrizio og mamma har en søn og en datter, Flaminia som er en pige først i tyverne siger, ”Når min storebror ikke vil og ikke har lyst til livet her i restauranten, er det jo mig der må tage over. Hvilket hun siger en tone og med ægte varme, at man ikke er i tvivl om, at hun brænder for det, godt gået Flaminia.

Dette besøg fik mig også til at se de små madhuler i et lidt andet lys. Det er komplet ligegyldigt om du går ind i en dyr eller billig, med ternet duge eller hvide, på en stor plads eller en lille sidegade, hvis det er et kompani der ejer restauranten tillige med flere andre, har man meget svært ved at finde sjælen, og det er først når sjælen kommer med helt ned i gryderne, at man får totaloplevelsen. Der hvor ”Padrone” er i lokalet, der er mad eventyret.

Ristorante da Fabrizio dal 1956

Lukket:  – ind til videre!  

 Vi går over (det er vi faktisk allerede – det nye indlæg med Fabrizio) broen Ponte Sisto, og traver lidt op i det gamle Trastevere. I retning mod Piazza G. Belli, helt oppe i den sidste ende af via del Politeama i nummer 21-23, finder vi Taverna Trilussa. På dette herlige sted, hvor værten Maurizio hele tiden er i gang. Så står han uden for og trækker kunder ind, så smyger han sig rundt og taler med og hygger om gæsterne, og så i receptionen og køkkenet skal også lige styres, og tilbage til gæsterne. Hele tiden er den mand i bevægelse, uden det forstyrrer os gæster og madroen. Maden er fantastisk og bliver serveret lige så fantastisk serveret, for eksempel blev min ret serveret i en rygende varm stegepande.  OK! prisen er også fantastisk 95 euro per mand, ligge nok i den tunge ende. Dog ret skal være ret, vi havde også valgt en dyr rødvin.

NB! Her fik jeg min første autograf i vores madbog.

TAVERVA TRILUSSA

Via del Politeama 21-23

Tel: +39 06 5818918

Lukket til frokost og søndag

Pæn stor udendørs servering i sommerhalvåret

Ingen hjemmeside

Så en tur til Pantheon og Piazza del Rotonda, her finde vi Ristorante da Fortunato, en af disse Restauranter hvor vi har spist frokost flere gange, men stadig har middagen til gode. Hos Signore Fortunato har vi spist nogle formidable pranzo’er. Specielt deres mozzarellaer af bøffelmælk er virk’lig, virk’lig. Store runde kugler af denne herlige ost, så store som snebolde, bliver ustandselig serveret ved bordene, med også deres ”Prosciutto” noget for sig selv, spaghetti med rejer er mums.

Prisen er OK – sidst var vi 5 til frokost og betalte € 159,-  antipasta, primi og vin.

Ristorante da Fortunato

Via del Pantheon 55

Te. +39 06 6782788

Lukket: Søndag

www.ristorantefortunato.it

Lige kommet tilbage fra Rom, og skal skrive lidt igen. Og skrev jeg ikke lidt tideligere, at de i det følgende ville komme i tilfældig rækkefølge. OK men her kommer en som skulle være først eller mindst nummer to. GINO

Bottiglieria Gino, ja men for søren det ligger i den mindste lille gade man kan forestille sig, et lille bitte skilt med ordet Trattoria og en pil ved indgangen til gaden. Man forestiller sig det ikke, men her ligger et madtempel af format. Gino var det sted vi skulle spise middag, sidste gang vi var i Rom. Vi havde ungerne med, og vi troede da det var ok, hvis vi bestilte bord sådan ved frokosttid til samme aften. Men sådan var det ikke. Vi kunne stå der og kigge ind i dette fantastiske sted der summede ubeskriveligt af rom, romere og madglæde. Så nu da vi var her igen, havde vi selvfølgelig lært af erfaring, gik vi jo bare der hen igen, uden reservation men hvad det var jo frokost denne gang. Men efter lidt himlende øjne over manglende bordbestilling fandt tjeneren alligevel et bord til os. Og for søren må jeg lige sige igen, dette er stedet af guds nåde.

Vi får sat os, og straks kommer Gino futtende hen til og og spøger os om vi vil have vand med eller uden, og hvad vi havde lyst til, jeg siger ordet Antipasti og Gino fuldføre sætningen med et “alla Casa”, og selvfølgelig er det det vi skal have. Gino futter rundt, (og Gino futter) serverer for de øvrige gæster, medens han til stadighed holder øje med os. På et tidspunkt syntes han sikkert vores tallerkner har været tomme længe nok, og han ruller lige hænder rundt om hinanden, som tegn på om vi skal videre, og det skulle vi da helt klart, han spørg så om vi er til pasta, da vi siger ja! Forsætter hen med “speciale” og det skal han ikke sige to gange, vi skal have huset specialitet; klart. På samme måde forløber resten af måltidet, middag og dessert. De serverer ikke kaffe hos Gino, men en lille en kan man godt få.

Gino futter, men stedet styres af Gino’s Søn, Fabrizio og Datteren, Carla . Ginos datter sidder ved kassen og hans søn serverer sammen de to tjenere Aldo og Mario. I lokalet er der en lyd af stemmer i en grad man har svært, at forestille sig. Jeg er kun en gang før blevet overrasket over denne bunbastiske lyd at menneske stemmer, det var for mange år tilbage, vi kom og drejet ind i gågaden i Teramo, jeg troede der lå et fodboldstatium i gaden.

Før vi forlod Gino, talte jeg med ham om de familiemæssige forhold, da hans søn er ca. 1½ hoved højre end Gino, spurgte jeg til dette, hvortil Gino svarede, min kone var ikke så høj. Tak Gino vi kommer igen.

Husk at bestille bord – I får en god oplevelse.

Sidst vi spiste her, var prisen € 75,- for 3 personer.

Bottiglieria Da Gino - NB! NYT NAVN  "Da Gino by the Parliament"

Vicolo Rosini 4

Tel. +39 06 687 3434

Lukket: Søndag

www. ingen hjemmeside

I vores første madbog, den af Andres Grøndal, omtaler han Ristorante La Pollarola som ligger i de små gader mellem Plazza Navona og Campi di Fiori, problemet var bare, at vi ikke kunne finde den. Vi har på en eller anden måde misforstået stedet og ledt de forkerte steder. Men så pludselig der lå den, og vi har gået forbi mange, mange gange. Vi har boet på hotel Campo de Fiori mange gange (skønt hotel med en skøn tagterrasse) og dette ligger kun 30-40 meter væk. Nå men nu var den her, og nu skulle den prøves.

Det var godt nok en lidt tam onsdag aften og der var ikke så mange gæster, så vi manglede lidt af den massive italienske stemning. Maden var dog upåklagelig, jeg fik huset specialitet, kylling, og Marianne fik den bedste Melensane hun havde smagt, inden havde vi fået Antipasti rustica. Som sædvanlig, var jeg lige ved at sige, spang vi desserten over, dessert er ikke Marianne og min stærke side. Så hellere en kaffe og en buca.

La Pollarola

Plazza della Pollarola 24-25

Tel +39 06 6880 1654

Lukket: søndag

www.lapollarola.it

Næste ristorante er en af mine ynglings frokostrestauranter. Måske mest fordi vi kun har spist frokost her. Og ikke har nået det sene måltid her. Den ligger i en af de små sidegader bag Navona, når man trækker ud af Via di Tor Millina, den med tårnet, og videre ad via della pace, en 3-4 gader op på venstre hånd. Så dukker den op ca 100 m i Via Monte Giordano 12. i et lille sving. Denne skønne ristorante med de mange borde men grønternet duge uden for hedder Taverna Antica, eller Antica taverna magia bene, (god Magi). Det mad vi har fået her her altid været frisk og lækkert, noget man fik lyst til, men som sagt det har været lette retter som formaggio misti, en caprise eller tomat salat, antipasti eller pasta, deres specialitet er Carciofo (Artiskokker), i hele foråret fra de starter høsten og frem over sommeren er artiskokker en meget yndet spise i Rom. Taverna Antica har en stabel på 80-100 friske artiskokker stående på en stol hele foråret, meget imponerende. I kan se dette på deres hjemmeside, hvis I kan komme ind på den! Denne side har også et billede af dette monument, se under Mad/Galleri.

Vi har de sidste mange gange, vi har været i Rom, spist vores første frokost her, fordi retterne er lettere her end hos Maria, og vi selv bestemmer mængden, så er vi knapt så bombet til aftenmåltidet. Næste gang vi er i Rom så sidder vi også her. Så vi ses.

Antica taverna ”magia bene”

Via Monte Giordano 12

Tel. +39 06 688 01053

Lukket: altid åben

www.anticatavernamagiabene.it

Næste ristorante er også fra Rom kærligheds spæde start, vi skal igen over åen til Trastevere til det lille torv Piazza San’t Egidio 6, her ligger et lille trattoria ”de Gli Amici” et fantastisk sted der ”drives” af nogle velfungerende handicappede unge mennesker med tilsyn af deres værger. Stedet er et fin lille sted med 10-12 borde indenfor og nogenlunde det samme udenfor om sommeren. Maden er frisk og veltillavet, vi fik antipasta, Cotoletta di Pollo og Straccetti con rughetta tomatsalat og grillede grønsager som tilbehør, rødvin, kaffe og Sambuca pris € 39 pr. person.

De unge mennesker er super søde og prøver på alle måder at gøre det godt, kan kun anbefales. Om ikke for andet Alle deres vine er en del af ordningen ”Vin for Life” som støtter AIDS-programmet i Afrika.

Trattoria de Gli Amici

Piazza Sant’Egidio, 6

Tel +39 06 580 6033

Lukket: åben alle dage, dog kun frokost søndag

www.

Vi bliver i Trastevere lidt i nu, og går lidt op af bakken til Trattoria ”da Lusia” i Vicola del Mattonato 2.

Da Lucia ligger i en lille gade, lidt Lady & Vagabonden agtligt, vasketøjet er dog udskiftet med masere af lys. Stemningen er fin. Der er en enkelt række borde langs muren og plads til 50-70 gæster indenfor i de to små lokaler. Da Lucia er verdens kendt, i alle tilfælde i alle de hjemlige madbøger. Men da Lucia er da også en dejlig restaurant i en hyggelig lille gade, en sådan lille oase man altid håber på man finder, og de kan så sandelig også lave god mad. Vi har spist her flere gange og har blandt andet fået deres antipasti, rokkevingesuppe og Spaghetti alla Gricia og carbonara. Som hovedretter (secondi piatti) har tjeneren som regel fået lov at bestemme. Det har været tynde okse eller kalveskriver/skiver, grillet lam og meget mere.

Da Lucia drives af Giuliano og Renato, det gamle trattoria har været familieejet siden 1938, og har siden hver dag været besøgt af de mange stamgæster fra det lokale miljø, med deres aviser, men også af mange gæster fra hele verden, der har det som faste punkt på deres romtur.

Mere omtale i: I Pallesens fodspor

Trattorio da Lucia

Vocolo del Mattonato, 2

Tel. +39 06 580 3601

Lukket: mandag

www. www.trattoriadalucia.com

Så til en af de helt store overraskelser, positive overraskelser. Da vi i april var hernede, havde vi tænkt os, at vi ville have taget vores venner med på ”Trilussa” for at give dem den oplevelse med potter og pander, desværre bestemte vi os lidt sent, og kunne ikke få bord, vi prøvede endog bare at møde op, men Trilussa er et af de steder, hvor man nok skal regne med det er nødvendigt at bestille bord i god tid.a

Nå! men vi gik så lidt rundt på må og få, og havde ikke så travlt, når det nu ikke blev Trilussa. Vi endte nede i Via Benedetta, som nærmest må betragtes som et hovedstrøg mellem Piazza San G d. Malva og Piazza Trilussa, men som er dødssyg, mørk og kedelig. Man skal også se godt efter for at finde hullerne i muren, Vi kiggede ind hvor vi kunne, et sted stod en gammel rød trævogn, af den slags som ”Røde” kørte kufferter på i Matador. Der var fint nok, men ikke et øje eller lyd af mennesker. Vi var da også lige ved at gå, men så nej! vi kigger lige lidt længere inde. Og efter endnu et rum med et meget stort bord, hvor en mand sad med sin avis. Kunne vi se nogle kølediske lidt længere fremme. Så stod vi i et stort højloftet lokale, lidt sigøjner artigt og meget dekorativt, med de traditionelle gæstebilleder på væggene og med høj italiensk lyd. Stuvende fyldt! men tjeneren fandt dog fire pladser til os midt i denne heksekedel.

Restauranten hedder ”Checco er Carettiere” og ligger i nummer 10-13 i Via Benedetta, lidt spredt, med cafe, mejeri, bageri, Gelateria og selvfølgelig deres historiske restaurant i de mange lokaler. ”Checco er Carettiere” er startet i 1938 af Susy og hendes søster’s farfar Francis Porcelli og videreført af deres papa Phillip, han gik under Navnet ”Fedtmule”, da Papa Phillip dødede i 1998 overtog Susy, Stephanie, Laura og Mira dette skønne spisested og videreførte det gamle sted tro mod ånden og deres motto: KVALITET ’for kærlighed og TRADITION.

Sådan som jeg har forstået deres historie. har Checco (kort for Francis) fundet dette gamle vinmageri (Carettiere) hvis eksistens kan dokumenteres helt tilbage til 1480. I 1935 har han (Checco) gået i gang med at forædle vinen i denne vinbutik. Vinen bliver meget hurtig den herskende, den var simpelthen den bedste i kvarteret. Checco’s kone, Diomira startet i køkkenet, og hun var en helt fantastisk kok og med hjælp af sønnen Plilip, fik de tre sammen så skabt ”Checco er Carettiere”.

Den gang var det retter som ”Broccoli suppe med rokkevinge ” og ”Pasta og Kikærter”, ”Gnocchi med Amatriciana” og oksehaler der blev serveret. Retter som også i dag står på menukortet.

Her fik jeg så mine første oksehaler, og de smagte skønt, det havde jeg aldrig troet jeg kunne lide, herudover fik vi antipasto og antipasto di mare, et par ossobuco’er, ”fave e pecorini” (hestebønner med ost) og en Melanzana alla Parmisiana som var rigtig rigtig god, foruden et par flasker vin og vand, caffe og cappuccino og selvfølgelig Sambuca. Fire personer € 181,50 (45.50).

Jeg skal lige nævne, at sidst vi var her, fik min svigermor de lækreste grillet jomfruhummer, som hun taler om endnu.

Susy, hendes søstre og deres 15 medarbejder vil altid tage imod dig, og byde dig velkommen i deres varme atmosfære i deres historiske kro.

Se på youtube: www.youtube.com/watch?feature=endscreen&NR=1&v=2W2fsUqxE10

Osteria Checco er Carettiere

Via benedetta 10-13

Tel. +39 06 581 7018 - Fax +39 06 588 4282

Lukker: åben alle dage

www.checcoecarettiere.it

På Trastevere ligger også Da Gildo dal 1958, på hjørnet af Via di Santa Dorotea og Via dalla Scala med udsigt til Porta Settimiana. Da Goldo er lille med meget populær og ofte er det sikkerst at bestille bord. Vi har for det meste spist frokost her. Menuen er lille, enkelt og sæsonbestemt, typisk romansk. Køkkenet har ry for den perfekte tilberedelse.

Zuppa di Carciofo er proppet med carciofo. Spaghetti Caccia e pepe bliver tilberedt ved bordet, med cacciaost og peber. En sikker succes er deres stegte æg med trøfler, lange flager af Tartufi, hvis duft spreder sig skønt ud over hele lokalet. De har også en ostetallerken med Gorganzola, Scamorza, Peccorino og flere andre, serveret med honning.

Da Gildo har et par rækker borde langs husmuren og kan meget vel ligne lidt af en turistfælde, men lad dig ikke narre, de kan godt lave mad. Priserne er meget fornuftige. Sidste frokost Marianne og jeg spiste her kostede €27.50 for os begge, men regn med, at et aftenmåltid vil blive omkring € 20-25.

Pizzeria er åben alle fra frokost – har rigtig træ brændeovn

Trattoria Da Gildo

Via della Scala, 31 A

Tel +39 06 580 0733

Lukket: torsdag

www.dagildoatrastevere.it

Før vi så forlader Trastevere og snutter tilbage over Ponto Sisto, skal vi lige have en sidste ristorante med på vejen, nemlig Hosteria la Canonica som ligger i en lille sidegade ved torvet og santa Maria Kirken. Også denne kender vi mest fra frokostsiden.

Køkkenet er romansk og deres specialitetter frisk fisk og havets frugter, de har mange faste menuer, og da vi kun har spist frokost her, har jeg lidt svært ved at gennemskue om det er noget der ligner en turistfælde, det må komme an på en senere prøve. Restauranten er højloftet, skulle været resterne af en gammel kirke, kan rumme ca. gæster, det store lokale på 1. sal kan tage op til 90-100 gæster. Den lille gade som La Canonica ligger i, er fuldstændig overdækker af træer, og langs husmuren har en enkelt række borde, og de har hos La Canonica valgt orange duge, ikke så almindeligt, men passer nogenlunde til murene.  

Priserne er fornuftige, og maden var veltillavet. En frokost her med caprise, pomodoro og agruk, Pasta Carbonara, spaghetti med muslinger, en flaske hvidvin og vand plus kaffe kostede os € 54,- altså 27 € pr næse.

Hosteria la Canonica

Vicolo del Piede 13,A

Tel. +39 06 580 3845

Lukket: mandag

www.ristorantelacanonica.com

Vi er nu over Ponto Sisto på vej mod Farnese og Fiori, og går forbi Sergio for 120 gang. Vi har endnu ikke spist her, selv om vi ofte har truet os selv med det. Men næste gang skal det være. Fordi sidst vi havde Andreas med, skulle Marianne have hans mad varmet, og da de ikke havde adgang til en mikroovn på Ponto Sisto (hotellet) og heller ikke formået på grillbaren overfor. Gik Marianne ind hos Sergio for at spørge om de havde en mikroovn, hvilket de heller ikke havde, Men! kokken tog resolut en pande, tog bøtten med Andreas mad, hældte den på panden og varmede den. Godt gået, dette belønner vi med en middag næste gang.

Da Sergio er på forsiden af Helge Kamps bog ”Spisesteder i Rom” klassisk romersk, anmeldelsen kommer på et senere tidspunkt.

Trattoria Da Sergio

Vicolo della Grotta 27

Tel. +39 06 686 4293

Lukket: søndag

www.

Nu ligger små og store madhuler nærmest dør om dør, så vi forsætter lidt længere op ad Vicolo della Grotta og kommer til den lille plads Piazza della Quercia, her finder vi så Osteria La Quercia begge opkaldt efter det store egetræ der står midt på pladsen.

La Quercia er en af de lidt dyrere restauranter, prisen ligger omkring 40-50 €, men maden er altså også super god. Og så får du hele striben, antipasto, polpette al vino, patate al forno og verdure grigliate, abbacchio  forno, entrecote eller filetto griglia, vand med og uden brus, og nå-ja! Amerone, og dolce carrello, kaffe og selvfølgelig Sambuca. Absolut en af vores ynglings restauranter. Vi har spist her ofte og vil meget snart komme der igen. Rar betjening og Mutimilano sørger virkelig for at vi har det godt og stemningen er i top.

Osteria La Quercia

Piazza della Quercia 23

Tel. +39 06 683 0932

Lukket. Altid åben

www.laquercioosteria.com

Hvis forsætter længere op og lige over Piazza Farnese til Via Monserrato, finder vi Ristorante Monserrato, som jeg forelskede mig i, fra det øjeblik jeg kom ind i deres lille lokale, det var også her Marianne lavede sig foto køkkenshots, og fotograferet kokken og køkkenpersonale og køkken, det er noget de sætter stor pris på at få den erkendelse og interesse for deres arbejde. Marianne har efterfølgende fortsat med dette, og har en hel fotoserie. Hvilket der på et tidspunkt vil blive lavet en serie billeder fra det romerske køkken.

På Monserrato er deres speciale romerske rette med fisk og skaldyr, deres friske fisk er af meget høj kvalitet, sidst fik jeg spaghetti med havets frugter, var noget af der ypperligste jeg har smagt, Marianne prøvede deres Scampi med hvidløg også denne var meget lækker, det er deres dyreste ret på menukortet koster ca. 25 euro. De har også gode pasta og kødretter (Bistecca di Fiorentina) som det kan anbefales at prøve. For eksempel Har de en skøn Risotto med jomfruhummer sauce, som er hel suveræn. Deres antipasti er lækker og enkel, deres Bars fra ovn er fantastisk. Spaghetti  alla vongola bianci umh!. Artiskokhjerter, østers og ikke minst carpaccio di Spada.  Og taler om “dolce” er det nok Créme brülee du bør kigge efter.

På trods af himmelvendte øjne, når man spørger om det uopnåelige, er personalet her venlige, hjælpsomme og meget professionelle, rigtig gode til at finde de rigtige vine til de retter du ønsker. Især Maccelli som er vores ynglings tjener. Og den aften hvor Marianne tog billede af køkkenet var både sjov og hyggelig, fik også et godt billede af Maccelli og ejeren Stefano, som overtog butikken for ca. 10 år siden. Monserrato har ellers været en familie restaurant i mange generationer, men nu er det altså Stefano, som kommer fra en stilling som restaurant-chef hos g, som styrer i dag.

Monserrato ligger lidt afsides bag Campo di Fiori og Farnese, men støv den op den er et besøg vær. – John

Ja det kan du så ikke mere, Monserrato er lukket – men lige om hjørnet ligget fiskerestuaranten Assunta Madre, den som brdr. Price besøgte i deres program. Beskrives senere.

Ristorante Monserrato

Via Monserrato 96

Tel. +39 06 687 3386

Lukket: mandag

www.

Nu skal vi ned til Magdalene, en lille frodig romerinde, som styrer Hosteria Farnese i den lille gade mellem Farnese og Fiori, Via Baullari i nummer 109. en af disse små Hosteria man altid ønsker, at spise på, små borde, forskellige træstole og ternet duge, og hvorfor først nu? Ja! Hvorfor? Vi spiste her første gang med John og Vivi i April (2012) og efterfølgende et par gange mere (i skrivende stund) og vil med garanti også komme her igen og igen fremover.

Dette skønne spisested med dens charme, varme og glade stemning. Er blevet en af vores ynglings huler fra allerførste gang. Og skulle ligesom Gino have været oppe først i denne guide. Men den er med og jeg glæder mig til næste gang.

I Hosteria Farnese er det Magdalene holder styr på tingene og skriver regningerne på sin lille terne blok. Hun har sammen sin mand Francesco drevet denne lille butik i mange år, og har i dag også sin figlio (søn) Luca og en af hans karmarater til at hjælpe med serveringen. De to unge mennesker først i tyverne er glade, søde og med meget varme hjælper deres gæster gennem et skønt måltid. Køkkener er typisk romana, enkelt og robust, deres speciale er Lam (Agnello) men også retter som Trippa og ossobuco er på kortet.

Da vi sidste gang sad ved et af de små borde udenfor, vi var nået til desserten og kaffen, og papa Francesco stod og småsludrede lidt kom snakken ind på Sambucaen, den var jo helt yt, den havde sin storhedstid i 60’er og 70’er  og efter den kom så Lemoncelloen og efter Amarettoen, men nu! Nu drak de unge ikke andet end øl over på pladsen (Campo di Fiori). Men vi snuppede dog Sambucaen alligevel.

Hosteria Farnese

Via Baullari 109

Tel. +39 06 688 01595

Lukket: torsdag

www

.  

Den næste vi kommer til er La Carbona, for enden af Campo de Fiori, en restaurant jeg har det en lille smule svært ved. Vi spiste her i 2009. det jeg husker tydeligst, var at vi fik en bord, sådan helt gemt af vejen, men man kan jo ikke vinde hver gang, så ok det skal ikke komme an på det, og vi vil ikke brokke os over en restaurant fordi vi ikke får det bedste bord.

Marianne og jeg har talt lidt, om hvorfor vi ikke har spist her igen. Marianne kan huske hun spiste formaggio misto men hun syntes den var lidt kedelig, jeg husker ikke hvad vi ellers fik den dag. Men vi har fået vin, antipasti, secondi med contorni og kaffe og buca. Jeg har regningen den er på € 87.-. Og nu når vi så sidder her og taler lidt om ”La Carbonara” mener vi også at kunne huske, at tjenerne ikke var helt skarpe.

Men for at give en mere nuanceret anmeldelse, gik jeg på nettet, for lige at tjekke den ud. Jeg læste over halvtreds anmeldelser fra alle mulige lande, det var ikke opløftende læsning, forholdet var 47 dårlige og 3 gode.

Her er de to første, som er fra nov. 2011 og april 2012.06.18

”En katastrofe”

Ufattelig dårlig affodring, der var bestemt ingen grund til at føle sig velkommen. Det var meget klart, at tjenerne ønskede bordene besat 5 gange i løbet af de 4 timers åbningstid.

Pasta’en var mere rå end aldente. Bevist forkert menu, for at højne indtjeningen. I bedste fald var det spild af en aften (37 minutter) Monogmor

”Vidunderligt”

Hvis dit budget tillader det, er det virkelig stedet at går hen. Vi er blevet anbefalet denne restaurant af en ven, og har ikke været skuffet! Atmosfæren og tjenerne var meget behagelige, men mest af alt maden og vinen var helt fantastiske.  London

Resten var fyldt af:

”vi ventede på maden” ”tjeneren fik min bestilling forkert” ”han lavede også fejl ved det andet bord” ”mit råd spring dette sted over” ”maden var ikke noget særlig” tjeneren opkrævede 15 euro i stedet for 5 euro for grønsager” ” Kan ikke anbefale denne restaurant”

Vurderer nu selv om det er her dit eventuelt eneste måltid i Rom skal foregå! Jeg vil ikke sige for eller imod, men jeg ved ikke hvad der skal til for at Marianne og jeg vil indtage vores næste måltid her.

Ristorante La Carbonara

Piazza Canpo de Fiori 23

Tel +39 06 686 4783

Lukket: Tirsdag

www.la-carbonara.it

På Campo de Fiori har jeg her-ud-over kun ”Baccanale” og det er kun mere en turistfælde eller i bedste fald en lidt bedre bar. Vi har da også kun spist morgenmad eller sådan lidt formiddags sult. Det vi har fået har været udmærket. Så til dette OK. Retfærdighedsvis skal lige siges, så har altså enganske fin formati misti der hen omkring sidst på aften, sådan ca. 11-12 stykker på natten, hvis man lige trænger.

Baccanale

Via dei Baullari 25-27 eller Campo de Fiori 32

Tel +39 06 686 5163

Lukket:

www.

Men omme i Via del Pellegrino ligger den skønneste lille sted, der er vine og oste i vinduerne. Bordene er så små at den mad du får serveret, bliver stillet på kanten af de to tallerkener som I spiser af. Tallerkner er håndmalet af ejeren selv. Maden er uden lige. Da det er en slags vin og oste butik, er det selvfølgelig et must, at prøve deres blandet ostetallerken. Vi fik også havets friture stegte frugter, nogle af de bedste blæksprutter jeg har fået serveret møre og lækre, ikke sådan seje nogle som man oftest får. Topkarakterer og nabo til Lucifero.

Ristorante Al Bric

Via del Pellegrino 51-52

Tel +39 06 687 9533

Lukket: mandag

www.bric.It

NB jeg har denne hjemmeside fra dem selv, men kommer ikke rigtig ind på den.

I en af de andre små gader der støder op til Campo de Fiori, ligger Fratelli la Bufala. Minder mest af alt sådan som Jensens bøfhus. Så er det den dag den står på rød bøf er det her du skal overveje af fortærer dit aftensmåltid. Her kan du få bøffen af bøffelkød i den størrelse og udskæring du foretrækker, Mozzarellaen er ligeledes af ægte bøffelmælk. Her serverer de også de rigtige napolitanieske pizzaer. Restaurankæden består i dag af over 100 lokale spisesteder i Italien og ud over resten af verden. Miami, London og Rio de Janeiro for at nævne nogle.  

Piizzaioli Fratelli la Bufala

Via della Corda 5

Tel. +39 06 687 9001

Lukket: åben alle dage

www.fratellilabufala.com

Mellen Fiori og Navona ligger Via della Cuccagna og i nummer 13/14 har La Piccola Cuccagna, opkaldt efter gaden, til huse. Restauranten har ligget her siden 1950, men har alligevel stadig ikke gjort noget for at komme ud af sin turistfælde status. Den har ellers alle mulighederne for at blive rigtig god, den rigtige beliggenhed med mange mennesker forbi hver dag. Og har det interiøre og den atmosfære som vi alle går efter. Priserne er sådan set gode nok vi gav 65 € for 2 gande antipasti og 2 secondi carne (kød-hovedretter) med vand og en vin på flaske til 20 €.

Ristorante La Piccola Caccagna

Via della Cuccagna 14

Tel. +39 06 686 1920

Lukket:

www.

En restaurant vi havde gået og luret på mange, mange gang er Osteria del Gallo i Vicolo di Montevecchio 27, en lille bitte gade, tæt ved Navona, når du bevæger dig op af Via de Tor Millina, og lige før du når det lille marked, kan du se Osteria del Gallo mellen husene godt klemt sammen.

Som sagt havde vi udset os denne restaurant, og vi tog os sammen til at prøve den i april 2011. super madsted det var så godt det vi spiste her. Det var frokost, så vi havde valgt buuschetta med lækker tyndtskåret prosciutto og mozzarella, en helt himmelsk Pancetta med basamico og en sværdfisk- Capascio og til ”hovedret” ville vi gerne have Pasta, så her valgte vi så Tagliolini med tomato g ost og en spaghetti Carbonara ov hvor var den god, ja! Den bedste jeg har smagt til dato. Pancettaen havde lige fået hvad den skulle.

Køkkenet er romane og Lazio, en af deres specialiteter er Nudler med ost og peber, hjemmelavet kager og deserter, Gallo har også en velassorteret vinklæder med mange gode vinhuse, både fra nærområdet og de store vine nordfra, samt el bredt udvalg af økologiske DOCG.vine

Priserne er i den lave ende af skalaen, vores ovenstående frokost med vin, vand og kaffe 84,- €, men vi fik en herlig Chardonay til 23.50 € så derfor er regningen lidt høj.

Osteria del Gallo

Via del Montevecchio 27

Tel. +39 06 687 3781

Lukket Tirsdage – siesta mellem 15:00 – 18:30, køkkenet lukker først kl. 23:30

www.osteriadelgallorome.

En aften vi gik lidt på må og få rundt i kvarteret omkring Navona, faktisk i samme område som Osteria del Gallo ligger i. vi havde ikke bestemt for aftens højdepunkt endnu, kom vi til en lille restaurant, som vi udelukkende valgte ud fra de berømte terne duge og træstolene. Osteria da Gino e Pietro, som har til huse på hjørnet af Via de Governo og Vicolo Savelli. Maden var god og veltillavet, jeg husker vi blev meget overrasket over stedet, vi havde ikke den store sult, så vi fik blandt andet Formaggio misto og anti pasti. Personalet var meget søde og venlige og meget snaksalige. Vi nogle fine samtaler med Andrea og Fillini som var vores tjenere begge meget opmærksomme, men også med Signore Gino, om stedet havde eksisteret i 40 år, med de samme to ejere. Signore Pietro, som Andrea blev ved at udtrykke det, var ikke tilstede denne aften, men vi havde det også fint med Gino. Som for øvrigt havde den vane, at stille sig ind i et lille hjørne mellem disken og et vinkøleskab, når han ikke havde noget at gøre. Det var også her vi oplevet det værste underholdning nogen sinde. Midt kom to spillemænd, de gav den både med O sole Mio og flere andre af de kendte italienske sange, hvilket det bestemt ikke hjalp på kvaliteten. Personalet hos Gino e Pietro sukkede da de kom og var ved at gå op i limningen før de var færdige. Men O sole Mio fik vi.

Hos Gino e Pietro slap vi med 47 Euro for bespisning denne aften.

Osteria Gino e Pietro

Via del Governo Vecchio, 106

Tel. +39 06 686 1576

Lukket: Torsdag

www.    

Roms bedste pizzaria, Carlo har i alle tilfælde ry for at lave de bedste pizzaer, han ligger i en lille sidegade til Corso Vittorio Emanuele mellem Campo de Fiori og Navona, ”Vicolo Savelli” og er ligesom ”Dar Poeta” (se beskrivelse andet på siden) noget af et tilløbsstykke, så husk at bestille bord, hvis du vil have en god pizza. Vi var med Chammilla, Peter og Martin så 5 gange anti-pasti og pizzaer, vin og vand 65 € i alt, der er OK. Og pizzaerne var rigtig gode, skulle jeg hilse og sige.

Pizzadillo La Montecarlo

Vicolo Savelli 18

Tel. +39 06 686 1877

Lukket: mandag

www.lamontecarlo.it

På samme besøg I Rom var vi også en tur hos Orso’ 80, efter en tur på Peters pladsen var vi blevet slutne og kigget os omkring for lidt Pranzo, og blev enige om, at det skulle være hos Alfredo. Her fik vi en overdådig varm og kold anti pasto, super!. men husk hvis du vil indtage din frokost hos Alfredo, at han holder Siesta fra kl. 15:00. vi kom dog igennem alle retterne. Det er lækkert og veltillavet og de mange små retterer friske og hjemmelavet. Hele mullevitten for os alle fem kom på 86,- €

Det siges at her på Orso’ 80, får man Rom’s bedste Anti Pasto.

Kan stærkt anbefales og Vi var da også på vej ned til Alfredo igen i vores sommerferie i år, tiden løb fra os, så vi nåede han ikke!.

Ristorante L’Orso ‘80

Via dell’ orso 33

Tel: +39 06 686 4904

Lukket: mandag

www.orso80.it

! Intet er så skidt at det ikke er godt for noget og i Via dell’ Orso 44, kun et lille stykke længere hen af gaden, støder vi på Risterante Lagana, hvor vi satte os i deres udendørsservering, den bedste oplevelse på denne romtur. Vi blev vartet op af Roberto vores tjener som var vi konger, selv om han havde mange andre kunder, havde han hele tiden styr på os, om vi manglede noget, eller havde nogle spørgsmål. Og indehaveren Mimmo, som var en lun fur, kunne stå og skælde ud ude i køkkenet så gnisterne sprang, for derefter at vende sin mod med det største smil og lade sig fotograferer. Mimmo som stammer Calabrien har nu boet så længe i Rom, at han tør kalde sig romer. Han elsker at lave mad og sammen med sin kone Cinzia, har de nu drevet denne lille oase siden 2008 og med stor held. Køkkenet er romersk, men har også specialiteter fra de andre italienske regioner, vi var her for at få frokost (pranzzzo) og efter som vi havde tænkt os anti pasto hos Alfredo, valgte vi også her at få den store blandet Anti-pasti. Helt fantastisk måltid og prisen var helt OK. 128,- € 4 voksne mennesker med vin og alt. Masser af tid og hygge, og en super hyggelig tjener. Tak

Sidst vi var her, opdagede vi, at de havde vores postkort hængende på et spejl lige der, hvor de lige inden de går ind med tarlerkerne, retter dem til. Og så pludselig! Stod de der alle sammen, de havde simpelthen opdaget at vi sat der, i deres restaurant. Hyggeligt at blive genkendt.

Ristorante Lagana

Via dell’ orso 44

Tel. +39 06 68301161

Lukket: søndag

www.ristorantelagana.it

igen og igen ja! Nu sidder vi her igen udenfor Osteria Della Vite,hos den pragtfulde tjener Massimo, som i mine øjne har en vis lighed med ”Linguini” fra tegnefilmen Ratatouille. Og ja det kan godt være en turist fælde, men så er det en af de bedre, her er der ikke noget med at man er glemt når man har sat sig tjenerene er sjove, åbne og et konstant i kontakt med deres gæster, Vi har spist Focaccia, Antipasto italieno, Tonnarelli cacio pepe, linguine all ’astice, bruscetta mista, misto cane, fiorentina, insalate pomodori, aff form. salumi og meget, meget mere, og vi har altid gået fra Massimo, Muhamed og deres kollegaer på ”della vite” med en god oplevelse og et godt humør. Og jeg tror vi har været forbi hver gang vi har været i Rom. Måske blot for at drikke en enkelt øl eller to i sommervarmen. Og prisen er også altid i orden.

De har for øvrigt også en buffet hvor man kan vælge alle mulige specialiteter.

Osteria Della Vite

Via della Vitte 96/97

Tel: +39 06 697 97680

Lukket:

www.

Vi må se at komme vedere!!

Den næste er også en af disse madhuler, som er med hjertet lige så meget som med maven, måske er det omvendt. Men Alda e Alfredo er en længe ventet oplevelse, vi har stået uden for jernskodderne så mange gange, og før, ja der kunne vi ikke engang finde dette unikke sted.

Osteria Spaghetti

Via della Maddalena 29b’

Tel. +39 06 683 00381

Lukket:

www.

Ristorante Ponte E Parione

Via S. Maria dell anima 62

Tel. +39 06 681 92278

Lukket:

www.ponteeparione.it(ikke “com” som på deres visitkort)

Antica Hosteria La Scalinata

Via Sant’ Andrea delle Fratte 32

Tel. +39 06 699 42067

Lukket: søndag

www.hostarialascalinata.com

Ristorante Sant’ Andrea har til huse i Via Sant’ Andrea delle Fratte 9/10 i nogle utrolig flotte lokaler. Og en lille udeservering med 5-6 borde. Køkkenet er typisk Romersk, med specialiteter som Lam med Artiskokker og bønner, Puntareller i ansjossovs og hjemmelavet Gnocchi og Pasta. Vi fik blandt andet ”Fettuccine alla Romana med kylling” og spaghetti med hvidløg, olie og chili 2 forretter og to hovedretter, samt rødvin til 16 €, vand og ”kaffe” i alt 102,- € så OK lidt i den dyre ende.

Ristorante Sant’ Andrea

Via sant’ Andrea delle Fratte 9/10

Tel. +39 06679 3167

Lukket: lørdag

www.ristorantesantandrea9.it

udgave 3 følger snarest

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                           

Ristorante Mascagni i Bioparc, Roms zologiske have, er en stor misforståelse, undgå at spise her, omgivelserne er ok og restaurantlokalet er også godt nok. Men oplevelsen var mindre god, først går ind og sætter os ved et bord, som vi straks bliver henvist til et andet, hvilket vi gjorde. Så sad vi så der, der skete så ikke mere, en 4-5 borde bliv besat, tjeneren modtog bestilling og de fik også deres mad, mendes vi prøvede og kalde tjeneren op fire gange uden held, og først 5. gang. Endelig kunne vi så afgive vores ønsker, de første tre retter var udsolgt, og mælk, vi havde jo Andreas med, var også slut, da maden endelig kom, var den kold, kedelig og slatten, så det var alt i alt en meget kedelig oplevelse.

Så find en restaurant uden for Zoo, spis din frokost og gå i zologisk have med ungerne, gå derefter ud og få din aftensmad et andet sted.

La Canonica

Vicolo del Peide 13

Tel. +39 065803845

Lukket: mandag

WWW.

Spring denne liste over

Ristorante der Pallaro

Osteria ar Galletto

Ristorante Matricianella

Il Bacaro

La Bruschetta A

Taverna Trilussa Trastevere

Ristortante da Fortunato

Botticlieria Gino

Ristorante La Pollarolla

Antica Taverna

Trattoria de Gli Amici

Trattoria da Licia

Ristorante Checco er Carettiere

Antica Trattoria da Gildo

Hostaria La Canonica

Trattoria da Sergio

Osteria La Quercia

Ristorante Monserrato (Lukket)

Hosteria Farnese

Ristorante La Carbonara

Ristorante Baccanale

Trattoria La Buca di Ripetta

Ristorante Fabrizio dal 1950 (Lukket) og blevet til:

Ristorante da Fabrizio al 56

Cantina Lucifero

Ristorante La Piccola Cuccagna

Osteria del Gallo

Osteria da GINO e PIETRO

Pizzeria Montecarlo

Ristorante L’Orso’80

Ristorante Lagana

Osteria della VITE

Osteria Spaghetti

Ristorante Ponte & Parione

Ristorante La Scalinato

L’Osteria dé Memmo i “Santori”

Ristorante Da Massi

Ristorante Galleria Sciarra

Antoca Hostaria Pontesisto

Ristorante da Pancrazio

Osteria Zi’Mberto

Trattoria da Luigi

Ristorante Assuntina

Pizzeria dar Poeta

Ristorante Assunta Madre

L’Antica Birreria Peroni dal 1906

Ristorante Sant’ Andrea

Ristorante Antonio al Pantheon dal 1934

Hosteria Costanza

Ristorante Il Catto Blanco

Ristorante Sora Lucia

Hostaria Giggetto al Portico D’ottavia

Ristorante Ritorno al Passato

Ristorante La Locanda del Pellegrino

Trattoria Sora Lella

Trattoria Tritone

Osteria Oscar Montecitorio

Trattoria da Teo

Trattoria Settimio

Ristorante Le Segrete

Ristorante Settimio

Ristorante Sapore di Mare

Ristorante da Roberto Al Passetto di Borgo

Ristorante er Faciolaro

Hostaria Dal Paino – Belli de Mamma

Pizzeria da Baffetto

Osteria Serafini

Ristorante Mario’s

Osteria da Fortunata

Salumeria Roscioli

Osteria dell Alloro

Ristorante Carlo Menta

Trattoria Dal Pollarolo 1936

Ristorante InRoma

Antica Hostaria Piccola Roma

Ristorante Camponeschi

Osteria Barberini

Osteria Nannarella del 1940

Ristorante Vacanze Romane

Ristorante Domiziano

Ristorante Tucci

Ristorante Barocco

Ristorante Panzirone

Ristorante Bernini

Ristorante 4 Fiumi

Ristorante Tre Scalini

Osteria Romana

Ristorante 34

Ristorante Il Vero Alfredo

Antica Trattoria da Carlone

Vinoteca Buccone

Risrorante Grotte dal Teatro di Pompeo

Tratteria Al Balestari

Antica Hostaria Romanesca

Ristorante Polese

Burger Federation, Fuimicino

Cafffe Camerino

Ristorante Corallo

Trattoria Alfredo e Ada

Trattoria da Enzo

Ristorante Ecce Bombo dal 1979

Gelateria Giolitti

Pizza/Bar Sloppy Sams

Ristorante La Pace del Palato

Ristorante/ Cafe Rosati

Taverna Lucifero

Cantina Al Bric

Ristorante Anima e Sapori

Trattoria Sore Margherita dal 1927

Ristorante Ai tre Tartufi

Caffe della Arance

Ristorante La Scaletta

Vineria da Biagio

Ristorante La Bica

Ristorante Rosa e Rosae

Ristorante Sopra

              

  

 

Marianne og jeg startede med frokost hos La Bruschetta E, en sidegade i den nordlige ende af Via Vittorio Veneto. En restaurant jeg havde besøgt for mange år tilbage, det er en af de restauranter, der ligesom er i kælderen med et stort hvælvet stenloft. Som Kong Hans, eller De fire Årstider i Malmø, og mange andre steder. Denne gang sad vi dog på terrassen uden for. En varm senforårsdag. Som sagt var det frokost, vi fik antipasti-kød, hvidløgsbrød og mix bruschetta, ganske glimerne. Middagen for år tilbage husker jeg som fantastisk, men på det tidspunkt var det måske bare det, at få grillet oksekød, efter flere dage med spisning i private italienske hjem, med pasta an’mas. La Bruschetta E står ikke først men skal prøves igen.

{gallery}madogferie/Galleri/Mad/Italien/Rom/Bruschetta_E{/gallery}

La Bruschetta E har rigtig stenovn med brænde!

La BruschettaE

Via Sardegna 39/41

tel. +39 06 42013721

Lukket: aldrig – åben alle ugedage  

www. ingen hjemmeside

De følgende restauranter kommer i helt tilfældigt rækkefølge. De kommer bare som jeg husker dem. Vi har spist så mange steder i Rom, og vi elsker dem alle sammen.

Hov Stop!

Til det med den tilfældige rækkerfølge, for jeg bliver lige nød til, at indskyde 2 restauranter som er kommet vores hjerter meget nær, Cantina Lucifero i Pellegrino og Fabrizio over på Trastevere.

Licifero ligger næsten dør om dør med Hotel Bollo, hvor vi har boet mange gange. Det var også grunden til at vi bestilte bord her, den sidste aften i sommerferien 2013, og vi faldt omgående for dens lidenhed, dens charme og ikke mindst Andrea en af de to fantastiske værter. Andrea valgte både menuen og vinen, og begge dele var perfekte, og lige som for alle de andre gæster var han der hele tiden og sørgede for vores velbehag, for en god oplevelse og at vi havde vin og vand i vores glas. Andreas havde selv sit glas lige ved hånden og var parat med en skål når lejligheden bød sig.

Denne fantastiske oplevelse betød, at denne ”poco Ristorante” med de tæt pakkede borde-, her er vel plads til 30 gæster i det lille lokalet hvor en stor skinkeanretning fylder en god del i det bagerste af restauranten. Og hvor det rustikke træloft og de lange hylder med vin giver hygge og velvære. - Blev vores absolutte ynglings restaurant, og efterfølgende er stedet hvor vi spiser vores første aftenmåltid når vi er i Rom. De følgende gange har det været Francisco den anden af værterne, som har givet os sin opmærksomhed og lune oplevelse.

Ligesom Andreas har også Francisco sit rødvinsglas i bekvem nærhed og forsømmer ikke en lejlighed for, at hilse på gæsterne. I Maj fik den bare max gas, foruden Francisco og Andrea var også pigerne Jo-Jo og Valeria, der blev skænket i karaffel, Marianne var i køkkenet, oksehalerne kom ind i flere omgange og hjemmebagte kager til kaffen. Og dagen efter da vi kom forbi, står Valeria uden for, da hun ser os, siger hun ”Kan I kende mig? – Jeg har fået farvet hår” ”godt vil I ikke lige med og få et lille en på huset”. Og inden for stod Francisco allerede med glassene skænket. Man kan ikke lade være med at føle sig velkommen her.

CANTINA LUCIFERO

Via del Pellegrino 53 (Campo de’ Fiori)

tel. +39 06 89767575

Lukket: aldrig – åbne alle ugedage  

www. ingen hjemmeside

Den næste er FABRIZIO i Trastevere, en restaurant som jeg spottede allerede første gang jeg var på Trastevere siden. I 60’erne havde jeg flere plader med den amerikanske sanger Fabian, og derfor havde navnet fanget på lang afstand. ”Da Fabrizio” er en typisk romerske restaurant, dog med hvide duge, ingen udendørs servering og meget tillukket når der ikke er åbent. Den kunne narre nogle til at tro, at her har vi endnu en turistfælde, men dette er absolut ikke tilfældet. Den er på alle måder som mange andre små madhuler, vi alle gerne vil finde, men denne er helt unik fordi den har en sjæl, en historie som gør at man får et forhold til den. Fabrizio’s far startede den helt tilbage i 1953, og Fabrizio som er født, ude bag i deres køkken, har overtaget den efter sin far og mor. Det er sådan i dag, at Fabrizio, efter de har lukket køkkenet ned for natten, går derud flere gange, lukker sig ind i sig selv, står fuldstændig stille tænker på sin far og mor og på den barndom han har levet i dette køkken. Fabrizio og mamma har en søn og en datter, Flaminia som er en pige først i tyverne siger, ”Når min storebror ikke vil og ikke har lyst til livet her i restauranten, er det jo mig der må tage over. Hvilket hun siger en tone og med ægte varme, at man ikke er i tvivl om, at hun brænder for det, godt gået Flaminia.

Dette besøg fik mig også til at se de små madhuler i et lidt andet lys. Det er komplet ligegyldigt om du går ind i en dyr eller billig, med ternet duge eller hvide, på en stor plads eller en lille sidegade, hvis det er et kompani der ejer restauranten tillige med flere andre, har man meget svært ved at finde sjælen, og det er først når sjælen kommer med helt ned i gryderne, at man får totaloplevelsen. Der hvor ”Padrone” er i lokalet, der er mad eventyret.

Ristorante da Fabrizio dal 1956

Lukket:  – ind til videre!  

 Vi går over (det er vi faktisk allerede – det nye indlæg med Fabrizio) broen Ponte Sisto, og traver lidt op i det gamle Trastevere. I retning mod Piazza G. Belli, helt oppe i den sidste ende af via del Politeama i nummer 21-23, finder vi Taverna Trilussa. På dette herlige sted, hvor værten Maurizio hele tiden er i gang. Så står han uden for og trækker kunder ind, så smyger han sig rundt og taler med og hygger om gæsterne, og så i receptionen og køkkenet skal også lige styres, og tilbage til gæsterne. Hele tiden er den mand i bevægelse, uden det forstyrrer os gæster og madroen. Maden er fantastisk og bliver serveret lige så fantastisk serveret, for eksempel blev min ret serveret i en rygende varm stegepande.  OK! prisen er også fantastisk 95 euro per mand, ligge nok i den tunge ende. Dog ret skal være ret, vi havde også valgt en dyr rødvin.

NB! Her fik jeg min første autograf i vores madbog.

TAVERVA TRILUSSA

Via del Politeama 21-23

Tel: +39 06 5818918

Lukket til frokost og søndag

Pæn stor udendørs servering i sommerhalvåret

Ingen hjemmeside

Så en tur til Pantheon og Piazza del Rotonda, her finde vi Ristorante da Fortunato, en af disse Restauranter hvor vi har spist frokost flere gange, men stadig har middagen til gode. Hos Signore Fortunato har vi spist nogle formidable pranzo’er. Specielt deres mozzarellaer af bøffelmælk er virk’lig, virk’lig. Store runde kugler af denne herlige ost, så store som snebolde, bliver ustandselig serveret ved bordene, med også deres ”Prosciutto” noget for sig selv, spaghetti med rejer er mums.

Prisen er OK – sidst var vi 5 til frokost og betalte € 159,-  antipasta, primi og vin.

Ristorante da Fortunato

Via del Pantheon 55

Te. +39 06 6782788

Lukket: Søndag

www.ristorantefortunato.it

Lige kommet tilbage fra Rom, og skal skrive lidt igen. Og skrev jeg ikke lidt tideligere, at de i det følgende ville komme i tilfældig rækkefølge. OK men her kommer en som skulle være først eller mindst nummer to. GINO

Bottiglieria Gino, ja men for søren det ligger i den mindste lille gade man kan forestille sig, et lille bitte skilt med ordet Trattoria og en pil ved indgangen til gaden. Man forestiller sig det ikke, men her ligger et madtempel af format. Gino var det sted vi skulle spise middag, sidste gang vi var i Rom. Vi havde ungerne med, og vi troede da det var ok, hvis vi bestilte bord sådan ved frokosttid til samme aften. Men sådan var det ikke. Vi kunne stå der og kigge ind i dette fantastiske sted der summede ubeskriveligt af rom, romere og madglæde. Så nu da vi var her igen, havde vi selvfølgelig lært af erfaring, gik vi jo bare der hen igen, uden reservation men hvad det var jo frokost denne gang. Men efter lidt himlende øjne over manglende bordbestilling fandt tjeneren alligevel et bord til os. Og for søren må jeg lige sige igen, dette er stedet af guds nåde.

Vi får sat os, og straks kommer Gino futtende hen til og og spøger os om vi vil have vand med eller uden, og hvad vi havde lyst til, jeg siger ordet Antipasti og Gino fuldføre sætningen med et “alla Casa”, og selvfølgelig er det det vi skal have. Gino futter rundt, (og Gino futter) serverer for de øvrige gæster, medens han til stadighed holder øje med os. På et tidspunkt syntes han sikkert vores tallerkner har været tomme længe nok, og han ruller lige hænder rundt om hinanden, som tegn på om vi skal videre, og det skulle vi da helt klart, han spørg så om vi er til pasta, da vi siger ja! Forsætter hen med “speciale” og det skal han ikke sige to gange, vi skal have huset specialitet; klart. På samme måde forløber resten af måltidet, middag og dessert. De serverer ikke kaffe hos Gino, men en lille en kan man godt få.

Gino futter, men stedet styres af Gino’s Søn, Fabrizio og Datteren, Carla . Ginos datter sidder ved kassen og hans søn serverer sammen de to tjenere Aldo og Mario. I lokalet er der en lyd af stemmer i en grad man har svært, at forestille sig. Jeg er kun en gang før blevet overrasket over denne bunbastiske lyd at menneske stemmer, det var for mange år tilbage, vi kom og drejet ind i gågaden i Teramo, jeg troede der lå et fodboldstatium i gaden.

Før vi forlod Gino, talte jeg med ham om de familiemæssige forhold, da hans søn er ca. 1½ hoved højre end Gino, spurgte jeg til dette, hvortil Gino svarede, min kone var ikke så høj. Tak Gino vi kommer igen.

Husk at bestille bord – I får en god oplevelse.

Sidst vi spiste her, var prisen € 75,- for 3 personer.

Bottiglieria Da Gino - NB! NYT NAVN  "Da Gino by the Parliament"

Vicolo Rosini 4

Tel. +39 06 687 3434

Lukket: Søndag

www. ingen hjemmeside

I vores første madbog, den af Andres Grøndal, omtaler han Ristorante La Pollarola som ligger i de små gader mellem Plazza Navona og Campi di Fiori, problemet var bare, at vi ikke kunne finde den. Vi har på en eller anden måde misforstået stedet og ledt de forkerte steder. Men så pludselig der lå den, og vi har gået forbi mange, mange gange. Vi har boet på hotel Campo de Fiori mange gange (skønt hotel med en skøn tagterrasse) og dette ligger kun 30-40 meter væk. Nå men nu var den her, og nu skulle den prøves.

Det var godt nok en lidt tam onsdag aften og der var ikke så mange gæster, så vi manglede lidt af den massive italienske stemning. Maden var dog upåklagelig, jeg fik huset specialitet, kylling, og Marianne fik den bedste Melensane hun havde smagt, inden havde vi fået Antipasti rustica. Som sædvanlig, var jeg lige ved at sige, spang vi desserten over, dessert er ikke Marianne og min stærke side. Så hellere en kaffe og en buca.

La Pollarola

Plazza della Pollarola 24-25

Tel +39 06 6880 1654

Lukket: søndag

www.lapollarola.it

Næste ristorante er en af mine ynglings frokostrestauranter. Måske mest fordi vi kun har spist frokost her. Og ikke har nået det sene måltid her. Den ligger i en af de små sidegader bag Navona, når man trækker ud af Via di Tor Millina, den med tårnet, og videre ad via della pace, en 3-4 gader op på venstre hånd. Så dukker den op ca 100 m i Via Monte Giordano 12. i et lille sving. Denne skønne ristorante med de mange borde men grønternet duge uden for hedder Taverna Antica, eller Antica taverna magia bene, (god Magi). Det mad vi har fået her her altid været frisk og lækkert, noget man fik lyst til, men som sagt det har været lette retter som formaggio misti, en caprise eller tomat salat, antipasti eller pasta, deres specialitet er Carciofo (Artiskokker), i hele foråret fra de starter høsten og frem over sommeren er artiskokker en meget yndet spise i Rom. Taverna Antica har en stabel på 80-100 friske artiskokker stående på en stol hele foråret, meget imponerende. I kan se dette på deres hjemmeside, hvis I kan komme ind på den! Denne side har også et billede af dette monument, se under Mad/Galleri.

Vi har de sidste mange gange, vi har været i Rom, spist vores første frokost her, fordi retterne er lettere her end hos Maria, og vi selv bestemmer mængden, så er vi knapt så bombet til aftenmåltidet. Næste gang vi er i Rom så sidder vi også her. Så vi ses.

Antica taverna ”magia bene”

Via Monte Giordano 12

Tel. +39 06 688 01053

Lukket: altid åben

www.anticatavernamagiabene.it

Næste ristorante er også fra Rom kærligheds spæde start, vi skal igen over åen til Trastevere til det lille torv Piazza San’t Egidio 6, her ligger et lille trattoria ”de Gli Amici” et fantastisk sted der ”drives” af nogle velfungerende handicappede unge mennesker med tilsyn af deres værger. Stedet er et fin lille sted med 10-12 borde indenfor og nogenlunde det samme udenfor om sommeren. Maden er frisk og veltillavet, vi fik antipasta, Cotoletta di Pollo og Straccetti con rughetta tomatsalat og grillede grønsager som tilbehør, rødvin, kaffe og Sambuca pris € 39 pr. person.

De unge mennesker er super søde og prøver på alle måder at gøre det godt, kan kun anbefales. Om ikke for andet Alle deres vine er en del af ordningen ”Vin for Life” som støtter AIDS-programmet i Afrika.

Trattoria de Gli Amici

Piazza Sant’Egidio, 6

Tel +39 06 580 6033

Lukket: åben alle dage, dog kun frokost søndag

www.

Vi bliver i Trastevere lidt i nu, og går lidt op af bakken til Trattoria ”da Lusia” i Vicola del Mattonato 2.

Da Lucia ligger i en lille gade, lidt Lady & Vagabonden agtligt, vasketøjet er dog udskiftet med masere af lys. Stemningen er fin. Der er en enkelt række borde langs muren og plads til 50-70 gæster indenfor i de to små lokaler. Da Lucia er verdens kendt, i alle tilfælde i alle de hjemlige madbøger. Men da Lucia er da også en dejlig restaurant i en hyggelig lille gade, en sådan lille oase man altid håber på man finder, og de kan så sandelig også lave god mad. Vi har spist her flere gange og har blandt andet fået deres antipasti, rokkevingesuppe og Spaghetti alla Gricia og carbonara. Som hovedretter (secondi piatti) har tjeneren som regel fået lov at bestemme. Det har været tynde okse eller kalveskriver/skiver, grillet lam og meget mere.

Da Lucia drives af Giuliano og Renato, det gamle trattoria har været familieejet siden 1938, og har siden hver dag været besøgt af de mange stamgæster fra det lokale miljø, med deres aviser, men også af mange gæster fra hele verden, der har det som faste punkt på deres romtur.

Mere omtale i: I Pallesens fodspor

Trattorio da Lucia

Vocolo del Mattonato, 2

Tel. +39 06 580 3601

Lukket: mandag

www. www.trattoriadalucia.com

Så til en af de helt store overraskelser, positive overraskelser. Da vi i april var hernede, havde vi tænkt os, at vi ville have taget vores venner med på ”Trilussa” for at give dem den oplevelse med potter og pander, desværre bestemte vi os lidt sent, og kunne ikke få bord, vi prøvede endog bare at møde op, men Trilussa er et af de steder, hvor man nok skal regne med det er nødvendigt at bestille bord i god tid.a

Nå! men vi gik så lidt rundt på må og få, og havde ikke så travlt, når det nu ikke blev Trilussa. Vi endte nede i Via Benedetta, som nærmest må betragtes som et hovedstrøg mellem Piazza San G d. Malva og Piazza Trilussa, men som er dødssyg, mørk og kedelig. Man skal også se godt efter for at finde hullerne i muren, Vi kiggede ind hvor vi kunne, et sted stod en gammel rød trævogn, af den slags som ”Røde” kørte kufferter på i Matador. Der var fint nok, men ikke et øje eller lyd af mennesker. Vi var da også lige ved at gå, men så nej! vi kigger lige lidt længere inde. Og efter endnu et rum med et meget stort bord, hvor en mand sad med sin avis. Kunne vi se nogle kølediske lidt længere fremme. Så stod vi i et stort højloftet lokale, lidt sigøjner artigt og meget dekorativt, med de traditionelle gæstebilleder på væggene og med høj italiensk lyd. Stuvende fyldt! men tjeneren fandt dog fire pladser til os midt i denne heksekedel.

Restauranten hedder ”Checco er Carettiere” og ligger i nummer 10-13 i Via Benedetta, lidt spredt, med cafe, mejeri, bageri, Gelateria og selvfølgelig deres historiske restaurant i de mange lokaler. ”Checco er Carettiere” er startet i 1938 af Susy og hendes søster’s farfar Francis Porcelli og videreført af deres papa Phillip, han gik under Navnet ”Fedtmule”, da Papa Phillip dødede i 1998 overtog Susy, Stephanie, Laura og Mira dette skønne spisested og videreførte det gamle sted tro mod ånden og deres motto: KVALITET ’for kærlighed og TRADITION.

Sådan som jeg har forstået deres historie. har Checco (kort for Francis) fundet dette gamle vinmageri (Carettiere) hvis eksistens kan dokumenteres helt tilbage til 1480. I 1935 har han (Checco) gået i gang med at forædle vinen i denne vinbutik. Vinen bliver meget hurtig den herskende, den var simpelthen den bedste i kvarteret. Checco’s kone, Diomira startet i køkkenet, og hun var en helt fantastisk kok og med hjælp af sønnen Plilip, fik de tre sammen så skabt ”Checco er Carettiere”.

Den gang var det retter som ”Broccoli suppe med rokkevinge ” og ”Pasta og Kikærter”, ”Gnocchi med Amatriciana” og oksehaler der blev serveret. Retter som også i dag står på menukortet.

Her fik jeg så mine første oksehaler, og de smagte skønt, det havde jeg aldrig troet jeg kunne lide, herudover fik vi antipasto og antipasto di mare, et par ossobuco’er, ”fave e pecorini” (hestebønner med ost) og en Melanzana alla Parmisiana som var rigtig rigtig god, foruden et par flasker vin og vand, caffe og cappuccino og selvfølgelig Sambuca. Fire personer € 181,50 (45.50).

Jeg skal lige nævne, at sidst vi var her, fik min svigermor de lækreste grillet jomfruhummer, som hun taler om endnu.

Susy, hendes søstre og deres 15 medarbejder vil altid tage imod dig, og byde dig velkommen i deres varme atmosfære i deres historiske kro.

Se på youtube: www.youtube.com/watch?feature=endscreen&NR=1&v=2W2fsUqxE10

Osteria Checco er Carettiere

Via benedetta 10-13

Tel. +39 06 581 7018 - Fax +39 06 588 4282

Lukker: åben alle dage

www.checcoecarettiere.it

På Trastevere ligger også Da Gildo dal 1958, på hjørnet af Via di Santa Dorotea og Via dalla Scala med udsigt til Porta Settimiana. Da Goldo er lille med meget populær og ofte er det sikkerst at bestille bord. Vi har for det meste spist frokost her. Menuen er lille, enkelt og sæsonbestemt, typisk romansk. Køkkenet har ry for den perfekte tilberedelse.

Zuppa di Carciofo er proppet med carciofo. Spaghetti Caccia e pepe bliver tilberedt ved bordet, med cacciaost og peber. En sikker succes er deres stegte æg med trøfler, lange flager af Tartufi, hvis duft spreder sig skønt ud over hele lokalet. De har også en ostetallerken med Gorganzola, Scamorza, Peccorino og flere andre, serveret med honning.

Da Gildo har et par rækker borde langs husmuren og kan meget vel ligne lidt af en turistfælde, men lad dig ikke narre, de kan godt lave mad. Priserne er meget fornuftige. Sidste frokost Marianne og jeg spiste her kostede €27.50 for os begge, men regn med, at et aftenmåltid vil blive omkring € 20-25.

Pizzeria er åben alle fra frokost – har rigtig træ brændeovn

Trattoria Da Gildo

Via della Scala, 31 A

Tel +39 06 580 0733

Lukket: torsdag

www.dagildoatrastevere.it

Før vi så forlader Trastevere og snutter tilbage over Ponto Sisto, skal vi lige have en sidste ristorante med på vejen, nemlig Hosteria la Canonica som ligger i en lille sidegade ved torvet og santa Maria Kirken. Også denne kender vi mest fra frokostsiden.

Køkkenet er romansk og deres specialitetter frisk fisk og havets frugter, de har mange faste menuer, og da vi kun har spist frokost her, har jeg lidt svært ved at gennemskue om det er noget der ligner en turistfælde, det må komme an på en senere prøve. Restauranten er højloftet, skulle været resterne af en gammel kirke, kan rumme ca. gæster, det store lokale på 1. sal kan tage op til 90-100 gæster. Den lille gade som La Canonica ligger i, er fuldstændig overdækker af træer, og langs husmuren har en enkelt række borde, og de har hos La Canonica valgt orange duge, ikke så almindeligt, men passer nogenlunde til murene.  

Priserne er fornuftige, og maden var veltillavet. En frokost her med caprise, pomodoro og agruk, Pasta Carbonara, spaghetti med muslinger, en flaske hvidvin og vand plus kaffe kostede os € 54,- altså 27 € pr næse.

Hosteria la Canonica

Vicolo del Piede 13,A

Tel. +39 06 580 3845

Lukket: mandag

www.ristorantelacanonica.com

Vi er nu over Ponto Sisto på vej mod Farnese og Fiori, og går forbi Sergio for 120 gang. Vi har endnu ikke spist her, selv om vi ofte har truet os selv med det. Men næste gang skal det være. Fordi sidst vi havde Andreas med, skulle Marianne have hans mad varmet, og da de ikke havde adgang til en mikroovn på Ponto Sisto (hotellet) og heller ikke formået på grillbaren overfor. Gik Marianne ind hos Sergio for at spørge om de havde en mikroovn, hvilket de heller ikke havde, Men! kokken tog resolut en pande, tog bøtten med Andreas mad, hældte den på panden og varmede den. Godt gået, dette belønner vi med en middag næste gang.

Da Sergio er på forsiden af Helge Kamps bog ”Spisesteder i Rom” klassisk romersk, anmeldelsen kommer på et senere tidspunkt.

Trattoria Da Sergio

Vicolo della Grotta 27

Tel. +39 06 686 4293

Lukket: søndag

www.

Nu ligger små og store madhuler nærmest dør om dør, så vi forsætter lidt længere op ad Vicolo della Grotta og kommer til den lille plads Piazza della Quercia, her finder vi så Osteria La Quercia begge opkaldt efter det store egetræ der står midt på pladsen.

La Quercia er en af de lidt dyrere restauranter, prisen ligger omkring 40-50 €, men maden er altså også super god. Og så får du hele striben, antipasto, polpette al vino, patate al forno og verdure grigliate, abbacchio  forno, entrecote eller filetto griglia, vand med og uden brus, og nå-ja! Amerone, og dolce carrello, kaffe og selvfølgelig Sambuca. Absolut en af vores ynglings restauranter. Vi har spist her ofte og vil meget snart komme der igen. Rar betjening og Mutimilano sørger virkelig for at vi har det godt og stemningen er i top.

Osteria La Quercia

Piazza della Quercia 23

Tel. +39 06 683 0932

Lukket. Altid åben

www.laquercioosteria.com

Hvis forsætter længere op og lige over Piazza Farnese til Via Monserrato, finder vi Ristorante Monserrato, som jeg forelskede mig i, fra det øjeblik jeg kom ind i deres lille lokale, det var også her Marianne lavede sig foto køkkenshots, og fotograferet kokken og køkkenpersonale og køkken, det er noget de sætter stor pris på at få den erkendelse og interesse for deres arbejde. Marianne har efterfølgende fortsat med dette, og har en hel fotoserie. Hvilket der på et tidspunkt vil blive lavet en serie billeder fra det romerske køkken.

På Monserrato er deres speciale romerske rette med fisk og skaldyr, deres friske fisk er af meget høj kvalitet, sidst fik jeg spaghetti med havets frugter, var noget af der ypperligste jeg har smagt, Marianne prøvede deres Scampi med hvidløg også denne var meget lækker, det er deres dyreste ret på menukortet koster ca. 25 euro. De har også gode pasta og kødretter (Bistecca di Fiorentina) som det kan anbefales at prøve. For eksempel Har de en skøn Risotto med jomfruhummer sauce, som er hel suveræn. Deres antipasti er lækker og enkel, deres Bars fra ovn er fantastisk. Spaghetti  alla vongola bianci umh!. Artiskokhjerter, østers og ikke minst carpaccio di Spada.  Og taler om “dolce” er det nok Créme brülee du bør kigge efter.

På trods af himmelvendte øjne, når man spørger om det uopnåelige, er personalet her venlige, hjælpsomme og meget professionelle, rigtig gode til at finde de rigtige vine til de retter du ønsker. Især Maccelli som er vores ynglings tjener. Og den aften hvor Marianne tog billede af køkkenet var både sjov og hyggelig, fik også et godt billede af Maccelli og ejeren Stefano, som overtog butikken for ca. 10 år siden. Monserrato har ellers været en familie restaurant i mange generationer, men nu er det altså Stefano, som kommer fra en stilling som restaurant-chef hos g, som styrer i dag.

Monserrato ligger lidt afsides bag Campo di Fiori og Farnese, men støv den op den er et besøg vær. – John

Ja det kan du så ikke mere, Monserrato er lukket – men lige om hjørnet ligget fiskerestuaranten Assunta Madre, den som brdr. Price besøgte i deres program. Beskrives senere.

Ristorante Monserrato

Via Monserrato 96

Tel. +39 06 687 3386

Lukket: mandag

www.

Nu skal vi ned til Magdalene, en lille frodig romerinde, som styrer Hosteria Farnese i den lille gade mellem Farnese og Fiori, Via Baullari i nummer 109. en af disse små Hosteria man altid ønsker, at spise på, små borde, forskellige træstole og ternet duge, og hvorfor først nu? Ja! Hvorfor? Vi spiste her første gang med John og Vivi i April (2012) og efterfølgende et par gange mere (i skrivende stund) og vil med garanti også komme her igen og igen fremover.

Dette skønne spisested med dens charme, varme og glade stemning. Er blevet en af vores ynglings huler fra allerførste gang. Og skulle ligesom Gino have været oppe først i denne guide. Men den er med og jeg glæder mig til næste gang.

I Hosteria Farnese er det Magdalene holder styr på tingene og skriver regningerne på sin lille terne blok. Hun har sammen sin mand Francesco drevet denne lille butik i mange år, og har i dag også sin figlio (søn) Luca og en af hans karmarater til at hjælpe med serveringen. De to unge mennesker først i tyverne er glade, søde og med meget varme hjælper deres gæster gennem et skønt måltid. Køkkener er typisk romana, enkelt og robust, deres speciale er Lam (Agnello) men også retter som Trippa og ossobuco er på kortet.

Da vi sidste gang sad ved et af de små borde udenfor, vi var nået til desserten og kaffen, og papa Francesco stod og småsludrede lidt kom snakken ind på Sambucaen, den var jo helt yt, den havde sin storhedstid i 60’er og 70’er  og efter den kom så Lemoncelloen og efter Amarettoen, men nu! Nu drak de unge ikke andet end øl over på pladsen (Campo di Fiori). Men vi snuppede dog Sambucaen alligevel.

Hosteria Farnese

Via Baullari 109

Tel. +39 06 688 01595

Lukket: torsdag

www

.  

Den næste vi kommer til er La Carbona, for enden af Campo de Fiori, en restaurant jeg har det en lille smule svært ved. Vi spiste her i 2009. det jeg husker tydeligst, var at vi fik en bord, sådan helt gemt af vejen, men man kan jo ikke vinde hver gang, så ok det skal ikke komme an på det, og vi vil ikke brokke os over en restaurant fordi vi ikke får det bedste bord.

Marianne og jeg har talt lidt, om hvorfor vi ikke har spist her igen. Marianne kan huske hun spiste formaggio misto men hun syntes den var lidt kedelig, jeg husker ikke hvad vi ellers fik den dag. Men vi har fået vin, antipasti, secondi med contorni og kaffe og buca. Jeg har regningen den er på € 87.-. Og nu når vi så sidder her og taler lidt om ”La Carbonara” mener vi også at kunne huske, at tjenerne ikke var helt skarpe.

Men for at give en mere nuanceret anmeldelse, gik jeg på nettet, for lige at tjekke den ud. Jeg læste over halvtreds anmeldelser fra alle mulige lande, det var ikke opløftende læsning, forholdet var 47 dårlige og 3 gode.

Her er de to første, som er fra nov. 2011 og april 2012.06.18

”En katastrofe”

Ufattelig dårlig affodring, der var bestemt ingen grund til at føle sig velkommen. Det var meget klart, at tjenerne ønskede bordene besat 5 gange i løbet af de 4 timers åbningstid.

Pasta’en var mere rå end aldente. Bevist forkert menu, for at højne indtjeningen. I bedste fald var det spild af en aften (37 minutter) Monogmor

”Vidunderligt”

Hvis dit budget tillader det, er det virkelig stedet at går hen. Vi er blevet anbefalet denne restaurant af en ven, og har ikke været skuffet! Atmosfæren og tjenerne var meget behagelige, men mest af alt maden og vinen var helt fantastiske.  London

Resten var fyldt af:

”vi ventede på maden” ”tjeneren fik min bestilling forkert” ”han lavede også fejl ved det andet bord” ”mit råd spring dette sted over” ”maden var ikke noget særlig” tjeneren opkrævede 15 euro i stedet for 5 euro for grønsager” ” Kan ikke anbefale denne restaurant”

Vurderer nu selv om det er her dit eventuelt eneste måltid i Rom skal foregå! Jeg vil ikke sige for eller imod, men jeg ved ikke hvad der skal til for at Marianne og jeg vil indtage vores næste måltid her.

Ristorante La Carbonara

Piazza Canpo de Fiori 23

Tel +39 06 686 4783

Lukket: Tirsdag

www.la-carbonara.it

På Campo de Fiori har jeg her-ud-over kun ”Baccanale” og det er kun mere en turistfælde eller i bedste fald en lidt bedre bar. Vi har da også kun spist morgenmad eller sådan lidt formiddags sult. Det vi har fået har været udmærket. Så til dette OK. Retfærdighedsvis skal lige siges, så har altså enganske fin formati misti der hen omkring sidst på aften, sådan ca. 11-12 stykker på natten, hvis man lige trænger.

Baccanale

Via dei Baullari 25-27 eller Campo de Fiori 32

Tel +39 06 686 5163

Lukket:

www.

Men omme i Via del Pellegrino ligger den skønneste lille sted, der er vine og oste i vinduerne. Bordene er så små at den mad du får serveret, bliver stillet på kanten af de to tallerkener som I spiser af. Tallerkner er håndmalet af ejeren selv. Maden er uden lige. Da det er en slags vin og oste butik, er det selvfølgelig et must, at prøve deres blandet ostetallerken. Vi fik også havets friture stegte frugter, nogle af de bedste blæksprutter jeg har fået serveret møre og lækre, ikke sådan seje nogle som man oftest får. Topkarakterer og nabo til Lucifero.

Ristorante Al Bric

Via del Pellegrino 51-52

Tel +39 06 687 9533

Lukket: mandag

www.bric.It

NB jeg har denne hjemmeside fra dem selv, men kommer ikke rigtig ind på den.

I en af de andre små gader der støder op til Campo de Fiori, ligger Fratelli la Bufala. Minder mest af alt sådan som Jensens bøfhus. Så er det den dag den står på rød bøf er det her du skal overveje af fortærer dit aftensmåltid. Her kan du få bøffen af bøffelkød i den størrelse og udskæring du foretrækker, Mozzarellaen er ligeledes af ægte bøffelmælk. Her serverer de også de rigtige napolitanieske pizzaer. Restaurankæden består i dag af over 100 lokale spisesteder i Italien og ud over resten af verden. Miami, London og Rio de Janeiro for at nævne nogle.  

Piizzaioli Fratelli la Bufala

Via della Corda 5

Tel. +39 06 687 9001

Lukket: åben alle dage

www.fratellilabufala.com

Mellen Fiori og Navona ligger Via della Cuccagna og i nummer 13/14 har La Piccola Cuccagna, opkaldt efter gaden, til huse. Restauranten har ligget her siden 1950, men har alligevel stadig ikke gjort noget for at komme ud af sin turistfælde status. Den har ellers alle mulighederne for at blive rigtig god, den rigtige beliggenhed med mange mennesker forbi hver dag. Og har det interiøre og den atmosfære som vi alle går efter. Priserne er sådan set gode nok vi gav 65 € for 2 gande antipasti og 2 secondi carne (kød-hovedretter) med vand og en vin på flaske til 20 €.

Ristorante La Piccola Caccagna

Via della Cuccagna 14

Tel. +39 06 686 1920

Lukket:

www.

En restaurant vi havde gået og luret på mange, mange gang er Osteria del Gallo i Vicolo di Montevecchio 27, en lille bitte gade, tæt ved Navona, når du bevæger dig op af Via de Tor Millina, og lige før du når det lille marked, kan du se Osteria del Gallo mellen husene godt klemt sammen.

Som sagt havde vi udset os denne restaurant, og vi tog os sammen til at prøve den i april 2011. super madsted det var så godt det vi spiste her. Det var frokost, så vi havde valgt buuschetta med lækker tyndtskåret prosciutto og mozzarella, en helt himmelsk Pancetta med basamico og en sværdfisk- Capascio og til ”hovedret” ville vi gerne have Pasta, så her valgte vi så Tagliolini med tomato g ost og en spaghetti Carbonara ov hvor var den god, ja! Den bedste jeg har smagt til dato. Pancettaen havde lige fået hvad den skulle.

Køkkenet er romane og Lazio, en af deres specialiteter er Nudler med ost og peber, hjemmelavet kager og deserter, Gallo har også en velassorteret vinklæder med mange gode vinhuse, både fra nærområdet og de store vine nordfra, samt el bredt udvalg af økologiske DOCG.vine

Priserne er i den lave ende af skalaen, vores ovenstående frokost med vin, vand og kaffe 84,- €, men vi fik en herlig Chardonay til 23.50 € så derfor er regningen lidt høj.

Osteria del Gallo

Via del Montevecchio 27

Tel. +39 06 687 3781

Lukket Tirsdage – siesta mellem 15:00 – 18:30, køkkenet lukker først kl. 23:30

www.osteriadelgallorome.

En aften vi gik lidt på må og få rundt i kvarteret omkring Navona, faktisk i samme område som Osteria del Gallo ligger i. vi havde ikke bestemt for aftens højdepunkt endnu, kom vi til en lille restaurant, som vi udelukkende valgte ud fra de berømte terne duge og træstolene. Osteria da Gino e Pietro, som har til huse på hjørnet af Via de Governo og Vicolo Savelli. Maden var god og veltillavet, jeg husker vi blev meget overrasket over stedet, vi havde ikke den store sult, så vi fik blandt andet Formaggio misto og anti pasti. Personalet var meget søde og venlige og meget snaksalige. Vi nogle fine samtaler med Andrea og Fillini som var vores tjenere begge meget opmærksomme, men også med Signore Gino, om stedet havde eksisteret i 40 år, med de samme to ejere. Signore Pietro, som Andrea blev ved at udtrykke det, var ikke tilstede denne aften, men vi havde det også fint med Gino. Som for øvrigt havde den vane, at stille sig ind i et lille hjørne mellem disken og et vinkøleskab, når han ikke havde noget at gøre. Det var også her vi oplevet det værste underholdning nogen sinde. Midt kom to spillemænd, de gav den både med O sole Mio og flere andre af de kendte italienske sange, hvilket det bestemt ikke hjalp på kvaliteten. Personalet hos Gino e Pietro sukkede da de kom og var ved at gå op i limningen før de var færdige. Men O sole Mio fik vi.

Hos Gino e Pietro slap vi med 47 Euro for bespisning denne aften.

Osteria Gino e Pietro

Via del Governo Vecchio, 106

Tel. +39 06 686 1576

Lukket: Torsdag

www.    

Roms bedste pizzaria, Carlo har i alle tilfælde ry for at lave de bedste pizzaer, han ligger i en lille sidegade til Corso Vittorio Emanuele mellem Campo de Fiori og Navona, ”Vicolo Savelli” og er ligesom ”Dar Poeta” (se beskrivelse andet på siden) noget af et tilløbsstykke, så husk at bestille bord, hvis du vil have en god pizza. Vi var med Chammilla, Peter og Martin så 5 gange anti-pasti og pizzaer, vin og vand 65 € i alt, der er OK. Og pizzaerne var rigtig gode, skulle jeg hilse og sige.

Pizzadillo La Montecarlo

Vicolo Savelli 18

Tel. +39 06 686 1877

Lukket: mandag

www.lamontecarlo.it

På samme besøg I Rom var vi også en tur hos Orso’ 80, efter en tur på Peters pladsen var vi blevet slutne og kigget os omkring for lidt Pranzo, og blev enige om, at det skulle være hos Alfredo. Her fik vi en overdådig varm og kold anti pasto, super!. men husk hvis du vil indtage din frokost hos Alfredo, at han holder Siesta fra kl. 15:00. vi kom dog igennem alle retterne. Det er lækkert og veltillavet og de mange små retterer friske og hjemmelavet. Hele mullevitten for os alle fem kom på 86,- €

Det siges at her på Orso’ 80, får man Rom’s bedste Anti Pasto.

Kan stærkt anbefales og Vi var da også på vej ned til Alfredo igen i vores sommerferie i år, tiden løb fra os, så vi nåede han ikke!.

Ristorante L’Orso ‘80

Via dell’ orso 33

Tel: +39 06 686 4904

Lukket: mandag

www.orso80.it

! Intet er så skidt at det ikke er godt for noget og i Via dell’ Orso 44, kun et lille stykke længere hen af gaden, støder vi på Risterante Lagana, hvor vi satte os i deres udendørsservering, den bedste oplevelse på denne romtur. Vi blev vartet op af Roberto vores tjener som var vi konger, selv om han havde mange andre kunder, havde han hele tiden styr på os, om vi manglede noget, eller havde nogle spørgsmål. Og indehaveren Mimmo, som var en lun fur, kunne stå og skælde ud ude i køkkenet så gnisterne sprang, for derefter at vende sin mod med det største smil og lade sig fotograferer. Mimmo som stammer Calabrien har nu boet så længe i Rom, at han tør kalde sig romer. Han elsker at lave mad og sammen med sin kone Cinzia, har de nu drevet denne lille oase siden 2008 og med stor held. Køkkenet er romersk, men har også specialiteter fra de andre italienske regioner, vi var her for at få frokost (pranzzzo) og efter som vi havde tænkt os anti pasto hos Alfredo, valgte vi også her at få den store blandet Anti-pasti. Helt fantastisk måltid og prisen var helt OK. 128,- € 4 voksne mennesker med vin og alt. Masser af tid og hygge, og en super hyggelig tjener. Tak

Sidst vi var her, opdagede vi, at de havde vores postkort hængende på et spejl lige der, hvor de lige inden de går ind med tarlerkerne, retter dem til. Og så pludselig! Stod de der alle sammen, de havde simpelthen opdaget at vi sat der, i deres restaurant. Hyggeligt at blive genkendt.

Ristorante Lagana

Via dell’ orso 44

Tel. +39 06 68301161

Lukket: søndag

www.ristorantelagana.it

igen og igen ja! Nu sidder vi her igen udenfor Osteria Della Vite,hos den pragtfulde tjener Massimo, som i mine øjne har en vis lighed med ”Linguini” fra tegnefilmen Ratatouille. Og ja det kan godt være en turist fælde, men så er det en af de bedre, her er der ikke noget med at man er glemt når man har sat sig tjenerene er sjove, åbne og et konstant i kontakt med deres gæster, Vi har spist Focaccia, Antipasto italieno, Tonnarelli cacio pepe, linguine all ’astice, bruscetta mista, misto cane, fiorentina, insalate pomodori, aff form. salumi og meget, meget mere, og vi har altid gået fra Massimo, Muhamed og deres kollegaer på ”della vite” med en god oplevelse og et godt humør. Og jeg tror vi har været forbi hver gang vi har været i Rom. Måske blot for at drikke en enkelt øl eller to i sommervarmen. Og prisen er også altid i orden.

De har for øvrigt også en buffet hvor man kan vælge alle mulige specialiteter.

Osteria Della Vite

Via della Vitte 96/97

Tel: +39 06 697 97680

Lukket:

www.

Vi må se at komme vedere!!

Den næste er også en af disse madhuler, som er med hjertet lige så meget som med maven, måske er det omvendt. Men Alda e Alfredo er en længe ventet oplevelse, vi har stået uden for jernskodderne så mange gange, og før, ja der kunne vi ikke engang finde dette unikke sted.

Osteria Spaghetti

Via della Maddalena 29b’

Tel. +39 06 683 00381

Lukket:

www.

Ristorante Ponte E Parione

Via S. Maria dell anima 62

Tel. +39 06 681 92278

Lukket:

www.ponteeparione.it(ikke “com” som på deres visitkort)

Antica Hosteria La Scalinata

Via Sant’ Andrea delle Fratte 32

Tel. +39 06 699 42067

Lukket: søndag

www.hostarialascalinata.com

Ristorante Sant’ Andrea har til huse i Via Sant’ Andrea delle Fratte 9/10 i nogle utrolig flotte lokaler. Og en lille udeservering med 5-6 borde. Køkkenet er typisk Romersk, med specialiteter som Lam med Artiskokker og bønner, Puntareller i ansjossovs og hjemmelavet Gnocchi og Pasta. Vi fik blandt andet ”Fettuccine alla Romana med kylling” og spaghetti med hvidløg, olie og chili 2 forretter og to hovedretter, samt rødvin til 16 €, vand og ”kaffe” i alt 102,- € så OK lidt i den dyre ende.

Ristorante Sant’ Andrea

Via sant’ Andrea delle Fratte 9/10

Tel. +39 06679 3167

Lukket: lørdag

www.ristorantesantandrea9.it

udgave 3 følger snarest

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                           

Ristorante Mascagni i Bioparc, Roms zologiske have, er en stor misforståelse, undgå at spise her, omgivelserne er ok og restaurantlokalet er også godt nok. Men oplevelsen var mindre god, først går ind og sætter os ved et bord, som vi straks bliver henvist til et andet, hvilket vi gjorde. Så sad vi så der, der skete så ikke mere, en 4-5 borde bliv besat, tjeneren modtog bestilling og de fik også deres mad, mendes vi prøvede og kalde tjeneren op fire gange uden held, og først 5. gang. Endelig kunne vi så afgive vores ønsker, de første tre retter var udsolgt, og mælk, vi havde jo Andreas med, var også slut, da maden endelig kom, var den kold, kedelig og slatten, så det var alt i alt en meget kedelig oplevelse.

Så find en restaurant uden for Zoo, spis din frokost og gå i zologisk have med ungerne, gå derefter ud og få din aftensmad et andet sted.

La Canonica

Vicolo del Peide 13

Tel. +39 065803845

Lukket: mandag

WWW.

Spring denne liste over

Ristorante der Pallaro

Osteria ar Galletto

Ristorante Matricianella

Il Bacaro

La Bruschetta A

Taverna Trilussa Trastevere

Ristortante da Fortunato

Botticlieria Gino

Ristorante La Pollarolla

Antica Taverna

Trattoria de Gli Amici

Trattoria da Licia

Ristorante Checco er Carettiere

Antica Trattoria da Gildo

Hostaria La Canonica

Trattoria da Sergio

Osteria La Quercia

Ristorante Monserrato (Lukket)

Hosteria Farnese

Ristorante La Carbonara

Ristorante Baccanale

Trattoria La Buca di Ripetta

Ristorante Fabrizio dal 1950 (Lukket) og blevet til:

Ristorante da Fabrizio al 56

Cantina Lucifero

Ristorante La Piccola Cuccagna

Osteria del Gallo

Osteria da GINO e PIETRO

Pizzeria Montecarlo

Ristorante L’Orso’80

Ristorante Lagana

Osteria della VITE

Osteria Spaghetti

Ristorante Ponte & Parione

Ristorante La Scalinato

L’Osteria dé Memmo i “Santori”

Ristorante Da Massi

Ristorante Galleria Sciarra

Antoca Hostaria Pontesisto

Ristorante da Pancrazio

Osteria Zi’Mberto

Trattoria da Luigi

Ristorante Assuntina

Pizzeria dar Poeta

Ristorante Assunta Madre

L’Antica Birreria Peroni dal 1906

Ristorante Sant’ Andrea

Ristorante Antonio al Pantheon dal 1934

Hosteria Costanza

Ristorante Il Catto Blanco

Ristorante Sora Lucia

Hostaria Giggetto al Portico D’ottavia

Ristorante Ritorno al Passato

Ristorante La Locanda del Pellegrino

Trattoria Sora Lella

Trattoria Tritone

Osteria Oscar Montecitorio

Trattoria da Teo

Trattoria Settimio

Ristorante Le Segrete

Ristorante Settimio

Ristorante Sapore di Mare

Ristorante da Roberto Al Passetto di Borgo

Ristorante er Faciolaro

Hostaria Dal Paino – Belli de Mamma

Pizzeria da Baffetto

Osteria Serafini

Ristorante Mario’s

Osteria da Fortunata

Salumeria Roscioli

Osteria dell Alloro

Ristorante Carlo Menta

Trattoria Dal Pollarolo 1936

Ristorante InRoma

Antica Hostaria Piccola Roma

Ristorante Camponeschi

Osteria Barberini

Osteria Nannarella del 1940

Ristorante Vacanze Romane

Ristorante Domiziano

Ristorante Tucci

Ristorante Barocco

Ristorante Panzirone

Ristorante Bernini

Ristorante 4 Fiumi

Ristorante Tre Scalini

Osteria Romana

Ristorante 34

Ristorante Il Vero Alfredo

Antica Trattoria da Carlone

Vinoteca Buccone

Risrorante Grotte dal Teatro di Pompeo

Tratteria Al Balestari

Antica Hostaria Romanesca

Ristorante Polese

Burger Federation, Fuimicino

Cafffe Camerino

Ristorante Corallo

Trattoria Alfredo e Ada

Trattoria da Enzo

Ristorante Ecce Bombo dal 1979

Gelateria Giolitti

Pizza/Bar Sloppy Sams

Ristorante La Pace del Palato

Ristorante/ Cafe Rosati

Taverna Lucifero

Cantina Al Bric

Ristorante Anima e Sapori

Trattoria Sore Margherita dal 1927

Ristorante Ai tre Tartufi

Caffe della Arance

Ristorante La Scaletta

Vineria da Biagio

Ristorante La Bica

Ristorante Rosa e Rosae

Ristorante Sopra

              

  

 

 

 

De følgende restauranter kommer i helt tilfældigt rækkefølge. De kommer bare som jeg husker dem. Vi har spist så mange steder i Rom, og vi elsker dem alle sammen.

Hov Stop!

Til det med den tilfældige rækkerfølge, for jeg bliver lige nød til, at indskyde 2 restauranter som er kommet vores hjerter meget nær, Cantina Lucifero i Pellegrino og Fabrizio over på Trastevere.

Licifero ligger næsten dør om dør med Hotel Bollo, hvor vi har boet mange gange. Det var også grunden til at vi bestilte bord her, den sidste aften i sommerferien 2013, og vi faldt omgående for dens lidenhed, dens charme og ikke mindst Andrea en af de to fantastiske værter. Andrea valgte både menuen og vinen, og begge dele var perfekte, og lige som for alle de andre gæster var han der hele tiden og sørgede for vores velbehag, for en god oplevelse og at vi havde vin og vand i vores glas. Andreas havde selv sit glas lige ved hånden og var parat med en skål når lejligheden bød sig.

Denne fantastiske oplevelse betød, at denne ”poco Ristorante” med de tæt pakkede borde-, her er vel plads til 30 gæster i det lille lokalet hvor en stor skinkeanretning fylder en god del i det bagerste af restauranten. Og hvor det rustikke træloft og de lange hylder med vin giver hygge og velvære. - Blev vores absolutte ynglings restaurant, og efterfølgende er stedet hvor vi spiser vores første aftenmåltid når vi er i Rom. De følgende gange har det været Francisco den anden af værterne, som har givet os sin opmærksomhed og lune oplevelse.

Ligesom Andreas har også Francisco sit rødvinsglas i bekvem nærhed og forsømmer ikke en lejlighed for, at hilse på gæsterne. I Maj fik den bare max gas, foruden Francisco og Andrea var også pigerne Jo-Jo og Valeria, der blev skænket i karaffel, Marianne var i køkkenet, oksehalerne kom ind i flere omgange og hjemmebagte kager til kaffen. Og dagen efter da vi kom forbi, står Valeria uden for, da hun ser os, siger hun ”Kan I kende mig? – Jeg har fået farvet hår” ”godt vil I ikke lige med og få et lille en på huset”. Og inden for stod Francisco allerede med glassene skænket. Man kan ikke lade være med at føle sig velkommen her.

CANTINA LUCIFERO

Via del Pellegrino 53 (Campo de’ Fiori)

tel. +39 06 89767575

Lukket: aldrig – åbne alle ugedage  

www. ingen hjemmeside

Den næste er FABRIZIO i Trastevere, en restaurant som jeg spottede allerede første gang jeg var på Trastevere siden. I 60’erne havde jeg flere plader med den amerikanske sanger Fabian, og derfor havde navnet fanget på lang afstand. ”Da Fabrizio” er en typisk romerske restaurant, dog med hvide duge, ingen udendørs servering og meget tillukket når der ikke er åbent. Den kunne narre nogle til at tro, at her har vi endnu en turistfælde, men dette er absolut ikke tilfældet. Den er på alle måder som mange andre små madhuler, vi alle gerne vil finde, men denne er helt unik fordi den har en sjæl, en historie som gør at man får et forhold til den. Fabrizio’s far startede den helt tilbage i 1953, og Fabrizio som er født, ude bag i deres køkken, har overtaget den efter sin far og mor. Det er sådan i dag, at Fabrizio, efter de har lukket køkkenet ned for natten, går derud flere gange, lukker sig ind i sig selv, står fuldstændig stille tænker på sin far og mor og på den barndom han har levet i dette køkken. Fabrizio og mamma har en søn og en datter, Flaminia som er en pige først i tyverne siger, ”Når min storebror ikke vil og ikke har lyst til livet her i restauranten, er det jo mig der må tage over. Hvilket hun siger en tone og med ægte varme, at man ikke er i tvivl om, at hun brænder for det, godt gået Flaminia.

Dette besøg fik mig også til at se de små madhuler i et lidt andet lys. Det er komplet ligegyldigt om du går ind i en dyr eller billig, med ternet duge eller hvide, på en stor plads eller en lille sidegade, hvis det er et kompani der ejer restauranten tillige med flere andre, har man meget svært ved at finde sjælen, og det er først når sjælen kommer med helt ned i gryderne, at man får totaloplevelsen. Der hvor ”Padrone” er i lokalet, der er mad eventyret.

Ristorante da Fabrizio dal 1956

Lukket:  – ind til videre!  

 Vi går over (det er vi faktisk allerede – det nye indlæg med Fabrizio) broen Ponte Sisto, og traver lidt op i det gamle Trastevere. I retning mod Piazza G. Belli, helt oppe i den sidste ende af via del Politeama i nummer 21-23, finder vi Taverna Trilussa. På dette herlige sted, hvor værten Maurizio hele tiden er i gang. Så står han uden for og trækker kunder ind, så smyger han sig rundt og taler med og hygger om gæsterne, og så i receptionen og køkkenet skal også lige styres, og tilbage til gæsterne. Hele tiden er den mand i bevægelse, uden det forstyrrer os gæster og madroen. Maden er fantastisk og bliver serveret lige så fantastisk serveret, for eksempel blev min ret serveret i en rygende varm stegepande.  OK! prisen er også fantastisk 95 euro per mand, ligge nok i den tunge ende. Dog ret skal være ret, vi havde også valgt en dyr rødvin.

NB! Her fik jeg min første autograf i vores madbog.

TAVERVA TRILUSSA

Via del Politeama 21-23

Tel: +39 06 5818918

Lukket til frokost og søndag

Pæn stor udendørs servering i sommerhalvåret

Ingen hjemmeside

Så en tur til Pantheon og Piazza del Rotonda, her finde vi Ristorante da Fortunato, en af disse Restauranter hvor vi har spist frokost flere gange, men stadig har middagen til gode. Hos Signore Fortunato har vi spist nogle formidable pranzo’er. Specielt deres mozzarellaer af bøffelmælk er virk’lig, virk’lig. Store runde kugler af denne herlige ost, så store som snebolde, bliver ustandselig serveret ved bordene, med også deres ”Prosciutto” noget for sig selv, spaghetti med rejer er mums.

Prisen er OK – sidst var vi 5 til frokost og betalte € 159,-  antipasta, primi og vin.

Ristorante da Fortunato

Via del Pantheon 55

Te. +39 06 6782788

Lukket: Søndag

www.ristorantefortunato.it

Lige kommet tilbage fra Rom, og skal skrive lidt igen. Og skrev jeg ikke lidt tideligere, at de i det følgende ville komme i tilfældig rækkefølge. OK men her kommer en som skulle være først eller mindst nummer to. GINO

Bottiglieria Gino, ja men for søren det ligger i den mindste lille gade man kan forestille sig, et lille bitte skilt med ordet Trattoria og en pil ved indgangen til gaden. Man forestiller sig det ikke, men her ligger et madtempel af format. Gino var det sted vi skulle spise middag, sidste gang vi var i Rom. Vi havde ungerne med, og vi troede da det var ok, hvis vi bestilte bord sådan ved frokosttid til samme aften. Men sådan var det ikke. Vi kunne stå der og kigge ind i dette fantastiske sted der summede ubeskriveligt af rom, romere og madglæde. Så nu da vi var her igen, havde vi selvfølgelig lært af erfaring, gik vi jo bare der hen igen, uden reservation men hvad det var jo frokost denne gang. Men efter lidt himlende øjne over manglende bordbestilling fandt tjeneren alligevel et bord til os. Og for søren må jeg lige sige igen, dette er stedet af guds nåde.

Vi får sat os, og straks kommer Gino futtende hen til og og spøger os om vi vil have vand med eller uden, og hvad vi havde lyst til, jeg siger ordet Antipasti og Gino fuldføre sætningen med et “alla Casa”, og selvfølgelig er det det vi skal have. Gino futter rundt, (og Gino futter) serverer for de øvrige gæster, medens han til stadighed holder øje med os. På et tidspunkt syntes han sikkert vores tallerkner har været tomme længe nok, og han ruller lige hænder rundt om hinanden, som tegn på om vi skal videre, og det skulle vi da helt klart, han spørg så om vi er til pasta, da vi siger ja! Forsætter hen med “speciale” og det skal han ikke sige to gange, vi skal have huset specialitet; klart. På samme måde forløber resten af måltidet, middag og dessert. De serverer ikke kaffe hos Gino, men en lille en kan man godt få.

Gino futter, men stedet styres af Gino’s Søn, Fabrizio og Datteren, Carla . Ginos datter sidder ved kassen og hans søn serverer sammen de to tjenere Aldo og Mario. I lokalet er der en lyd af stemmer i en grad man har svært, at forestille sig. Jeg er kun en gang før blevet overrasket over denne bunbastiske lyd at menneske stemmer, det var for mange år tilbage, vi kom og drejet ind i gågaden i Teramo, jeg troede der lå et fodboldstatium i gaden.

Før vi forlod Gino, talte jeg med ham om de familiemæssige forhold, da hans søn er ca. 1½ hoved højre end Gino, spurgte jeg til dette, hvortil Gino svarede, min kone var ikke så høj. Tak Gino vi kommer igen.

Husk at bestille bord – I får en god oplevelse.

Sidst vi spiste her, var prisen € 75,- for 3 personer.

Bottiglieria Da Gino - NB! NYT NAVN  "Da Gino by the Parliament"

Vicolo Rosini 4

Tel. +39 06 687 3434

Lukket: Søndag

www. ingen hjemmeside

I vores første madbog, den af Andres Grøndal, omtaler han Ristorante La Pollarola som ligger i de små gader mellem Plazza Navona og Campi di Fiori, problemet var bare, at vi ikke kunne finde den. Vi har på en eller anden måde misforstået stedet og ledt de forkerte steder. Men så pludselig der lå den, og vi har gået forbi mange, mange gange. Vi har boet på hotel Campo de Fiori mange gange (skønt hotel med en skøn tagterrasse) og dette ligger kun 30-40 meter væk. Nå men nu var den her, og nu skulle den prøves.

Det var godt nok en lidt tam onsdag aften og der var ikke så mange gæster, så vi manglede lidt af den massive italienske stemning. Maden var dog upåklagelig, jeg fik huset specialitet, kylling, og Marianne fik den bedste Melensane hun havde smagt, inden havde vi fået Antipasti rustica. Som sædvanlig, var jeg lige ved at sige, spang vi desserten over, dessert er ikke Marianne og min stærke side. Så hellere en kaffe og en buca.

La Pollarola

Plazza della Pollarola 24-25

Tel +39 06 6880 1654

Lukket: søndag

www.lapollarola.it

Næste ristorante er en af mine ynglings frokostrestauranter. Måske mest fordi vi kun har spist frokost her. Og ikke har nået det sene måltid her. Den ligger i en af de små sidegader bag Navona, når man trækker ud af Via di Tor Millina, den med tårnet, og videre ad via della pace, en 3-4 gader op på venstre hånd. Så dukker den op ca 100 m i Via Monte Giordano 12. i et lille sving. Denne skønne ristorante med de mange borde men grønternet duge uden for hedder Taverna Antica, eller Antica taverna magia bene, (god Magi). Det mad vi har fået her her altid været frisk og lækkert, noget man fik lyst til, men som sagt det har været lette retter som formaggio misti, en caprise eller tomat salat, antipasti eller pasta, deres specialitet er Carciofo (Artiskokker), i hele foråret fra de starter høsten og frem over sommeren er artiskokker en meget yndet spise i Rom. Taverna Antica har en stabel på 80-100 friske artiskokker stående på en stol hele foråret, meget imponerende. I kan se dette på deres hjemmeside, hvis I kan komme ind på den! Denne side har også et billede af dette monument, se under Mad/Galleri.

Vi har de sidste mange gange, vi har været i Rom, spist vores første frokost her, fordi retterne er lettere her end hos Maria, og vi selv bestemmer mængden, så er vi knapt så bombet til aftenmåltidet. Næste gang vi er i Rom så sidder vi også her. Så vi ses.

Antica taverna ”magia bene”

Via Monte Giordano 12

Tel. +39 06 688 01053

Lukket: altid åben

www.anticatavernamagiabene.it

Næste ristorante er også fra Rom kærligheds spæde start, vi skal igen over åen til Trastevere til det lille torv Piazza San’t Egidio 6, her ligger et lille trattoria ”de Gli Amici” et fantastisk sted der ”drives” af nogle velfungerende handicappede unge mennesker med tilsyn af deres værger. Stedet er et fin lille sted med 10-12 borde indenfor og nogenlunde det samme udenfor om sommeren. Maden er frisk og veltillavet, vi fik antipasta, Cotoletta di Pollo og Straccetti con rughetta tomatsalat og grillede grønsager som tilbehør, rødvin, kaffe og Sambuca pris € 39 pr. person.

De unge mennesker er super søde og prøver på alle måder at gøre det godt, kan kun anbefales. Om ikke for andet Alle deres vine er en del af ordningen ”Vin for Life” som støtter AIDS-programmet i Afrika.

Trattoria de Gli Amici

Piazza Sant’Egidio, 6

Tel +39 06 580 6033

Lukket: åben alle dage, dog kun frokost søndag

www.

Vi bliver i Trastevere lidt i nu, og går lidt op af bakken til Trattoria ”da Lusia” i Vicola del Mattonato 2.

Da Lucia ligger i en lille gade, lidt Lady & Vagabonden agtligt, vasketøjet er dog udskiftet med masere af lys. Stemningen er fin. Der er en enkelt række borde langs muren og plads til 50-70 gæster indenfor i de to små lokaler. Da Lucia er verdens kendt, i alle tilfælde i alle de hjemlige madbøger. Men da Lucia er da også en dejlig restaurant i en hyggelig lille gade, en sådan lille oase man altid håber på man finder, og de kan så sandelig også lave god mad. Vi har spist her flere gange og har blandt andet fået deres antipasti, rokkevingesuppe og Spaghetti alla Gricia og carbonara. Som hovedretter (secondi piatti) har tjeneren som regel fået lov at bestemme. Det har været tynde okse eller kalveskriver/skiver, grillet lam og meget mere.

Da Lucia drives af Giuliano og Renato, det gamle trattoria har været familieejet siden 1938, og har siden hver dag været besøgt af de mange stamgæster fra det lokale miljø, med deres aviser, men også af mange gæster fra hele verden, der har det som faste punkt på deres romtur.

Mere omtale i: I Pallesens fodspor

Trattorio da Lucia

Vocolo del Mattonato, 2

Tel. +39 06 580 3601

Lukket: mandag

www. www.trattoriadalucia.com

Så til en af de helt store overraskelser, positive overraskelser. Da vi i april var hernede, havde vi tænkt os, at vi ville have taget vores venner med på ”Trilussa” for at give dem den oplevelse med potter og pander, desværre bestemte vi os lidt sent, og kunne ikke få bord, vi prøvede endog bare at møde op, men Trilussa er et af de steder, hvor man nok skal regne med det er nødvendigt at bestille bord i god tid.a

Nå! men vi gik så lidt rundt på må og få, og havde ikke så travlt, når det nu ikke blev Trilussa. Vi endte nede i Via Benedetta, som nærmest må betragtes som et hovedstrøg mellem Piazza San G d. Malva og Piazza Trilussa, men som er dødssyg, mørk og kedelig. Man skal også se godt efter for at finde hullerne i muren, Vi kiggede ind hvor vi kunne, et sted stod en gammel rød trævogn, af den slags som ”Røde” kørte kufferter på i Matador. Der var fint nok, men ikke et øje eller lyd af mennesker. Vi var da også lige ved at gå, men så nej! vi kigger lige lidt længere inde. Og efter endnu et rum med et meget stort bord, hvor en mand sad med sin avis. Kunne vi se nogle kølediske lidt længere fremme. Så stod vi i et stort højloftet lokale, lidt sigøjner artigt og meget dekorativt, med de traditionelle gæstebilleder på væggene og med høj italiensk lyd. Stuvende fyldt! men tjeneren fandt dog fire pladser til os midt i denne heksekedel.

Restauranten hedder ”Checco er Carettiere” og ligger i nummer 10-13 i Via Benedetta, lidt spredt, med cafe, mejeri, bageri, Gelateria og selvfølgelig deres historiske restaurant i de mange lokaler. ”Checco er Carettiere” er startet i 1938 af Susy og hendes søster’s farfar Francis Porcelli og videreført af deres papa Phillip, han gik under Navnet ”Fedtmule”, da Papa Phillip dødede i 1998 overtog Susy, Stephanie, Laura og Mira dette skønne spisested og videreførte det gamle sted tro mod ånden og deres motto: KVALITET ’for kærlighed og TRADITION.

Sådan som jeg har forstået deres historie. har Checco (kort for Francis) fundet dette gamle vinmageri (Carettiere) hvis eksistens kan dokumenteres helt tilbage til 1480. I 1935 har han (Checco) gået i gang med at forædle vinen i denne vinbutik. Vinen bliver meget hurtig den herskende, den var simpelthen den bedste i kvarteret. Checco’s kone, Diomira startet i køkkenet, og hun var en helt fantastisk kok og med hjælp af sønnen Plilip, fik de tre sammen så skabt ”Checco er Carettiere”.

Den gang var det retter som ”Broccoli suppe med rokkevinge ” og ”Pasta og Kikærter”, ”Gnocchi med Amatriciana” og oksehaler der blev serveret. Retter som også i dag står på menukortet.

Her fik jeg så mine første oksehaler, og de smagte skønt, det havde jeg aldrig troet jeg kunne lide, herudover fik vi antipasto og antipasto di mare, et par ossobuco’er, ”fave e pecorini” (hestebønner med ost) og en Melanzana alla Parmisiana som var rigtig rigtig god, foruden et par flasker vin og vand, caffe og cappuccino og selvfølgelig Sambuca. Fire personer € 181,50 (45.50).

Jeg skal lige nævne, at sidst vi var her, fik min svigermor de lækreste grillet jomfruhummer, som hun taler om endnu.

Susy, hendes søstre og deres 15 medarbejder vil altid tage imod dig, og byde dig velkommen i deres varme atmosfære i deres historiske kro.

Se på youtube: www.youtube.com/watch?feature=endscreen&NR=1&v=2W2fsUqxE10

Osteria Checco er Carettiere

Via benedetta 10-13

Tel. +39 06 581 7018 - Fax +39 06 588 4282

Lukker: åben alle dage

www.checcoecarettiere.it

På Trastevere ligger også Da Gildo dal 1958, på hjørnet af Via di Santa Dorotea og Via dalla Scala med udsigt til Porta Settimiana. Da Goldo er lille med meget populær og ofte er det sikkerst at bestille bord. Vi har for det meste spist frokost her. Menuen er lille, enkelt og sæsonbestemt, typisk romansk. Køkkenet har ry for den perfekte tilberedelse.

Zuppa di Carciofo er proppet med carciofo. Spaghetti Caccia e pepe bliver tilberedt ved bordet, med cacciaost og peber. En sikker succes er deres stegte æg med trøfler, lange flager af Tartufi, hvis duft spreder sig skønt ud over hele lokalet. De har også en ostetallerken med Gorganzola, Scamorza, Peccorino og flere andre, serveret med honning.

Da Gildo har et par rækker borde langs husmuren og kan meget vel ligne lidt af en turistfælde, men lad dig ikke narre, de kan godt lave mad. Priserne er meget fornuftige. Sidste frokost Marianne og jeg spiste her kostede €27.50 for os begge, men regn med, at et aftenmåltid vil blive omkring € 20-25.

Pizzeria er åben alle fra frokost – har rigtig træ brændeovn

Trattoria Da Gildo

Via della Scala, 31 A

Tel +39 06 580 0733

Lukket: torsdag

www.dagildoatrastevere.it

Før vi så forlader Trastevere og snutter tilbage over Ponto Sisto, skal vi lige have en sidste ristorante med på vejen, nemlig Hosteria la Canonica som ligger i en lille sidegade ved torvet og santa Maria Kirken. Også denne kender vi mest fra frokostsiden.

Køkkenet er romansk og deres specialitetter frisk fisk og havets frugter, de har mange faste menuer, og da vi kun har spist frokost her, har jeg lidt svært ved at gennemskue om det er noget der ligner en turistfælde, det må komme an på en senere prøve. Restauranten er højloftet, skulle været resterne af en gammel kirke, kan rumme ca. gæster, det store lokale på 1. sal kan tage op til 90-100 gæster. Den lille gade som La Canonica ligger i, er fuldstændig overdækker af træer, og langs husmuren har en enkelt række borde, og de har hos La Canonica valgt orange duge, ikke så almindeligt, men passer nogenlunde til murene.  

Priserne er fornuftige, og maden var veltillavet. En frokost her med caprise, pomodoro og agruk, Pasta Carbonara, spaghetti med muslinger, en flaske hvidvin og vand plus kaffe kostede os € 54,- altså 27 € pr næse.

Hosteria la Canonica

Vicolo del Piede 13,A

Tel. +39 06 580 3845

Lukket: mandag

www.ristorantelacanonica.com

Vi er nu over Ponto Sisto på vej mod Farnese og Fiori, og går forbi Sergio for 120 gang. Vi har endnu ikke spist her, selv om vi ofte har truet os selv med det. Men næste gang skal det være. Fordi sidst vi havde Andreas med, skulle Marianne have hans mad varmet, og da de ikke havde adgang til en mikroovn på Ponto Sisto (hotellet) og heller ikke formået på grillbaren overfor. Gik Marianne ind hos Sergio for at spørge om de havde en mikroovn, hvilket de heller ikke havde, Men! kokken tog resolut en pande, tog bøtten med Andreas mad, hældte den på panden og varmede den. Godt gået, dette belønner vi med en middag næste gang.

Da Sergio er på forsiden af Helge Kamps bog ”Spisesteder i Rom” klassisk romersk, anmeldelsen kommer på et senere tidspunkt.

Trattoria Da Sergio

Vicolo della Grotta 27

Tel. +39 06 686 4293

Lukket: søndag

www.

Nu ligger små og store madhuler nærmest dør om dør, så vi forsætter lidt længere op ad Vicolo della Grotta og kommer til den lille plads Piazza della Quercia, her finder vi så Osteria La Quercia begge opkaldt efter det store egetræ der står midt på pladsen.

La Quercia er en af de lidt dyrere restauranter, prisen ligger omkring 40-50 €, men maden er altså også super god. Og så får du hele striben, antipasto, polpette al vino, patate al forno og verdure grigliate, abbacchio  forno, entrecote eller filetto griglia, vand med og uden brus, og nå-ja! Amerone, og dolce carrello, kaffe og selvfølgelig Sambuca. Absolut en af vores ynglings restauranter. Vi har spist her ofte og vil meget snart komme der igen. Rar betjening og Mutimilano sørger virkelig for at vi har det godt og stemningen er i top.

Osteria La Quercia

Piazza della Quercia 23

Tel. +39 06 683 0932

Lukket. Altid åben

www.laquercioosteria.com

Hvis forsætter længere op og lige over Piazza Farnese til Via Monserrato, finder vi Ristorante Monserrato, som jeg forelskede mig i, fra det øjeblik jeg kom ind i deres lille lokale, det var også her Marianne lavede sig foto køkkenshots, og fotograferet kokken og køkkenpersonale og køkken, det er noget de sætter stor pris på at få den erkendelse og interesse for deres arbejde. Marianne har efterfølgende fortsat med dette, og har en hel fotoserie. Hvilket der på et tidspunkt vil blive lavet en serie billeder fra det romerske køkken.

På Monserrato er deres speciale romerske rette med fisk og skaldyr, deres friske fisk er af meget høj kvalitet, sidst fik jeg spaghetti med havets frugter, var noget af der ypperligste jeg har smagt, Marianne prøvede deres Scampi med hvidløg også denne var meget lækker, det er deres dyreste ret på menukortet koster ca. 25 euro. De har også gode pasta og kødretter (Bistecca di Fiorentina) som det kan anbefales at prøve. For eksempel Har de en skøn Risotto med jomfruhummer sauce, som er hel suveræn. Deres antipasti er lækker og enkel, deres Bars fra ovn er fantastisk. Spaghetti  alla vongola bianci umh!. Artiskokhjerter, østers og ikke minst carpaccio di Spada.  Og taler om “dolce” er det nok Créme brülee du bør kigge efter.

På trods af himmelvendte øjne, når man spørger om det uopnåelige, er personalet her venlige, hjælpsomme og meget professionelle, rigtig gode til at finde de rigtige vine til de retter du ønsker. Især Maccelli som er vores ynglings tjener. Og den aften hvor Marianne tog billede af køkkenet var både sjov og hyggelig, fik også et godt billede af Maccelli og ejeren Stefano, som overtog butikken for ca. 10 år siden. Monserrato har ellers været en familie restaurant i mange generationer, men nu er det altså Stefano, som kommer fra en stilling som restaurant-chef hos g, som styrer i dag.

Monserrato ligger lidt afsides bag Campo di Fiori og Farnese, men støv den op den er et besøg vær. – John

Ja det kan du så ikke mere, Monserrato er lukket – men lige om hjørnet ligget fiskerestuaranten Assunta Madre, den som brdr. Price besøgte i deres program. Beskrives senere.

Ristorante Monserrato

Via Monserrato 96

Tel. +39 06 687 3386

Lukket: mandag

www.

Nu skal vi ned til Magdalene, en lille frodig romerinde, som styrer Hosteria Farnese i den lille gade mellem Farnese og Fiori, Via Baullari i nummer 109. en af disse små Hosteria man altid ønsker, at spise på, små borde, forskellige træstole og ternet duge, og hvorfor først nu? Ja! Hvorfor? Vi spiste her første gang med John og Vivi i April (2012) og efterfølgende et par gange mere (i skrivende stund) og vil med garanti også komme her igen og igen fremover.

Dette skønne spisested med dens charme, varme og glade stemning. Er blevet en af vores ynglings huler fra allerførste gang. Og skulle ligesom Gino have været oppe først i denne guide. Men den er med og jeg glæder mig til næste gang.

I Hosteria Farnese er det Magdalene holder styr på tingene og skriver regningerne på sin lille terne blok. Hun har sammen sin mand Francesco drevet denne lille butik i mange år, og har i dag også sin figlio (søn) Luca og en af hans karmarater til at hjælpe med serveringen. De to unge mennesker først i tyverne er glade, søde og med meget varme hjælper deres gæster gennem et skønt måltid. Køkkener er typisk romana, enkelt og robust, deres speciale er Lam (Agnello) men også retter som Trippa og ossobuco er på kortet.

Da vi sidste gang sad ved et af de små borde udenfor, vi var nået til desserten og kaffen, og papa Francesco stod og småsludrede lidt kom snakken ind på Sambucaen, den var jo helt yt, den havde sin storhedstid i 60’er og 70’er  og efter den kom så Lemoncelloen og efter Amarettoen, men nu! Nu drak de unge ikke andet end øl over på pladsen (Campo di Fiori). Men vi snuppede dog Sambucaen alligevel.

Hosteria Farnese

Via Baullari 109

Tel. +39 06 688 01595

Lukket: torsdag

www

.  

Den næste vi kommer til er La Carbona, for enden af Campo de Fiori, en restaurant jeg har det en lille smule svært ved. Vi spiste her i 2009. det jeg husker tydeligst, var at vi fik en bord, sådan helt gemt af vejen, men man kan jo ikke vinde hver gang, så ok det skal ikke komme an på det, og vi vil ikke brokke os over en restaurant fordi vi ikke får det bedste bord.

Marianne og jeg har talt lidt, om hvorfor vi ikke har spist her igen. Marianne kan huske hun spiste formaggio misto men hun syntes den var lidt kedelig, jeg husker ikke hvad vi ellers fik den dag. Men vi har fået vin, antipasti, secondi med contorni og kaffe og buca. Jeg har regningen den er på € 87.-. Og nu når vi så sidder her og taler lidt om ”La Carbonara” mener vi også at kunne huske, at tjenerne ikke var helt skarpe.

Men for at give en mere nuanceret anmeldelse, gik jeg på nettet, for lige at tjekke den ud. Jeg læste over halvtreds anmeldelser fra alle mulige lande, det var ikke opløftende læsning, forholdet var 47 dårlige og 3 gode.

Her er de to første, som er fra nov. 2011 og april 2012.06.18

”En katastrofe”

Ufattelig dårlig affodring, der var bestemt ingen grund til at føle sig velkommen. Det var meget klart, at tjenerne ønskede bordene besat 5 gange i løbet af de 4 timers åbningstid.

Pasta’en var mere rå end aldente. Bevist forkert menu, for at højne indtjeningen. I bedste fald var det spild af en aften (37 minutter) Monogmor

”Vidunderligt”

Hvis dit budget tillader det, er det virkelig stedet at går hen. Vi er blevet anbefalet denne restaurant af en ven, og har ikke været skuffet! Atmosfæren og tjenerne var meget behagelige, men mest af alt maden og vinen var helt fantastiske.  London

Resten var fyldt af:

”vi ventede på maden” ”tjeneren fik min bestilling forkert” ”han lavede også fejl ved det andet bord” ”mit råd spring dette sted over” ”maden var ikke noget særlig” tjeneren opkrævede 15 euro i stedet for 5 euro for grønsager” ” Kan ikke anbefale denne restaurant”

Vurderer nu selv om det er her dit eventuelt eneste måltid i Rom skal foregå! Jeg vil ikke sige for eller imod, men jeg ved ikke hvad der skal til for at Marianne og jeg vil indtage vores næste måltid her.

Ristorante La Carbonara

Piazza Canpo de Fiori 23

Tel +39 06 686 4783

Lukket: Tirsdag

www.la-carbonara.it

På Campo de Fiori har jeg her-ud-over kun ”Baccanale” og det er kun mere en turistfælde eller i bedste fald en lidt bedre bar. Vi har da også kun spist morgenmad eller sådan lidt formiddags sult. Det vi har fået har været udmærket. Så til dette OK. Retfærdighedsvis skal lige siges, så har altså enganske fin formati misti der hen omkring sidst på aften, sådan ca. 11-12 stykker på natten, hvis man lige trænger.

Baccanale

Via dei Baullari 25-27 eller Campo de Fiori 32

Tel +39 06 686 5163

Lukket:

www.

Men omme i Via del Pellegrino ligger den skønneste lille sted, der er vine og oste i vinduerne. Bordene er så små at den mad du får serveret, bliver stillet på kanten af de to tallerkener som I spiser af. Tallerkner er håndmalet af ejeren selv. Maden er uden lige. Da det er en slags vin og oste butik, er det selvfølgelig et must, at prøve deres blandet ostetallerken. Vi fik også havets friture stegte frugter, nogle af de bedste blæksprutter jeg har fået serveret møre og lækre, ikke sådan seje nogle som man oftest får. Topkarakterer og nabo til Lucifero.

Ristorante Al Bric

Via del Pellegrino 51-52

Tel +39 06 687 9533

Lukket: mandag

www.bric.It

NB jeg har denne hjemmeside fra dem selv, men kommer ikke rigtig ind på den.

I en af de andre små gader der støder op til Campo de Fiori, ligger Fratelli la Bufala. Minder mest af alt sådan som Jensens bøfhus. Så er det den dag den står på rød bøf er det her du skal overveje af fortærer dit aftensmåltid. Her kan du få bøffen af bøffelkød i den størrelse og udskæring du foretrækker, Mozzarellaen er ligeledes af ægte bøffelmælk. Her serverer de også de rigtige napolitanieske pizzaer. Restaurankæden består i dag af over 100 lokale spisesteder i Italien og ud over resten af verden. Miami, London og Rio de Janeiro for at nævne nogle.  

Piizzaioli Fratelli la Bufala

Via della Corda 5

Tel. +39 06 687 9001

Lukket: åben alle dage

www.fratellilabufala.com

Mellen Fiori og Navona ligger Via della Cuccagna og i nummer 13/14 har La Piccola Cuccagna, opkaldt efter gaden, til huse. Restauranten har ligget her siden 1950, men har alligevel stadig ikke gjort noget for at komme ud af sin turistfælde status. Den har ellers alle mulighederne for at blive rigtig god, den rigtige beliggenhed med mange mennesker forbi hver dag. Og har det interiøre og den atmosfære som vi alle går efter. Priserne er sådan set gode nok vi gav 65 € for 2 gande antipasti og 2 secondi carne (kød-hovedretter) med vand og en vin på flaske til 20 €.

Ristorante La Piccola Caccagna

Via della Cuccagna 14

Tel. +39 06 686 1920

Lukket:

www.

En restaurant vi havde gået og luret på mange, mange gang er Osteria del Gallo i Vicolo di Montevecchio 27, en lille bitte gade, tæt ved Navona, når du bevæger dig op af Via de Tor Millina, og lige før du når det lille marked, kan du se Osteria del Gallo mellen husene godt klemt sammen.

Som sagt havde vi udset os denne restaurant, og vi tog os sammen til at prøve den i april 2011. super madsted det var så godt det vi spiste her. Det var frokost, så vi havde valgt buuschetta med lækker tyndtskåret prosciutto og mozzarella, en helt himmelsk Pancetta med basamico og en sværdfisk- Capascio og til ”hovedret” ville vi gerne have Pasta, så her valgte vi så Tagliolini med tomato g ost og en spaghetti Carbonara ov hvor var den god, ja! Den bedste jeg har smagt til dato. Pancettaen havde lige fået hvad den skulle.

Køkkenet er romane og Lazio, en af deres specialiteter er Nudler med ost og peber, hjemmelavet kager og deserter, Gallo har også en velassorteret vinklæder med mange gode vinhuse, både fra nærområdet og de store vine nordfra, samt el bredt udvalg af økologiske DOCG.vine

Priserne er i den lave ende af skalaen, vores ovenstående frokost med vin, vand og kaffe 84,- €, men vi fik en herlig Chardonay til 23.50 € så derfor er regningen lidt høj.

Osteria del Gallo

Via del Montevecchio 27

Tel. +39 06 687 3781

Lukket Tirsdage – siesta mellem 15:00 – 18:30, køkkenet lukker først kl. 23:30

www.osteriadelgallorome.

En aften vi gik lidt på må og få rundt i kvarteret omkring Navona, faktisk i samme område som Osteria del Gallo ligger i. vi havde ikke bestemt for aftens højdepunkt endnu, kom vi til en lille restaurant, som vi udelukkende valgte ud fra de berømte terne duge og træstolene. Osteria da Gino e Pietro, som har til huse på hjørnet af Via de Governo og Vicolo Savelli. Maden var god og veltillavet, jeg husker vi blev meget overrasket over stedet, vi havde ikke den store sult, så vi fik blandt andet Formaggio misto og anti pasti. Personalet var meget søde og venlige og meget snaksalige. Vi nogle fine samtaler med Andrea og Fillini som var vores tjenere begge meget opmærksomme, men også med Signore Gino, om stedet havde eksisteret i 40 år, med de samme to ejere. Signore Pietro, som Andrea blev ved at udtrykke det, var ikke tilstede denne aften, men vi havde det også fint med Gino. Som for øvrigt havde den vane, at stille sig ind i et lille hjørne mellem disken og et vinkøleskab, når han ikke havde noget at gøre. Det var også her vi oplevet det værste underholdning nogen sinde. Midt kom to spillemænd, de gav den både med O sole Mio og flere andre af de kendte italienske sange, hvilket det bestemt ikke hjalp på kvaliteten. Personalet hos Gino e Pietro sukkede da de kom og var ved at gå op i limningen før de var færdige. Men O sole Mio fik vi.

Hos Gino e Pietro slap vi med 47 Euro for bespisning denne aften.

Osteria Gino e Pietro

Via del Governo Vecchio, 106

Tel. +39 06 686 1576

Lukket: Torsdag

www.    

Roms bedste pizzaria, Carlo har i alle tilfælde ry for at lave de bedste pizzaer, han ligger i en lille sidegade til Corso Vittorio Emanuele mellem Campo de Fiori og Navona, ”Vicolo Savelli” og er ligesom ”Dar Poeta” (se beskrivelse andet på siden) noget af et tilløbsstykke, så husk at bestille bord, hvis du vil have en god pizza. Vi var med Chammilla, Peter og Martin så 5 gange anti-pasti og pizzaer, vin og vand 65 € i alt, der er OK. Og pizzaerne var rigtig gode, skulle jeg hilse og sige.

Pizzadillo La Montecarlo

Vicolo Savelli 18

Tel. +39 06 686 1877

Lukket: mandag

www.lamontecarlo.it

På samme besøg I Rom var vi også en tur hos Orso’ 80, efter en tur på Peters pladsen var vi blevet slutne og kigget os omkring for lidt Pranzo, og blev enige om, at det skulle være hos Alfredo. Her fik vi en overdådig varm og kold anti pasto, super!. men husk hvis du vil indtage din frokost hos Alfredo, at han holder Siesta fra kl. 15:00. vi kom dog igennem alle retterne. Det er lækkert og veltillavet og de mange små retterer friske og hjemmelavet. Hele mullevitten for os alle fem kom på 86,- €

Det siges at her på Orso’ 80, får man Rom’s bedste Anti Pasto.

Kan stærkt anbefales og Vi var da også på vej ned til Alfredo igen i vores sommerferie i år, tiden løb fra os, så vi nåede han ikke!.

Ristorante L’Orso ‘80

Via dell’ orso 33

Tel: +39 06 686 4904

Lukket: mandag

www.orso80.it

! Intet er så skidt at det ikke er godt for noget og i Via dell’ Orso 44, kun et lille stykke længere hen af gaden, støder vi på Risterante Lagana, hvor vi satte os i deres udendørsservering, den bedste oplevelse på denne romtur. Vi blev vartet op af Roberto vores tjener som var vi konger, selv om han havde mange andre kunder, havde han hele tiden styr på os, om vi manglede noget, eller havde nogle spørgsmål. Og indehaveren Mimmo, som var en lun fur, kunne stå og skælde ud ude i køkkenet så gnisterne sprang, for derefter at vende sin mod med det største smil og lade sig fotograferer. Mimmo som stammer Calabrien har nu boet så længe i Rom, at han tør kalde sig romer. Han elsker at lave mad og sammen med sin kone Cinzia, har de nu drevet denne lille oase siden 2008 og med stor held. Køkkenet er romersk, men har også specialiteter fra de andre italienske regioner, vi var her for at få frokost (pranzzzo) og efter som vi havde tænkt os anti pasto hos Alfredo, valgte vi også her at få den store blandet Anti-pasti. Helt fantastisk måltid og prisen var helt OK. 128,- € 4 voksne mennesker med vin og alt. Masser af tid og hygge, og en super hyggelig tjener. Tak

Sidst vi var her, opdagede vi, at de havde vores postkort hængende på et spejl lige der, hvor de lige inden de går ind med tarlerkerne, retter dem til. Og så pludselig! Stod de der alle sammen, de havde simpelthen opdaget at vi sat der, i deres restaurant. Hyggeligt at blive genkendt.

Ristorante Lagana

Via dell’ orso 44

Tel. +39 06 68301161

Lukket: søndag

www.ristorantelagana.it

igen og igen ja! Nu sidder vi her igen udenfor Osteria Della Vite,hos den pragtfulde tjener Massimo, som i mine øjne har en vis lighed med ”Linguini” fra tegnefilmen Ratatouille. Og ja det kan godt være en turist fælde, men så er det en af de bedre, her er der ikke noget med at man er glemt når man har sat sig tjenerene er sjove, åbne og et konstant i kontakt med deres gæster, Vi har spist Focaccia, Antipasto italieno, Tonnarelli cacio pepe, linguine all ’astice, bruscetta mista, misto cane, fiorentina, insalate pomodori, aff form. salumi og meget, meget mere, og vi har altid gået fra Massimo, Muhamed og deres kollegaer på ”della vite” med en god oplevelse og et godt humør. Og jeg tror vi har været forbi hver gang vi har været i Rom. Måske blot for at drikke en enkelt øl eller to i sommervarmen. Og prisen er også altid i orden.

De har for øvrigt også en buffet hvor man kan vælge alle mulige specialiteter.

Osteria Della Vite

Via della Vitte 96/97

Tel: +39 06 697 97680

Lukket:

www.

Vi må se at komme vedere!!

Den næste er også en af disse madhuler, som er med hjertet lige så meget som med maven, måske er det omvendt. Men Alda e Alfredo er en længe ventet oplevelse, vi har stået uden for jernskodderne så mange gange, og før, ja der kunne vi ikke engang finde dette unikke sted.

Osteria Spaghetti

Via della Maddalena 29b’

Tel. +39 06 683 00381

Lukket:

www.

Ristorante Ponte E Parione

Via S. Maria dell anima 62

Tel. +39 06 681 92278

Lukket:

www.ponteeparione.it(ikke “com” som på deres visitkort)

Antica Hosteria La Scalinata

Via Sant’ Andrea delle Fratte 32

Tel. +39 06 699 42067

Lukket: søndag

www.hostarialascalinata.com

Ristorante Sant’ Andrea har til huse i Via Sant’ Andrea delle Fratte 9/10 i nogle utrolig flotte lokaler. Og en lille udeservering med 5-6 borde. Køkkenet er typisk Romersk, med specialiteter som Lam med Artiskokker og bønner, Puntareller i ansjossovs og hjemmelavet Gnocchi og Pasta. Vi fik blandt andet ”Fettuccine alla Romana med kylling” og spaghetti med hvidløg, olie og chili 2 forretter og to hovedretter, samt rødvin til 16 €, vand og ”kaffe” i alt 102,- € så OK lidt i den dyre ende.

Ristorante Sant’ Andrea

Via sant’ Andrea delle Fratte 9/10

Tel. +39 06679 3167

Lukket: lørdag

www.ristorantesantandrea9.it

udgave 3 følger snarest

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                           

Ristorante Mascagni i Bioparc, Roms zologiske have, er en stor misforståelse, undgå at spise her, omgivelserne er ok og restaurantlokalet er også godt nok. Men oplevelsen var mindre god, først går ind og sætter os ved et bord, som vi straks bliver henvist til et andet, hvilket vi gjorde. Så sad vi så der, der skete så ikke mere, en 4-5 borde bliv besat, tjeneren modtog bestilling og de fik også deres mad, mendes vi prøvede og kalde tjeneren op fire gange uden held, og først 5. gang. Endelig kunne vi så afgive vores ønsker, de første tre retter var udsolgt, og mælk, vi havde jo Andreas med, var også slut, da maden endelig kom, var den kold, kedelig og slatten, så det var alt i alt en meget kedelig oplevelse.

Så find en restaurant uden for Zoo, spis din frokost og gå i zologisk have med ungerne, gå derefter ud og få din aftensmad et andet sted.

La Canonica

Vicolo del Peide 13

Tel. +39 065803845

Lukket: mandag

WWW.

Spring denne liste over

Ristorante der Pallaro

Osteria ar Galletto

Ristorante Matricianella

Il Bacaro

La Bruschetta A

Taverna Trilussa Trastevere

Ristortante da Fortunato

Botticlieria Gino

Ristorante La Pollarolla

Antica Taverna

Trattoria de Gli Amici

Trattoria da Licia

Ristorante Checco er Carettiere

Antica Trattoria da Gildo

Hostaria La Canonica

Trattoria da Sergio

Osteria La Quercia

Ristorante Monserrato (Lukket)

Hosteria Farnese

Ristorante La Carbonara

Ristorante Baccanale

Trattoria La Buca di Ripetta

Ristorante Fabrizio dal 1950 (Lukket) og blevet til:

Ristorante da Fabrizio al 56

Cantina Lucifero

Ristorante La Piccola Cuccagna

Osteria del Gallo

Osteria da GINO e PIETRO

Pizzeria Montecarlo

Ristorante L’Orso’80

Ristorante Lagana

Osteria della VITE

Osteria Spaghetti

Ristorante Ponte & Parione

Ristorante La Scalinato

L’Osteria dé Memmo i “Santori”

Ristorante Da Massi

Ristorante Galleria Sciarra

Antoca Hostaria Pontesisto

Ristorante da Pancrazio

Osteria Zi’Mberto

Trattoria da Luigi

Ristorante Assuntina

Pizzeria dar Poeta

Ristorante Assunta Madre

L’Antica Birreria Peroni dal 1906

Ristorante Sant’ Andrea

Ristorante Antonio al Pantheon dal 1934

Hosteria Costanza

Ristorante Il Catto Blanco

Ristorante Sora Lucia

Hostaria Giggetto al Portico D’ottavia

Ristorante Ritorno al Passato

Ristorante La Locanda del Pellegrino

Trattoria Sora Lella

Trattoria Tritone

Osteria Oscar Montecitorio

Trattoria da Teo

Trattoria Settimio

Ristorante Le Segrete

Ristorante Settimio

Ristorante Sapore di Mare

Ristorante da Roberto Al Passetto di Borgo

Ristorante er Faciolaro

Hostaria Dal Paino – Belli de Mamma

Pizzeria da Baffetto

Osteria Serafini

Ristorante Mario’s

Osteria da Fortunata

Salumeria Roscioli

Osteria dell Alloro

Ristorante Carlo Menta

Trattoria Dal Pollarolo 1936

Ristorante InRoma

Antica Hostaria Piccola Roma

Ristorante Camponeschi

Osteria Barberini

Osteria Nannarella del 1940

Ristorante Vacanze Romane

Ristorante Domiziano

Ristorante Tucci

Ristorante Barocco

Ristorante Panzirone

Ristorante Bernini

Ristorante 4 Fiumi

Ristorante Tre Scalini

Osteria Romana

Ristorante 34

Ristorante Il Vero Alfredo

Antica Trattoria da Carlone

Vinoteca Buccone

Risrorante Grotte dal Teatro di Pompeo

Tratteria Al Balestari

Antica Hostaria Romanesca

Ristorante Polese

Burger Federation, Fuimicino

Cafffe Camerino

Ristorante Corallo

Trattoria Alfredo e Ada

Trattoria da Enzo

Ristorante Ecce Bombo dal 1979

Gelateria Giolitti

Pizza/Bar Sloppy Sams

Ristorante La Pace del Palato

Ristorante/ Cafe Rosati

Taverna Lucifero

Cantina Al Bric

Ristorante Anima e Sapori

Trattoria Sore Margherita dal 1927

Ristorante Ai tre Tartufi

Caffe della Arance

Ristorante La Scaletta

Vineria da Biagio

Ristorante La Bica

Ristorante Rosa e Rosae

Ristorante Sopra

              

  

 

 

De følgende restauranter kommer i helt tilfældigt rækkefølge. De kommer bare som jeg husker dem. Vi har spist så mange steder i Rom, og vi elsker dem alle sammen.

Hov Stop!

Til det med den tilfældige rækkerfølge, for jeg bliver lige nød til, at indskyde 2 restauranter som er kommet vores hjerter meget nær, Cantina Lucifero i Pellegrino og Fabrizio over på Trastevere.

Licifero ligger næsten dør om dør med Hotel Bollo, hvor vi har boet mange gange. Det var også grunden til at vi bestilte bord her, den sidste aften i sommerferien 2013, og vi faldt omgående for dens lidenhed, dens charme og ikke mindst Andrea en af de to fantastiske værter. Andrea valgte både menuen og vinen, og begge dele var perfekte, og lige som for alle de andre gæster var han der hele tiden og sørgede for vores velbehag, for en god oplevelse og at vi havde vin og vand i vores glas. Andreas havde selv sit glas lige ved hånden og var parat med en skål når lejligheden bød sig.

Denne fantastiske oplevelse betød, at denne ”poco Ristorante” med de tæt pakkede borde-, her er vel plads til 30 gæster i det lille lokalet hvor en stor skinkeanretning fylder en god del i det bagerste af restauranten. Og hvor det rustikke træloft og de lange hylder med vin giver hygge og velvære. - Blev vores absolutte ynglings restaurant, og efterfølgende er stedet hvor vi spiser vores første aftenmåltid når vi er i Rom. De følgende gange har det været Francisco den anden af værterne, som har givet os sin opmærksomhed og lune oplevelse.

Ligesom Andreas har også Francisco sit rødvinsglas i bekvem nærhed og forsømmer ikke en lejlighed for, at hilse på gæsterne. I Maj fik den bare max gas, foruden Francisco og Andrea var også pigerne Jo-Jo og Valeria, der blev skænket i karaffel, Marianne var i køkkenet, oksehalerne kom ind i flere omgange og hjemmebagte kager til kaffen. Og dagen efter da vi kom forbi, står Valeria uden for, da hun ser os, siger hun ”Kan I kende mig? – Jeg har fået farvet hår” ”godt vil I ikke lige med og få et lille en på huset”. Og inden for stod Francisco allerede med glassene skænket. Man kan ikke lade være med at føle sig velkommen her.

CANTINA LUCIFERO

Via del Pellegrino 53 (Campo de’ Fiori)

tel. +39 06 89767575

Lukket: aldrig – åbne alle ugedage  

www. ingen hjemmeside

Den næste er FABRIZIO i Trastevere, en restaurant som jeg spottede allerede første gang jeg var på Trastevere siden. I 60’erne havde jeg flere plader med den amerikanske sanger Fabian, og derfor havde navnet fanget på lang afstand. ”Da Fabrizio” er en typisk romerske restaurant, dog med hvide duge, ingen udendørs servering og meget tillukket når der ikke er åbent. Den kunne narre nogle til at tro, at her har vi endnu en turistfælde, men dette er absolut ikke tilfældet. Den er på alle måder som mange andre små madhuler, vi alle gerne vil finde, men denne er helt unik fordi den har en sjæl, en historie som gør at man får et forhold til den. Fabrizio’s far startede den helt tilbage i 1953, og Fabrizio som er født, ude bag i deres køkken, har overtaget den efter sin far og mor. Det er sådan i dag, at Fabrizio, efter de har lukket køkkenet ned for natten, går derud flere gange, lukker sig ind i sig selv, står fuldstændig stille tænker på sin far og mor og på den barndom han har levet i dette køkken. Fabrizio og mamma har en søn og en datter, Flaminia som er en pige først i tyverne siger, ”Når min storebror ikke vil og ikke har lyst til livet her i restauranten, er det jo mig der må tage over. Hvilket hun siger en tone og med ægte varme, at man ikke er i tvivl om, at hun brænder for det, godt gået Flaminia.

Dette besøg fik mig også til at se de små madhuler i et lidt andet lys. Det er komplet ligegyldigt om du går ind i en dyr eller billig, med ternet duge eller hvide, på en stor plads eller en lille sidegade, hvis det er et kompani der ejer restauranten tillige med flere andre, har man meget svært ved at finde sjælen, og det er først når sjælen kommer med helt ned i gryderne, at man får totaloplevelsen. Der hvor ”Padrone” er i lokalet, der er mad eventyret.

Ristorante da Fabrizio dal 1956

Lukket:  – ind til videre!  

 Vi går over (det er vi faktisk allerede – det nye indlæg med Fabrizio) broen Ponte Sisto, og traver lidt op i det gamle Trastevere. I retning mod Piazza G. Belli, helt oppe i den sidste ende af via del Politeama i nummer 21-23, finder vi Taverna Trilussa. På dette herlige sted, hvor værten Maurizio hele tiden er i gang. Så står han uden for og trækker kunder ind, så smyger han sig rundt og taler med og hygger om gæsterne, og så i receptionen og køkkenet skal også lige styres, og tilbage til gæsterne. Hele tiden er den mand i bevægelse, uden det forstyrrer os gæster og madroen. Maden er fantastisk og bliver serveret lige så fantastisk serveret, for eksempel blev min ret serveret i en rygende varm stegepande.  OK! prisen er også fantastisk 95 euro per mand, ligge nok i den tunge ende. Dog ret skal være ret, vi havde også valgt en dyr rødvin.

NB! Her fik jeg min første autograf i vores madbog.

TAVERVA TRILUSSA

Via del Politeama 21-23

Tel: +39 06 5818918

Lukket til frokost og søndag

Pæn stor udendørs servering i sommerhalvåret

Ingen hjemmeside

Så en tur til Pantheon og Piazza del Rotonda, her finde vi Ristorante da Fortunato, en af disse Restauranter hvor vi har spist frokost flere gange, men stadig har middagen til gode. Hos Signore Fortunato har vi spist nogle formidable pranzo’er. Specielt deres mozzarellaer af bøffelmælk er virk’lig, virk’lig. Store runde kugler af denne herlige ost, så store som snebolde, bliver ustandselig serveret ved bordene, med også deres ”Prosciutto” noget for sig selv, spaghetti med rejer er mums.

Prisen er OK – sidst var vi 5 til frokost og betalte € 159,-  antipasta, primi og vin.

Ristorante da Fortunato

Via del Pantheon 55

Te. +39 06 6782788

Lukket: Søndag

www.ristorantefortunato.it

Lige kommet tilbage fra Rom, og skal skrive lidt igen. Og skrev jeg ikke lidt tideligere, at de i det følgende ville komme i tilfældig rækkefølge. OK men her kommer en som skulle være først eller mindst nummer to. GINO

Bottiglieria Gino, ja men for søren det ligger i den mindste lille gade man kan forestille sig, et lille bitte skilt med ordet Trattoria og en pil ved indgangen til gaden. Man forestiller sig det ikke, men her ligger et madtempel af format. Gino var det sted vi skulle spise middag, sidste gang vi var i Rom. Vi havde ungerne med, og vi troede da det var ok, hvis vi bestilte bord sådan ved frokosttid til samme aften. Men sådan var det ikke. Vi kunne stå der og kigge ind i dette fantastiske sted der summede ubeskriveligt af rom, romere og madglæde. Så nu da vi var her igen, havde vi selvfølgelig lært af erfaring, gik vi jo bare der hen igen, uden reservation men hvad det var jo frokost denne gang. Men efter lidt himlende øjne over manglende bordbestilling fandt tjeneren alligevel et bord til os. Og for søren må jeg lige sige igen, dette er stedet af guds nåde.

Vi får sat os, og straks kommer Gino futtende hen til og og spøger os om vi vil have vand med eller uden, og hvad vi havde lyst til, jeg siger ordet Antipasti og Gino fuldføre sætningen med et “alla Casa”, og selvfølgelig er det det vi skal have. Gino futter rundt, (og Gino futter) serverer for de øvrige gæster, medens han til stadighed holder øje med os. På et tidspunkt syntes han sikkert vores tallerkner har været tomme længe nok, og han ruller lige hænder rundt om hinanden, som tegn på om vi skal videre, og det skulle vi da helt klart, han spørg så om vi er til pasta, da vi siger ja! Forsætter hen med “speciale” og det skal han ikke sige to gange, vi skal have huset specialitet; klart. På samme måde forløber resten af måltidet, middag og dessert. De serverer ikke kaffe hos Gino, men en lille en kan man godt få.

Gino futter, men stedet styres af Gino’s Søn, Fabrizio og Datteren, Carla . Ginos datter sidder ved kassen og hans søn serverer sammen de to tjenere Aldo og Mario. I lokalet er der en lyd af stemmer i en grad man har svært, at forestille sig. Jeg er kun en gang før blevet overrasket over denne bunbastiske lyd at menneske stemmer, det var for mange år tilbage, vi kom og drejet ind i gågaden i Teramo, jeg troede der lå et fodboldstatium i gaden.

Før vi forlod Gino, talte jeg med ham om de familiemæssige forhold, da hans søn er ca. 1½ hoved højre end Gino, spurgte jeg til dette, hvortil Gino svarede, min kone var ikke så høj. Tak Gino vi kommer igen.

Husk at bestille bord – I får en god oplevelse.

Sidst vi spiste her, var prisen € 75,- for 3 personer.

Bottiglieria Da Gino - NB! NYT NAVN  "Da Gino by the Parliament"

Vicolo Rosini 4

Tel. +39 06 687 3434

Lukket: Søndag

www. ingen hjemmeside

I vores første madbog, den af Andres Grøndal, omtaler han Ristorante La Pollarola som ligger i de små gader mellem Plazza Navona og Campi di Fiori, problemet var bare, at vi ikke kunne finde den. Vi har på en eller anden måde misforstået stedet og ledt de forkerte steder. Men så pludselig der lå den, og vi har gået forbi mange, mange gange. Vi har boet på hotel Campo de Fiori mange gange (skønt hotel med en skøn tagterrasse) og dette ligger kun 30-40 meter væk. Nå men nu var den her, og nu skulle den prøves.

Det var godt nok en lidt tam onsdag aften og der var ikke så mange gæster, så vi manglede lidt af den massive italienske stemning. Maden var dog upåklagelig, jeg fik huset specialitet, kylling, og Marianne fik den bedste Melensane hun havde smagt, inden havde vi fået Antipasti rustica. Som sædvanlig, var jeg lige ved at sige, spang vi desserten over, dessert er ikke Marianne og min stærke side. Så hellere en kaffe og en buca.

La Pollarola

Plazza della Pollarola 24-25

Tel +39 06 6880 1654

Lukket: søndag

www.lapollarola.it

Næste ristorante er en af mine ynglings frokostrestauranter. Måske mest fordi vi kun har spist frokost her. Og ikke har nået det sene måltid her. Den ligger i en af de små sidegader bag Navona, når man trækker ud af Via di Tor Millina, den med tårnet, og videre ad via della pace, en 3-4 gader op på venstre hånd. Så dukker den op ca 100 m i Via Monte Giordano 12. i et lille sving. Denne skønne ristorante med de mange borde men grønternet duge uden for hedder Taverna Antica, eller Antica taverna magia bene, (god Magi). Det mad vi har fået her her altid været frisk og lækkert, noget man fik lyst til, men som sagt det har været lette retter som formaggio misti, en caprise eller tomat salat, antipasti eller pasta, deres specialitet er Carciofo (Artiskokker), i hele foråret fra de starter høsten og frem over sommeren er artiskokker en meget yndet spise i Rom. Taverna Antica har en stabel på 80-100 friske artiskokker stående på en stol hele foråret, meget imponerende. I kan se dette på deres hjemmeside, hvis I kan komme ind på den! Denne side har også et billede af dette monument, se under Mad/Galleri.

Vi har de sidste mange gange, vi har været i Rom, spist vores første frokost her, fordi retterne er lettere her end hos Maria, og vi selv bestemmer mængden, så er vi knapt så bombet til aftenmåltidet. Næste gang vi er i Rom så sidder vi også her. Så vi ses.

Antica taverna ”magia bene”

Via Monte Giordano 12

Tel. +39 06 688 01053

Lukket: altid åben

www.anticatavernamagiabene.it

Næste ristorante er også fra Rom kærligheds spæde start, vi skal igen over åen til Trastevere til det lille torv Piazza San’t Egidio 6, her ligger et lille trattoria ”de Gli Amici” et fantastisk sted der ”drives” af nogle velfungerende handicappede unge mennesker med tilsyn af deres værger. Stedet er et fin lille sted med 10-12 borde indenfor og nogenlunde det samme udenfor om sommeren. Maden er frisk og veltillavet, vi fik antipasta, Cotoletta di Pollo og Straccetti con rughetta tomatsalat og grillede grønsager som tilbehør, rødvin, kaffe og Sambuca pris € 39 pr. person.

De unge mennesker er super søde og prøver på alle måder at gøre det godt, kan kun anbefales. Om ikke for andet Alle deres vine er en del af ordningen ”Vin for Life” som støtter AIDS-programmet i Afrika.

Trattoria de Gli Amici

Piazza Sant’Egidio, 6

Tel +39 06 580 6033

Lukket: åben alle dage, dog kun frokost søndag

www.

Vi bliver i Trastevere lidt i nu, og går lidt op af bakken til Trattoria ”da Lusia” i Vicola del Mattonato 2.

Da Lucia ligger i en lille gade, lidt Lady & Vagabonden agtligt, vasketøjet er dog udskiftet med masere af lys. Stemningen er fin. Der er en enkelt række borde langs muren og plads til 50-70 gæster indenfor i de to små lokaler. Da Lucia er verdens kendt, i alle tilfælde i alle de hjemlige madbøger. Men da Lucia er da også en dejlig restaurant i en hyggelig lille gade, en sådan lille oase man altid håber på man finder, og de kan så sandelig også lave god mad. Vi har spist her flere gange og har blandt andet fået deres antipasti, rokkevingesuppe og Spaghetti alla Gricia og carbonara. Som hovedretter (secondi piatti) har tjeneren som regel fået lov at bestemme. Det har været tynde okse eller kalveskriver/skiver, grillet lam og meget mere.

Da Lucia drives af Giuliano og Renato, det gamle trattoria har været familieejet siden 1938, og har siden hver dag været besøgt af de mange stamgæster fra det lokale miljø, med deres aviser, men også af mange gæster fra hele verden, der har det som faste punkt på deres romtur.

Mere omtale i: I Pallesens fodspor

Trattorio da Lucia

Vocolo del Mattonato, 2

Tel. +39 06 580 3601

Lukket: mandag

www. www.trattoriadalucia.com

Så til en af de helt store overraskelser, positive overraskelser. Da vi i april var hernede, havde vi tænkt os, at vi ville have taget vores venner med på ”Trilussa” for at give dem den oplevelse med potter og pander, desværre bestemte vi os lidt sent, og kunne ikke få bord, vi prøvede endog bare at møde op, men Trilussa er et af de steder, hvor man nok skal regne med det er nødvendigt at bestille bord i god tid.a

Nå! men vi gik så lidt rundt på må og få, og havde ikke så travlt, når det nu ikke blev Trilussa. Vi endte nede i Via Benedetta, som nærmest må betragtes som et hovedstrøg mellem Piazza San G d. Malva og Piazza Trilussa, men som er dødssyg, mørk og kedelig. Man skal også se godt efter for at finde hullerne i muren, Vi kiggede ind hvor vi kunne, et sted stod en gammel rød trævogn, af den slags som ”Røde” kørte kufferter på i Matador. Der var fint nok, men ikke et øje eller lyd af mennesker. Vi var da også lige ved at gå, men så nej! vi kigger lige lidt længere inde. Og efter endnu et rum med et meget stort bord, hvor en mand sad med sin avis. Kunne vi se nogle kølediske lidt længere fremme. Så stod vi i et stort højloftet lokale, lidt sigøjner artigt og meget dekorativt, med de traditionelle gæstebilleder på væggene og med høj italiensk lyd. Stuvende fyldt! men tjeneren fandt dog fire pladser til os midt i denne heksekedel.

Restauranten hedder ”Checco er Carettiere” og ligger i nummer 10-13 i Via Benedetta, lidt spredt, med cafe, mejeri, bageri, Gelateria og selvfølgelig deres historiske restaurant i de mange lokaler. ”Checco er Carettiere” er startet i 1938 af Susy og hendes søster’s farfar Francis Porcelli og videreført af deres papa Phillip, han gik under Navnet ”Fedtmule”, da Papa Phillip dødede i 1998 overtog Susy, Stephanie, Laura og Mira dette skønne spisested og videreførte det gamle sted tro mod ånden og deres motto: KVALITET ’for kærlighed og TRADITION.

Sådan som jeg har forstået deres historie. har Checco (kort for Francis) fundet dette gamle vinmageri (Carettiere) hvis eksistens kan dokumenteres helt tilbage til 1480. I 1935 har han (Checco) gået i gang med at forædle vinen i denne vinbutik. Vinen bliver meget hurtig den herskende, den var simpelthen den bedste i kvarteret. Checco’s kone, Diomira startet i køkkenet, og hun var en helt fantastisk kok og med hjælp af sønnen Plilip, fik de tre sammen så skabt ”Checco er Carettiere”.

Den gang var det retter som ”Broccoli suppe med rokkevinge ” og ”Pasta og Kikærter”, ”Gnocchi med Amatriciana” og oksehaler der blev serveret. Retter som også i dag står på menukortet.

Her fik jeg så mine første oksehaler, og de smagte skønt, det havde jeg aldrig troet jeg kunne lide, herudover fik vi antipasto og antipasto di mare, et par ossobuco’er, ”fave e pecorini” (hestebønner med ost) og en Melanzana alla Parmisiana som var rigtig rigtig god, foruden et par flasker vin og vand, caffe og cappuccino og selvfølgelig Sambuca. Fire personer € 181,50 (45.50).

Jeg skal lige nævne, at sidst vi var her, fik min svigermor de lækreste grillet jomfruhummer, som hun taler om endnu.

Susy, hendes søstre og deres 15 medarbejder vil altid tage imod dig, og byde dig velkommen i deres varme atmosfære i deres historiske kro.

Se på youtube: www.youtube.com/watch?feature=endscreen&NR=1&v=2W2fsUqxE10

Osteria Checco er Carettiere

Via benedetta 10-13

Tel. +39 06 581 7018 - Fax +39 06 588 4282

Lukker: åben alle dage

www.checcoecarettiere.it

På Trastevere ligger også Da Gildo dal 1958, på hjørnet af Via di Santa Dorotea og Via dalla Scala med udsigt til Porta Settimiana. Da Goldo er lille med meget populær og ofte er det sikkerst at bestille bord. Vi har for det meste spist frokost her. Menuen er lille, enkelt og sæsonbestemt, typisk romansk. Køkkenet har ry for den perfekte tilberedelse.

Zuppa di Carciofo er proppet med carciofo. Spaghetti Caccia e pepe bliver tilberedt ved bordet, med cacciaost og peber. En sikker succes er deres stegte æg med trøfler, lange flager af Tartufi, hvis duft spreder sig skønt ud over hele lokalet. De har også en ostetallerken med Gorganzola, Scamorza, Peccorino og flere andre, serveret med honning.

Da Gildo har et par rækker borde langs husmuren og kan meget vel ligne lidt af en turistfælde, men lad dig ikke narre, de kan godt lave mad. Priserne er meget fornuftige. Sidste frokost Marianne og jeg spiste her kostede €27.50 for os begge, men regn med, at et aftenmåltid vil blive omkring € 20-25.

Pizzeria er åben alle fra frokost – har rigtig træ brændeovn

Trattoria Da Gildo

Via della Scala, 31 A

Tel +39 06 580 0733

Lukket: torsdag

www.dagildoatrastevere.it

Før vi så forlader Trastevere og snutter tilbage over Ponto Sisto, skal vi lige have en sidste ristorante med på vejen, nemlig Hosteria la Canonica som ligger i en lille sidegade ved torvet og santa Maria Kirken. Også denne kender vi mest fra frokostsiden.

Køkkenet er romansk og deres specialitetter frisk fisk og havets frugter, de har mange faste menuer, og da vi kun har spist frokost her, har jeg lidt svært ved at gennemskue om det er noget der ligner en turistfælde, det må komme an på en senere prøve. Restauranten er højloftet, skulle været resterne af en gammel kirke, kan rumme ca. gæster, det store lokale på 1. sal kan tage op til 90-100 gæster. Den lille gade som La Canonica ligger i, er fuldstændig overdækker af træer, og langs husmuren har en enkelt række borde, og de har hos La Canonica valgt orange duge, ikke så almindeligt, men passer nogenlunde til murene.  

Priserne er fornuftige, og maden var veltillavet. En frokost her med caprise, pomodoro og agruk, Pasta Carbonara, spaghetti med muslinger, en flaske hvidvin og vand plus kaffe kostede os € 54,- altså 27 € pr næse.

Hosteria la Canonica

Vicolo del Piede 13,A

Tel. +39 06 580 3845

Lukket: mandag

www.ristorantelacanonica.com

Vi er nu over Ponto Sisto på vej mod Farnese og Fiori, og går forbi Sergio for 120 gang. Vi har endnu ikke spist her, selv om vi ofte har truet os selv med det. Men næste gang skal det være. Fordi sidst vi havde Andreas med, skulle Marianne have hans mad varmet, og da de ikke havde adgang til en mikroovn på Ponto Sisto (hotellet) og heller ikke formået på grillbaren overfor. Gik Marianne ind hos Sergio for at spørge om de havde en mikroovn, hvilket de heller ikke havde, Men! kokken tog resolut en pande, tog bøtten med Andreas mad, hældte den på panden og varmede den. Godt gået, dette belønner vi med en middag næste gang.

Da Sergio er på forsiden af Helge Kamps bog ”Spisesteder i Rom” klassisk romersk, anmeldelsen kommer på et senere tidspunkt.

Trattoria Da Sergio

Vicolo della Grotta 27

Tel. +39 06 686 4293

Lukket: søndag

www.

Nu ligger små og store madhuler nærmest dør om dør, så vi forsætter lidt længere op ad Vicolo della Grotta og kommer til den lille plads Piazza della Quercia, her finder vi så Osteria La Quercia begge opkaldt efter det store egetræ der står midt på pladsen.

La Quercia er en af de lidt dyrere restauranter, prisen ligger omkring 40-50 €, men maden er altså også super god. Og så får du hele striben, antipasto, polpette al vino, patate al forno og verdure grigliate, abbacchio  forno, entrecote eller filetto griglia, vand med og uden brus, og nå-ja! Amerone, og dolce carrello, kaffe og selvfølgelig Sambuca. Absolut en af vores ynglings restauranter. Vi har spist her ofte og vil meget snart komme der igen. Rar betjening og Mutimilano sørger virkelig for at vi har det godt og stemningen er i top.

Osteria La Quercia

Piazza della Quercia 23

Tel. +39 06 683 0932

Lukket. Altid åben

www.laquercioosteria.com

Hvis forsætter længere op og lige over Piazza Farnese til Via Monserrato, finder vi Ristorante Monserrato, som jeg forelskede mig i, fra det øjeblik jeg kom ind i deres lille lokale, det var også her Marianne lavede sig foto køkkenshots, og fotograferet kokken og køkkenpersonale og køkken, det er noget de sætter stor pris på at få den erkendelse og interesse for deres arbejde. Marianne har efterfølgende fortsat med dette, og har en hel fotoserie. Hvilket der på et tidspunkt vil blive lavet en serie billeder fra det romerske køkken.

På Monserrato er deres speciale romerske rette med fisk og skaldyr, deres friske fisk er af meget høj kvalitet, sidst fik jeg spaghetti med havets frugter, var noget af der ypperligste jeg har smagt, Marianne prøvede deres Scampi med hvidløg også denne var meget lækker, det er deres dyreste ret på menukortet koster ca. 25 euro. De har også gode pasta og kødretter (Bistecca di Fiorentina) som det kan anbefales at prøve. For eksempel Har de en skøn Risotto med jomfruhummer sauce, som er hel suveræn. Deres antipasti er lækker og enkel, deres Bars fra ovn er fantastisk. Spaghetti  alla vongola bianci umh!. Artiskokhjerter, østers og ikke minst carpaccio di Spada.  Og taler om “dolce” er det nok Créme brülee du bør kigge efter.

På trods af himmelvendte øjne, når man spørger om det uopnåelige, er personalet her venlige, hjælpsomme og meget professionelle, rigtig gode til at finde de rigtige vine til de retter du ønsker. Især Maccelli som er vores ynglings tjener. Og den aften hvor Marianne tog billede af køkkenet var både sjov og hyggelig, fik også et godt billede af Maccelli og ejeren Stefano, som overtog butikken for ca. 10 år siden. Monserrato har ellers været en familie restaurant i mange generationer, men nu er det altså Stefano, som kommer fra en stilling som restaurant-chef hos g, som styrer i dag.

Monserrato ligger lidt afsides bag Campo di Fiori og Farnese, men støv den op den er et besøg vær. – John

Ja det kan du så ikke mere, Monserrato er lukket – men lige om hjørnet ligget fiskerestuaranten Assunta Madre, den som brdr. Price besøgte i deres program. Beskrives senere.

Ristorante Monserrato

Via Monserrato 96

Tel. +39 06 687 3386

Lukket: mandag

www.

Nu skal vi ned til Magdalene, en lille frodig romerinde, som styrer Hosteria Farnese i den lille gade mellem Farnese og Fiori, Via Baullari i nummer 109. en af disse små Hosteria man altid ønsker, at spise på, små borde, forskellige træstole og ternet duge, og hvorfor først nu? Ja! Hvorfor? Vi spiste her første gang med John og Vivi i April (2012) og efterfølgende et par gange mere (i skrivende stund) og vil med garanti også komme her igen og igen fremover.

Dette skønne spisested med dens charme, varme og glade stemning. Er blevet en af vores ynglings huler fra allerførste gang. Og skulle ligesom Gino have været oppe først i denne guide. Men den er med og jeg glæder mig til næste gang.

I Hosteria Farnese er det Magdalene holder styr på tingene og skriver regningerne på sin lille terne blok. Hun har sammen sin mand Francesco drevet denne lille butik i mange år, og har i dag også sin figlio (søn) Luca og en af hans karmarater til at hjælpe med serveringen. De to unge mennesker først i tyverne er glade, søde og med meget varme hjælper deres gæster gennem et skønt måltid. Køkkener er typisk romana, enkelt og robust, deres speciale er Lam (Agnello) men også retter som Trippa og ossobuco er på kortet.

Da vi sidste gang sad ved et af de små borde udenfor, vi var nået til desserten og kaffen, og papa Francesco stod og småsludrede lidt kom snakken ind på Sambucaen, den var jo helt yt, den havde sin storhedstid i 60’er og 70’er  og efter den kom så Lemoncelloen og efter Amarettoen, men nu! Nu drak de unge ikke andet end øl over på pladsen (Campo di Fiori). Men vi snuppede dog Sambucaen alligevel.

Hosteria Farnese

Via Baullari 109

Tel. +39 06 688 01595

Lukket: torsdag

www

.  

Den næste vi kommer til er La Carbona, for enden af Campo de Fiori, en restaurant jeg har det en lille smule svært ved. Vi spiste her i 2009. det jeg husker tydeligst, var at vi fik en bord, sådan helt gemt af vejen, men man kan jo ikke vinde hver gang, så ok det skal ikke komme an på det, og vi vil ikke brokke os over en restaurant fordi vi ikke får det bedste bord.

Marianne og jeg har talt lidt, om hvorfor vi ikke har spist her igen. Marianne kan huske hun spiste formaggio misto men hun syntes den var lidt kedelig, jeg husker ikke hvad vi ellers fik den dag. Men vi har fået vin, antipasti, secondi med contorni og kaffe og buca. Jeg har regningen den er på € 87.-. Og nu når vi så sidder her og taler lidt om ”La Carbonara” mener vi også at kunne huske, at tjenerne ikke var helt skarpe.

Men for at give en mere nuanceret anmeldelse, gik jeg på nettet, for lige at tjekke den ud. Jeg læste over halvtreds anmeldelser fra alle mulige lande, det var ikke opløftende læsning, forholdet var 47 dårlige og 3 gode.

Her er de to første, som er fra nov. 2011 og april 2012.06.18

”En katastrofe”

Ufattelig dårlig affodring, der var bestemt ingen grund til at føle sig velkommen. Det var meget klart, at tjenerne ønskede bordene besat 5 gange i løbet af de 4 timers åbningstid.

Pasta’en var mere rå end aldente. Bevist forkert menu, for at højne indtjeningen. I bedste fald var det spild af en aften (37 minutter) Monogmor

”Vidunderligt”

Hvis dit budget tillader det, er det virkelig stedet at går hen. Vi er blevet anbefalet denne restaurant af en ven, og har ikke været skuffet! Atmosfæren og tjenerne var meget behagelige, men mest af alt maden og vinen var helt fantastiske.  London

Resten var fyldt af:

”vi ventede på maden” ”tjeneren fik min bestilling forkert” ”han lavede også fejl ved det andet bord” ”mit råd spring dette sted over” ”maden var ikke noget særlig” tjeneren opkrævede 15 euro i stedet for 5 euro for grønsager” ” Kan ikke anbefale denne restaurant”

Vurderer nu selv om det er her dit eventuelt eneste måltid i Rom skal foregå! Jeg vil ikke sige for eller imod, men jeg ved ikke hvad der skal til for at Marianne og jeg vil indtage vores næste måltid her.

Ristorante La Carbonara

Piazza Canpo de Fiori 23

Tel +39 06 686 4783

Lukket: Tirsdag

www.la-carbonara.it

På Campo de Fiori har jeg her-ud-over kun ”Baccanale” og det er kun mere en turistfælde eller i bedste fald en lidt bedre bar. Vi har da også kun spist morgenmad eller sådan lidt formiddags sult. Det vi har fået har været udmærket. Så til dette OK. Retfærdighedsvis skal lige siges, så har altså enganske fin formati misti der hen omkring sidst på aften, sådan ca. 11-12 stykker på natten, hvis man lige trænger.

Baccanale

Via dei Baullari 25-27 eller Campo de Fiori 32

Tel +39 06 686 5163

Lukket:

www.

Men omme i Via del Pellegrino ligger den skønneste lille sted, der er vine og oste i vinduerne. Bordene er så små at den mad du får serveret, bliver stillet på kanten af de to tallerkener som I spiser af. Tallerkner er håndmalet af ejeren selv. Maden er uden lige. Da det er en slags vin og oste butik, er det selvfølgelig et must, at prøve deres blandet ostetallerken. Vi fik også havets friture stegte frugter, nogle af de bedste blæksprutter jeg har fået serveret møre og lækre, ikke sådan seje nogle som man oftest får. Topkarakterer og nabo til Lucifero.

Ristorante Al Bric

Via del Pellegrino 51-52

Tel +39 06 687 9533

Lukket: mandag

www.bric.It

NB jeg har denne hjemmeside fra dem selv, men kommer ikke rigtig ind på den.

I en af de andre små gader der støder op til Campo de Fiori, ligger Fratelli la Bufala. Minder mest af alt sådan som Jensens bøfhus. Så er det den dag den står på rød bøf er det her du skal overveje af fortærer dit aftensmåltid. Her kan du få bøffen af bøffelkød i den størrelse og udskæring du foretrækker, Mozzarellaen er ligeledes af ægte bøffelmælk. Her serverer de også de rigtige napolitanieske pizzaer. Restaurankæden består i dag af over 100 lokale spisesteder i Italien og ud over resten af verden. Miami, London og Rio de Janeiro for at nævne nogle.  

Piizzaioli Fratelli la Bufala

Via della Corda 5

Tel. +39 06 687 9001

Lukket: åben alle dage

www.fratellilabufala.com

Mellen Fiori og Navona ligger Via della Cuccagna og i nummer 13/14 har La Piccola Cuccagna, opkaldt efter gaden, til huse. Restauranten har ligget her siden 1950, men har alligevel stadig ikke gjort noget for at komme ud af sin turistfælde status. Den har ellers alle mulighederne for at blive rigtig god, den rigtige beliggenhed med mange mennesker forbi hver dag. Og har det interiøre og den atmosfære som vi alle går efter. Priserne er sådan set gode nok vi gav 65 € for 2 gande antipasti og 2 secondi carne (kød-hovedretter) med vand og en vin på flaske til 20 €.

Ristorante La Piccola Caccagna

Via della Cuccagna 14

Tel. +39 06 686 1920

Lukket:

www.

En restaurant vi havde gået og luret på mange, mange gang er Osteria del Gallo i Vicolo di Montevecchio 27, en lille bitte gade, tæt ved Navona, når du bevæger dig op af Via de Tor Millina, og lige før du når det lille marked, kan du se Osteria del Gallo mellen husene godt klemt sammen.

Som sagt havde vi udset os denne restaurant, og vi tog os sammen til at prøve den i april 2011. super madsted det var så godt det vi spiste her. Det var frokost, så vi havde valgt buuschetta med lækker tyndtskåret prosciutto og mozzarella, en helt himmelsk Pancetta med basamico og en sværdfisk- Capascio og til ”hovedret” ville vi gerne have Pasta, så her valgte vi så Tagliolini med tomato g ost og en spaghetti Carbonara ov hvor var den god, ja! Den bedste jeg har smagt til dato. Pancettaen havde lige fået hvad den skulle.

Køkkenet er romane og Lazio, en af deres specialiteter er Nudler med ost og peber, hjemmelavet kager og deserter, Gallo har også en velassorteret vinklæder med mange gode vinhuse, både fra nærområdet og de store vine nordfra, samt el bredt udvalg af økologiske DOCG.vine

Priserne er i den lave ende af skalaen, vores ovenstående frokost med vin, vand og kaffe 84,- €, men vi fik en herlig Chardonay til 23.50 € så derfor er regningen lidt høj.

Osteria del Gallo

Via del Montevecchio 27

Tel. +39 06 687 3781

Lukket Tirsdage – siesta mellem 15:00 – 18:30, køkkenet lukker først kl. 23:30

www.osteriadelgallorome.

En aften vi gik lidt på må og få rundt i kvarteret omkring Navona, faktisk i samme område som Osteria del Gallo ligger i. vi havde ikke bestemt for aftens højdepunkt endnu, kom vi til en lille restaurant, som vi udelukkende valgte ud fra de berømte terne duge og træstolene. Osteria da Gino e Pietro, som har til huse på hjørnet af Via de Governo og Vicolo Savelli. Maden var god og veltillavet, jeg husker vi blev meget overrasket over stedet, vi havde ikke den store sult, så vi fik blandt andet Formaggio misto og anti pasti. Personalet var meget søde og venlige og meget snaksalige. Vi nogle fine samtaler med Andrea og Fillini som var vores tjenere begge meget opmærksomme, men også med Signore Gino, om stedet havde eksisteret i 40 år, med de samme to ejere. Signore Pietro, som Andrea blev ved at udtrykke det, var ikke tilstede denne aften, men vi havde det også fint med Gino. Som for øvrigt havde den vane, at stille sig ind i et lille hjørne mellem disken og et vinkøleskab, når han ikke havde noget at gøre. Det var også her vi oplevet det værste underholdning nogen sinde. Midt kom to spillemænd, de gav den både med O sole Mio og flere andre af de kendte italienske sange, hvilket det bestemt ikke hjalp på kvaliteten. Personalet hos Gino e Pietro sukkede da de kom og var ved at gå op i limningen før de var færdige. Men O sole Mio fik vi.

Hos Gino e Pietro slap vi med 47 Euro for bespisning denne aften.

Osteria Gino e Pietro

Via del Governo Vecchio, 106

Tel. +39 06 686 1576

Lukket: Torsdag

www.    

Roms bedste pizzaria, Carlo har i alle tilfælde ry for at lave de bedste pizzaer, han ligger i en lille sidegade til Corso Vittorio Emanuele mellem Campo de Fiori og Navona, ”Vicolo Savelli” og er ligesom ”Dar Poeta” (se beskrivelse andet på siden) noget af et tilløbsstykke, så husk at bestille bord, hvis du vil have en god pizza. Vi var med Chammilla, Peter og Martin så 5 gange anti-pasti og pizzaer, vin og vand 65 € i alt, der er OK. Og pizzaerne var rigtig gode, skulle jeg hilse og sige.

Pizzadillo La Montecarlo

Vicolo Savelli 18

Tel. +39 06 686 1877

Lukket: mandag

www.lamontecarlo.it

På samme besøg I Rom var vi også en tur hos Orso’ 80, efter en tur på Peters pladsen var vi blevet slutne og kigget os omkring for lidt Pranzo, og blev enige om, at det skulle være hos Alfredo. Her fik vi en overdådig varm og kold anti pasto, super!. men husk hvis du vil indtage din frokost hos Alfredo, at han holder Siesta fra kl. 15:00. vi kom dog igennem alle retterne. Det er lækkert og veltillavet og de mange små retterer friske og hjemmelavet. Hele mullevitten for os alle fem kom på 86,- €

Det siges at her på Orso’ 80, får man Rom’s bedste Anti Pasto.

Kan stærkt anbefales og Vi var da også på vej ned til Alfredo igen i vores sommerferie i år, tiden løb fra os, så vi nåede han ikke!.

Ristorante L’Orso ‘80

Via dell’ orso 33

Tel: +39 06 686 4904

Lukket: mandag

www.orso80.it

! Intet er så skidt at det ikke er godt for noget og i Via dell’ Orso 44, kun et lille stykke længere hen af gaden, støder vi på Risterante Lagana, hvor vi satte os i deres udendørsservering, den bedste oplevelse på denne romtur. Vi blev vartet op af Roberto vores tjener som var vi konger, selv om han havde mange andre kunder, havde han hele tiden styr på os, om vi manglede noget, eller havde nogle spørgsmål. Og indehaveren Mimmo, som var en lun fur, kunne stå og skælde ud ude i køkkenet så gnisterne sprang, for derefter at vende sin mod med det største smil og lade sig fotograferer. Mimmo som stammer Calabrien har nu boet så længe i Rom, at han tør kalde sig romer. Han elsker at lave mad og sammen med sin kone Cinzia, har de nu drevet denne lille oase siden 2008 og med stor held. Køkkenet er romersk, men har også specialiteter fra de andre italienske regioner, vi var her for at få frokost (pranzzzo) og efter som vi havde tænkt os anti pasto hos Alfredo, valgte vi også her at få den store blandet Anti-pasti. Helt fantastisk måltid og prisen var helt OK. 128,- € 4 voksne mennesker med vin og alt. Masser af tid og hygge, og en super hyggelig tjener. Tak

Sidst vi var her, opdagede vi, at de havde vores postkort hængende på et spejl lige der, hvor de lige inden de går ind med tarlerkerne, retter dem til. Og så pludselig! Stod de der alle sammen, de havde simpelthen opdaget at vi sat der, i deres restaurant. Hyggeligt at blive genkendt.

Ristorante Lagana

Via dell’ orso 44

Tel. +39 06 68301161

Lukket: søndag

www.ristorantelagana.it

igen og igen ja! Nu sidder vi her igen udenfor Osteria Della Vite,hos den pragtfulde tjener Massimo, som i mine øjne har en vis lighed med ”Linguini” fra tegnefilmen Ratatouille. Og ja det kan godt være en turist fælde, men så er det en af de bedre, her er der ikke noget med at man er glemt når man har sat sig tjenerene er sjove, åbne og et konstant i kontakt med deres gæster, Vi har spist Focaccia, Antipasto italieno, Tonnarelli cacio pepe, linguine all ’astice, bruscetta mista, misto cane, fiorentina, insalate pomodori, aff form. salumi og meget, meget mere, og vi har altid gået fra Massimo, Muhamed og deres kollegaer på ”della vite” med en god oplevelse og et godt humør. Og jeg tror vi har været forbi hver gang vi har været i Rom. Måske blot for at drikke en enkelt øl eller to i sommervarmen. Og prisen er også altid i orden.

De har for øvrigt også en buffet hvor man kan vælge alle mulige specialiteter.

Osteria Della Vite

Via della Vitte 96/97

Tel: +39 06 697 97680

Lukket:

www.

Vi må se at komme vedere!!

Den næste er også en af disse madhuler, som er med hjertet lige så meget som med maven, måske er det omvendt. Men Alda e Alfredo er en længe ventet oplevelse, vi har stået uden for jernskodderne så mange gange, og før, ja der kunne vi ikke engang finde dette unikke sted.

Osteria Spaghetti

Via della Maddalena 29b’

Tel. +39 06 683 00381

Lukket:

www.

Ristorante Ponte E Parione

Via S. Maria dell anima 62

Tel. +39 06 681 92278

Lukket:

www.ponteeparione.it(ikke “com” som på deres visitkort)

Antica Hosteria La Scalinata

Via Sant’ Andrea delle Fratte 32

Tel. +39 06 699 42067

Lukket: søndag

www.hostarialascalinata.com

Ristorante Sant’ Andrea har til huse i Via Sant’ Andrea delle Fratte 9/10 i nogle utrolig flotte lokaler. Og en lille udeservering med 5-6 borde. Køkkenet er typisk Romersk, med specialiteter som Lam med Artiskokker og bønner, Puntareller i ansjossovs og hjemmelavet Gnocchi og Pasta. Vi fik blandt andet ”Fettuccine alla Romana med kylling” og spaghetti med hvidløg, olie og chili 2 forretter og to hovedretter, samt rødvin til 16 €, vand og ”kaffe” i alt 102,- € så OK lidt i den dyre ende.

Ristorante Sant’ Andrea

Via sant’ Andrea delle Fratte 9/10

Tel. +39 06679 3167

Lukket: lørdag

www.ristorantesantandrea9.it

udgave 3 følger snarest

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                           

Ristorante Mascagni i Bioparc, Roms zologiske have, er en stor misforståelse, undgå at spise her, omgivelserne er ok og restaurantlokalet er også godt nok. Men oplevelsen var mindre god, først går ind og sætter os ved et bord, som vi straks bliver henvist til et andet, hvilket vi gjorde. Så sad vi så der, der skete så ikke mere, en 4-5 borde bliv besat, tjeneren modtog bestilling og de fik også deres mad, mendes vi prøvede og kalde tjeneren op fire gange uden held, og først 5. gang. Endelig kunne vi så afgive vores ønsker, de første tre retter var udsolgt, og mælk, vi havde jo Andreas med, var også slut, da maden endelig kom, var den kold, kedelig og slatten, så det var alt i alt en meget kedelig oplevelse.

Så find en restaurant uden for Zoo, spis din frokost og gå i zologisk have med ungerne, gå derefter ud og få din aftensmad et andet sted.

La Canonica

Vicolo del Peide 13

Tel. +39 065803845

Lukket: mandag

WWW.

Spring denne liste over

Ristorante der Pallaro

Osteria ar Galletto

Ristorante Matricianella

Il Bacaro

La Bruschetta A

Taverna Trilussa Trastevere

Ristortante da Fortunato

Botticlieria Gino

Ristorante La Pollarolla

Antica Taverna

Trattoria de Gli Amici

Trattoria da Licia

Ristorante Checco er Carettiere

Antica Trattoria da Gildo

Hostaria La Canonica

Trattoria da Sergio

Osteria La Quercia

Ristorante Monserrato (Lukket)

Hosteria Farnese

Ristorante La Carbonara

Ristorante Baccanale

Trattoria La Buca di Ripetta

Ristorante Fabrizio dal 1950 (Lukket) og blevet til:

Ristorante da Fabrizio al 56

Cantina Lucifero

Ristorante La Piccola Cuccagna

Osteria del Gallo

Osteria da GINO e PIETRO

Pizzeria Montecarlo

Ristorante L’Orso’80

Ristorante Lagana

Osteria della VITE

Osteria Spaghetti

Ristorante Ponte & Parione

Ristorante La Scalinato

L’Osteria dé Memmo i “Santori”

Ristorante Da Massi

Ristorante Galleria Sciarra

Antoca Hostaria Pontesisto

Ristorante da Pancrazio

Osteria Zi’Mberto

Trattoria da Luigi

Ristorante Assuntina

Pizzeria dar Poeta

Ristorante Assunta Madre

L’Antica Birreria Peroni dal 1906

Ristorante Sant’ Andrea

Ristorante Antonio al Pantheon dal 1934

Hosteria Costanza

Ristorante Il Catto Blanco

Ristorante Sora Lucia

Hostaria Giggetto al Portico D’ottavia

Ristorante Ritorno al Passato

Ristorante La Locanda del Pellegrino

Trattoria Sora Lella

Trattoria Tritone

Osteria Oscar Montecitorio

Trattoria da Teo

Trattoria Settimio

Ristorante Le Segrete

Ristorante Settimio

Ristorante Sapore di Mare

Ristorante da Roberto Al Passetto di Borgo

Ristorante er Faciolaro

Hostaria Dal Paino – Belli de Mamma

Pizzeria da Baffetto

Osteria Serafini

Ristorante Mario’s

Osteria da Fortunata

Salumeria Roscioli

Osteria dell Alloro

Ristorante Carlo Menta

Trattoria Dal Pollarolo 1936

Ristorante InRoma

Antica Hostaria Piccola Roma

Ristorante Camponeschi

Osteria Barberini

Osteria Nannarella del 1940

Ristorante Vacanze Romane

Ristorante Domiziano

Ristorante Tucci

Ristorante Barocco

Ristorante Panzirone

Ristorante Bernini

Ristorante 4 Fiumi

Ristorante Tre Scalini

Osteria Romana

Ristorante 34

Ristorante Il Vero Alfredo

Antica Trattoria da Carlone

Vinoteca Buccone

Risrorante Grotte dal Teatro di Pompeo

Tratteria Al Balestari

Antica Hostaria Romanesca

Ristorante Polese

Burger Federation, Fuimicino

Cafffe Camerino

Ristorante Corallo

Trattoria Alfredo e Ada

Trattoria da Enzo

Ristorante Ecce Bombo dal 1979

Gelateria Giolitti

Pizza/Bar Sloppy Sams

Ristorante La Pace del Palato

Ristorante/ Cafe Rosati

Taverna Lucifero

Cantina Al Bric

Ristorante Anima e Sapori

Trattoria Sore Margherita dal 1927

Ristorante Ai tre Tartufi

Caffe della Arance

Ristorante La Scaletta

Vineria da Biagio

Ristorante La Bica

Ristorante Rosa e Rosae

Ristorante Sopra

              

  

 

 

Marianne og jeg startede med frokost hos La Bruschetta E, en sidegade i den nordlige ende af Via Vittorio Veneto. En restaurant jeg havde besøgt for mange år tilbage, det er en af de restauranter, der ligesom er i kælderen med et stort hvælvet stenloft. Som Kong Hans, eller De fire Årstider i Malmø, og mange andre steder. Denne gang sad vi dog på terrassen uden for. En varm senforårsdag. Som sagt var det frokost, vi fik antipasti-kød, hvidløgsbrød og mix bruschetta, ganske glimerne. Middagen for år tilbage husker jeg som fantastisk, men på det tidspunkt var det måske bare det, at få grillet oksekød, efter flere dage med spisning i private italienske hjem, med pasta an’mas. La Bruschetta E står ikke først men skal prøves igen.

{gallery}madogferie/Galleri/Mad/Italien/Rom/Bruschetta_E{/gallery}

La Bruschetta E har rigtig stenovn med brænde!

La BruschettaE

Via Sardegna 39/41

tel. +39 06 42013721

Lukket: aldrig – åben alle ugedage  

www. ingen hjemmeside

 

De følgende restauranter kommer i helt tilfældigt rækkefølge. De kommer bare som jeg husker dem. Vi har spist så mange steder i Rom, og vi elsker dem alle sammen.

Hov Stop!

Til det med den tilfældige rækkerfølge, for jeg bliver lige nød til, at indskyde 2 restauranter som er kommet vores hjerter meget nær, Cantina Lucifero i Pellegrino og Fabrizio over på Trastevere.

Licifero ligger næsten dør om dør med Hotel Bollo, hvor vi har boet mange gange. Det var også grunden til at vi bestilte bord her, den sidste aften i sommerferien 2013, og vi faldt omgående for dens lidenhed, dens charme og ikke mindst Andrea en af de to fantastiske værter. Andrea valgte både menuen og vinen, og begge dele var perfekte, og lige som for alle de andre gæster var han der hele tiden og sørgede for vores velbehag, for en god oplevelse og at vi havde vin og vand i vores glas. Andreas havde selv sit glas lige ved hånden og var parat med en skål når lejligheden bød sig.

Denne fantastiske oplevelse betød, at denne ”poco Ristorante” med de tæt pakkede borde-, her er vel plads til 30 gæster i det lille lokalet hvor en stor skinkeanretning fylder en god del i det bagerste af restauranten. Og hvor det rustikke træloft og de lange hylder med vin giver hygge og velvære. - Blev vores absolutte ynglings restaurant, og efterfølgende er stedet hvor vi spiser vores første aftenmåltid når vi er i Rom. De følgende gange har det været Francisco den anden af værterne, som har givet os sin opmærksomhed og lune oplevelse.

Ligesom Andreas har også Francisco sit rødvinsglas i bekvem nærhed og forsømmer ikke en lejlighed for, at hilse på gæsterne. I Maj fik den bare max gas, foruden Francisco og Andrea var også pigerne Jo-Jo og Valeria, der blev skænket i karaffel, Marianne var i køkkenet, oksehalerne kom ind i flere omgange og hjemmebagte kager til kaffen. Og dagen efter da vi kom forbi, står Valeria uden for, da hun ser os, siger hun ”Kan I kende mig? – Jeg har fået farvet hår” ”godt vil I ikke lige med og få et lille en på huset”. Og inden for stod Francisco allerede med glassene skænket. Man kan ikke lade være med at føle sig velkommen her.

CANTINA LUCIFERO

Via del Pellegrino 53 (Campo de’ Fiori)

tel. +39 06 89767575

Lukket: aldrig – åbne alle ugedage  

www. ingen hjemmeside

 

Den næste er FABRIZIO i Trastevere, en restaurant som jeg spottede allerede første gang jeg var på Trastevere siden. I 60’erne havde jeg flere plader med den amerikanske sanger Fabian, og derfor havde navnet fanget på lang afstand. ”Da Fabrizio” er en typisk romerske restaurant, dog med hvide duge, ingen udendørs servering og meget tillukket når der ikke er åbent. Den kunne narre nogle til at tro, at her har vi endnu en turistfælde, men dette er absolut ikke tilfældet. Den er på alle måder som mange andre små madhuler, vi alle gerne vil finde, men denne er helt unik fordi den har en sjæl, en historie som gør at man får et forhold til den. Fabrizio’s far startede den helt tilbage i 1953, og Fabrizio som er født, ude bag i deres køkken, har overtaget den efter sin far og mor. Det er sådan i dag, at Fabrizio, efter de har lukket køkkenet ned for natten, går derud flere gange, lukker sig ind i sig selv, står fuldstændig stille tænker på sin far og mor og på den barndom han har levet i dette køkken. Fabrizio og mamma har en søn og en datter, Flaminia som er en pige først i tyverne siger, ”Når min storebror ikke vil og ikke har lyst til livet her i restauranten, er det jo mig der må tage over. Hvilket hun siger en tone og med ægte varme, at man ikke er i tvivl om, at hun brænder for det, godt gået Flaminia.

Dette besøg fik mig også til at se de små madhuler i et lidt andet lys. Det er komplet ligegyldigt om du går ind i en dyr eller billig, med ternet duge eller hvide, på en stor plads eller en lille sidegade, hvis det er et kompani der ejer restauranten tillige med flere andre, har man meget svært ved at finde sjælen, og det er først når sjælen kommer med helt ned i gryderne, at man får totaloplevelsen. Der hvor ”Padrone” er i lokalet, der er mad eventyret.

Ristorante da Fabrizio dal 1956

Lukket:  – ind til videre!  

 

 Vi går over (det er vi faktisk allerede – det nye indlæg med Fabrizio) broen Ponte Sisto, og traver lidt op i det gamle Trastevere. I retning mod Piazza G. Belli, helt oppe i den sidste ende af via del Politeama i nummer 21-23, finder vi Taverna Trilussa. På dette herlige sted, hvor værten Maurizio hele tiden er i gang. Så står han uden for og trækker kunder ind, så smyger han sig rundt og taler med og hygger om gæsterne, og så i receptionen og køkkenet skal også lige styres, og tilbage til gæsterne. Hele tiden er den mand i bevægelse, uden det forstyrrer os gæster og madroen. Maden er fantastisk og bliver serveret lige så fantastisk serveret, for eksempel blev min ret serveret i en rygende varm stegepande.  OK! prisen er også fantastisk 95 euro per mand, ligge nok i den tunge ende. Dog ret skal være ret, vi havde også valgt en dyr rødvin.

NB! Her fik jeg min første autograf i vores madbog.

TAVERVA TRILUSSA

Via del Politeama 21-23

Tel: +39 06 5818918

Lukket til frokost og søndag

Pæn stor udendørs servering i sommerhalvåret

Ingen hjemmeside

 

Så en tur til Pantheon og Piazza del Rotonda, her finde vi Ristorante da Fortunato, en af disse Restauranter hvor vi har spist frokost flere gange, men stadig har middagen til gode. Hos Signore Fortunato har vi spist nogle formidable pranzo’er. Specielt deres mozzarellaer af bøffelmælk er virk’lig, virk’lig. Store runde kugler af denne herlige ost, så store som snebolde, bliver ustandselig serveret ved bordene, med også deres ”Prosciutto” noget for sig selv, spaghetti med rejer er mums.

Prisen er OK – sidst var vi 5 til frokost og betalte € 159,-  antipasta, primi og vin.

Ristorante da Fortunato

Via del Pantheon 55

Te. +39 06 6782788

Lukket: Søndag

www.ristorantefortunato.it

 

Lige kommet tilbage fra Rom, og skal skrive lidt igen. Og skrev jeg ikke lidt tideligere, at de i det følgende ville komme i tilfældig rækkefølge. OK men her kommer en som skulle være først eller mindst nummer to. GINO

Bottiglieria Gino, ja men for søren det ligger i den mindste lille gade man kan forestille sig, et lille bitte skilt med ordet Trattoria og en pil ved indgangen til gaden. Man forestiller sig det ikke, men her ligger et madtempel af format. Gino var det sted vi skulle spise middag, sidste gang vi var i Rom. Vi havde ungerne med, og vi troede da det var ok, hvis vi bestilte bord sådan ved frokosttid til samme aften. Men sådan var det ikke. Vi kunne stå der og kigge ind i dette fantastiske sted der summede ubeskriveligt af rom, romere og madglæde. Så nu da vi var her igen, havde vi selvfølgelig lært af erfaring, gik vi jo bare der hen igen, uden reservation men hvad det var jo frokost denne gang. Men efter lidt himlende øjne over manglende bordbestilling fandt tjeneren alligevel et bord til os. Og for søren må jeg lige sige igen, dette er stedet af guds nåde.

Vi får sat os, og straks kommer Gino futtende hen til og og spøger os om vi vil have vand med eller uden, og hvad vi havde lyst til, jeg siger ordet Antipasti og Gino fuldføre sætningen med et “alla Casa”, og selvfølgelig er det det vi skal have. Gino futter rundt, (og Gino futter) serverer for de øvrige gæster, medens han til stadighed holder øje med os. På et tidspunkt syntes han sikkert vores tallerkner har været tomme længe nok, og han ruller lige hænder rundt om hinanden, som tegn på om vi skal videre, og det skulle vi da helt klart, han spørg så om vi er til pasta, da vi siger ja! Forsætter hen med “speciale” og det skal han ikke sige to gange, vi skal have huset specialitet; klart. På samme måde forløber resten af måltidet, middag og dessert. De serverer ikke kaffe hos Gino, men en lille en kan man godt få.

Gino futter, men stedet styres af Gino’s Søn, Fabrizio og Datteren, Carla . Ginos datter sidder ved kassen og hans søn serverer sammen de to tjenere Aldo og Mario. I lokalet er der en lyd af stemmer i en grad man har svært, at forestille sig. Jeg er kun en gang før blevet overrasket over denne bunbastiske lyd at menneske stemmer, det var for mange år tilbage, vi kom og drejet ind i gågaden i Teramo, jeg troede der lå et fodboldstatium i gaden.

Før vi forlod Gino, talte jeg med ham om de familiemæssige forhold, da hans søn er ca. 1½ hoved højre end Gino, spurgte jeg til dette, hvortil Gino svarede, min kone var ikke så høj. Tak Gino vi kommer igen.

Husk at bestille bord – I får en god oplevelse.

Sidst vi spiste her, var prisen € 75,- for 3 personer.

Bottiglieria Da Gino - NB! NYT NAVN  "Da Gino by the Parliament"

Vicolo Rosini 4

Tel. +39 06 687 3434

Lukket: Søndag

www. ingen hjemmeside

I vores første madbog, den af Andres Grøndal, omtaler han Ristorante La Pollarola som ligger i de små gader mellem Plazza Navona og Campi di Fiori, problemet var bare, at vi ikke kunne finde den. Vi har på en eller anden måde misforstået stedet og ledt de forkerte steder. Men så pludselig der lå den, og vi har gået forbi mange, mange gange. Vi har boet på hotel Campo de Fiori mange gange (skønt hotel med en skøn tagterrasse) og dette ligger kun 30-40 meter væk. Nå men nu var den her, og nu skulle den prøves.

Det var godt nok en lidt tam onsdag aften og der var ikke så mange gæster, så vi manglede lidt af den massive italienske stemning. Maden var dog upåklagelig, jeg fik huset specialitet, kylling, og Marianne fik den bedste Melensane hun havde smagt, inden havde vi fået Antipasti rustica. Som sædvanlig, var jeg lige ved at sige, spang vi desserten over, dessert er ikke Marianne og min stærke side. Så hellere en kaffe og en buca.

La Pollarola

Plazza della Pollarola 24-25

Tel +39 06 6880 1654

Lukket: søndag

www.lapollarola.it

 

Næste ristorante er en af mine ynglings frokostrestauranter. Måske mest fordi vi kun har spist frokost her. Og ikke har nået det sene måltid her. Den ligger i en af de små sidegader bag Navona, når man trækker ud af Via di Tor Millina, den med tårnet, og videre ad via della pace, en 3-4 gader op på venstre hånd. Så dukker den op ca 100 m i Via Monte Giordano 12. i et lille sving. Denne skønne ristorante med de mange borde men grønternet duge uden for hedder Taverna Antica, eller Antica taverna magia bene, (god Magi). Det mad vi har fået her her altid været frisk og lækkert, noget man fik lyst til, men som sagt det har været lette retter som formaggio misti, en caprise eller tomat salat, antipasti eller pasta, deres specialitet er Carciofo (Artiskokker), i hele foråret fra de starter høsten og frem over sommeren er artiskokker en meget yndet spise i Rom. Taverna Antica har en stabel på 80-100 friske artiskokker stående på en stol hele foråret, meget imponerende. I kan se dette på deres hjemmeside, hvis I kan komme ind på den! Denne side har også et billede af dette monument, se under Mad/Galleri.

Vi har de sidste mange gange, vi har været i Rom, spist vores første frokost her, fordi retterne er lettere her end hos Maria, og vi selv bestemmer mængden, så er vi knapt så bombet til aftenmåltidet. Næste gang vi er i Rom så sidder vi også her. Så vi ses.

Antica taverna ”magia bene”

Via Monte Giordano 12

Tel. +39 06 688 01053

Lukket: altid åben

www.anticatavernamagiabene.it

Næste ristorante er også fra Rom kærligheds spæde start, vi skal igen over åen til Trastevere til det lille torv Piazza San’t Egidio 6, her ligger et lille trattoria ”de Gli Amici” et fantastisk sted der ”drives” af nogle velfungerende handicappede unge mennesker med tilsyn af deres værger. Stedet er et fin lille sted med 10-12 borde indenfor og nogenlunde det samme udenfor om sommeren. Maden er frisk og veltillavet, vi fik antipasta, Cotoletta di Pollo og Straccetti con rughetta tomatsalat og grillede grønsager som tilbehør, rødvin, kaffe og Sambuca pris € 39 pr. person.

De unge mennesker er super søde og prøver på alle måder at gøre det godt, kan kun anbefales. Om ikke for andet Alle deres vine er en del af ordningen ”Vin for Life” som støtter AIDS-programmet i Afrika.

Trattoria de Gli Amici

Piazza Sant’Egidio, 6

Tel +39 06 580 6033

Lukket: åben alle dage, dog kun frokost søndag

www.

 

Vi bliver i Trastevere lidt i nu, og går lidt op af bakken til Trattoria ”da Lusia” i Vicola del Mattonato 2.

Da Lucia ligger i en lille gade, lidt Lady & Vagabonden agtligt, vasketøjet er dog udskiftet med masere af lys. Stemningen er fin. Der er en enkelt række borde langs muren og plads til 50-70 gæster indenfor i de to små lokaler. Da Lucia er verdens kendt, i alle tilfælde i alle de hjemlige madbøger. Men da Lucia er da også en dejlig restaurant i en hyggelig lille gade, en sådan lille oase man altid håber på man finder, og de kan så sandelig også lave god mad. Vi har spist her flere gange og har blandt andet fået deres antipasti, rokkevingesuppe og Spaghetti alla Gricia og carbonara. Som hovedretter (secondi piatti) har tjeneren som regel fået lov at bestemme. Det har været tynde okse eller kalveskriver/skiver, grillet lam og meget mere.

Da Lucia drives af Giuliano og Renato, det gamle trattoria har været familieejet siden 1938, og har siden hver dag været besøgt af de mange stamgæster fra det lokale miljø, med deres aviser, men også af mange gæster fra hele verden, der har det som faste punkt på deres romtur.

Mere omtale i: I Pallesens fodspor

Trattorio da Lucia

Vocolo del Mattonato, 2

Tel. +39 06 580 3601

Lukket: mandag

www. www.trattoriadalucia.com

 

Så til en af de helt store overraskelser, positive overraskelser. Da vi i april var hernede, havde vi tænkt os, at vi ville have taget vores venner med på ”Trilussa” for at give dem den oplevelse med potter og pander, desværre bestemte vi os lidt sent, og kunne ikke få bord, vi prøvede endog bare at møde op, men Trilussa er et af de steder, hvor man nok skal regne med det er nødvendigt at bestille bord i god tid.a

Nå! men vi gik så lidt rundt på må og få, og havde ikke så travlt, når det nu ikke blev Trilussa. Vi endte nede i Via Benedetta, som nærmest må betragtes som et hovedstrøg mellem Piazza San G d. Malva og Piazza Trilussa, men som er dødssyg, mørk og kedelig. Man skal også se godt efter for at finde hullerne i muren, Vi kiggede ind hvor vi kunne, et sted stod en gammel rød trævogn, af den slags som ”Røde” kørte kufferter på i Matador. Der var fint nok, men ikke et øje eller lyd af mennesker. Vi var da også lige ved at gå, men så nej! vi kigger lige lidt længere inde. Og efter endnu et rum med et meget stort bord, hvor en mand sad med sin avis. Kunne vi se nogle kølediske lidt længere fremme. Så stod vi i et stort højloftet lokale, lidt sigøjner artigt og meget dekorativt, med de traditionelle gæstebilleder på væggene og med høj italiensk lyd. Stuvende fyldt! men tjeneren fandt dog fire pladser til os midt i denne heksekedel.

Restauranten hedder ”Checco er Carettiere” og ligger i nummer 10-13 i Via Benedetta, lidt spredt, med cafe, mejeri, bageri, Gelateria og selvfølgelig deres historiske restaurant i de mange lokaler. ”Checco er Carettiere” er startet i 1938 af Susy og hendes søster’s farfar Francis Porcelli og videreført af deres papa Phillip, han gik under Navnet ”Fedtmule”, da Papa Phillip dødede i 1998 overtog Susy, Stephanie, Laura og Mira dette skønne spisested og videreførte det gamle sted tro mod ånden og deres motto: KVALITET ’for kærlighed og TRADITION.

Sådan som jeg har forstået deres historie. har Checco (kort for Francis) fundet dette gamle vinmageri (Carettiere) hvis eksistens kan dokumenteres helt tilbage til 1480. I 1935 har han (Checco) gået i gang med at forædle vinen i denne vinbutik. Vinen bliver meget hurtig den herskende, den var simpelthen den bedste i kvarteret. Checco’s kone, Diomira startet i køkkenet, og hun var en helt fantastisk kok og med hjælp af sønnen Plilip, fik de tre sammen så skabt ”Checco er Carettiere”.

Den gang var det retter som ”Broccoli suppe med rokkevinge ” og ”Pasta og Kikærter”, ”Gnocchi med Amatriciana” og oksehaler der blev serveret. Retter som også i dag står på menukortet.

Her fik jeg så mine første oksehaler, og de smagte skønt, det havde jeg aldrig troet jeg kunne lide, herudover fik vi antipasto og antipasto di mare, et par ossobuco’er, ”fave e pecorini” (hestebønner med ost) og en Melanzana alla Parmisiana som var rigtig rigtig god, foruden et par flasker vin og vand, caffe og cappuccino og selvfølgelig Sambuca. Fire personer € 181,50 (45.50).

Jeg skal lige nævne, at sidst vi var her, fik min svigermor de lækreste grillet jomfruhummer, som hun taler om endnu.

Susy, hendes søstre og deres 15 medarbejder vil altid tage imod dig, og byde dig velkommen i deres varme atmosfære i deres historiske kro.

Se på youtube: www.youtube.com/watch?feature=endscreen&NR=1&v=2W2fsUqxE10

Osteria Checco er Carettiere

Via benedetta 10-13

Tel. +39 06 581 7018 - Fax +39 06 588 4282

Lukker: åben alle dage

www.checcoecarettiere.it

På Trastevere ligger også Da Gildo dal 1958, på hjørnet af Via di Santa Dorotea og Via dalla Scala med udsigt til Porta Settimiana. Da Goldo er lille med meget populær og ofte er det sikkerst at bestille bord. Vi har for det meste spist frokost her. Menuen er lille, enkelt og sæsonbestemt, typisk romansk. Køkkenet har ry for den perfekte tilberedelse.

Zuppa di Carciofo er proppet med carciofo. Spaghetti Caccia e pepe bliver tilberedt ved bordet, med cacciaost og peber. En sikker succes er deres stegte æg med trøfler, lange flager af Tartufi, hvis duft spreder sig skønt ud over hele lokalet. De har også en ostetallerken med Gorganzola, Scamorza, Peccorino og flere andre, serveret med honning.

Da Gildo har et par rækker borde langs husmuren og kan meget vel ligne lidt af en turistfælde, men lad dig ikke narre, de kan godt lave mad. Priserne er meget fornuftige. Sidste frokost Marianne og jeg spiste her kostede €27.50 for os begge, men regn med, at et aftenmåltid vil blive omkring € 20-25.

Pizzeria er åben alle fra frokost – har rigtig træ brændeovn

Trattoria Da Gildo

Via della Scala, 31 A

Tel +39 06 580 0733

Lukket: torsdag

www.dagildoatrastevere.it

 

Før vi så forlader Trastevere og snutter tilbage over Ponto Sisto, skal vi lige have en sidste ristorante med på vejen, nemlig Hosteria la Canonica som ligger i en lille sidegade ved torvet og santa Maria Kirken. Også denne kender vi mest fra frokostsiden.

Køkkenet er romansk og deres specialitetter frisk fisk og havets frugter, de har mange faste menuer, og da vi kun har spist frokost her, har jeg lidt svært ved at gennemskue om det er noget der ligner en turistfælde, det må komme an på en senere prøve. Restauranten er højloftet, skulle været resterne af en gammel kirke, kan rumme ca. gæster, det store lokale på 1. sal kan tage op til 90-100 gæster. Den lille gade som La Canonica ligger i, er fuldstændig overdækker af træer, og langs husmuren har en enkelt række borde, og de har hos La Canonica valgt orange duge, ikke så almindeligt, men passer nogenlunde til murene.  

Priserne er fornuftige, og maden var veltillavet. En frokost her med caprise, pomodoro og agruk, Pasta Carbonara, spaghetti med muslinger, en flaske hvidvin og vand plus kaffe kostede os € 54,- altså 27 € pr næse.

Hosteria la Canonica

Vicolo del Piede 13,A

Tel. +39 06 580 3845

Lukket: mandag

www.ristorantelacanonica.com

 

Vi er nu over Ponto Sisto på vej mod Farnese og Fiori, og går forbi Sergio for 120 gang. Vi har endnu ikke spist her, selv om vi ofte har truet os selv med det. Men næste gang skal det være. Fordi sidst vi havde Andreas med, skulle Marianne have hans mad varmet, og da de ikke havde adgang til en mikroovn på Ponto Sisto (hotellet) og heller ikke formået på grillbaren overfor. Gik Marianne ind hos Sergio for at spørge om de havde en mikroovn, hvilket de heller ikke havde, Men! kokken tog resolut en pande, tog bøtten med Andreas mad, hældte den på panden og varmede den. Godt gået, dette belønner vi med en middag næste gang.

Da Sergio er på forsiden af Helge Kamps bog ”Spisesteder i Rom” klassisk romersk, anmeldelsen kommer på et senere tidspunkt.

Trattoria Da Sergio

Vicolo della Grotta 27

Tel. +39 06 686 4293

Lukket: søndag

www.

 

Nu ligger små og store madhuler nærmest dør om dør, så vi forsætter lidt længere op ad Vicolo della Grotta og kommer til den lille plads Piazza della Quercia, her finder vi så Osteria La Quercia begge opkaldt efter det store egetræ der står midt på pladsen.

La Quercia er en af de lidt dyrere restauranter, prisen ligger omkring 40-50 €, men maden er altså også super god. Og så får du hele striben, antipasto, polpette al vino, patate al forno og verdure grigliate, abbacchio  forno, entrecote eller filetto griglia, vand med og uden brus, og nå-ja! Amerone, og dolce carrello, kaffe og selvfølgelig Sambuca. Absolut en af vores ynglings restauranter. Vi har spist her ofte og vil meget snart komme der igen. Rar betjening og Mutimilano sørger virkelig for at vi har det godt og stemningen er i top.

Osteria La Quercia

Piazza della Quercia 23

Tel. +39 06 683 0932

Lukket. Altid åben

www.laquercioosteria.com

 

Hvis forsætter længere op og lige over Piazza Farnese til Via Monserrato, finder vi Ristorante Monserrato, som jeg forelskede mig i, fra det øjeblik jeg kom ind i deres lille lokale, det var også her Marianne lavede sig foto køkkenshots, og fotograferet kokken og køkkenpersonale og køkken, det er noget de sætter stor pris på at få den erkendelse og interesse for deres arbejde. Marianne har efterfølgende fortsat med dette, og har en hel fotoserie. Hvilket der på et tidspunkt vil blive lavet en serie billeder fra det romerske køkken.

På Monserrato er deres speciale romerske rette med fisk og skaldyr, deres friske fisk er af meget høj kvalitet, sidst fik jeg spaghetti med havets frugter, var noget af der ypperligste jeg har smagt, Marianne prøvede deres Scampi med hvidløg også denne var meget lækker, det er deres dyreste ret på menukortet koster ca. 25 euro. De har også gode pasta og kødretter (Bistecca di Fiorentina) som det kan anbefales at prøve. For eksempel Har de en skøn Risotto med jomfruhummer sauce, som er hel suveræn. Deres antipasti er lækker og enkel, deres Bars fra ovn er fantastisk. Spaghetti  alla vongola bianci umh!. Artiskokhjerter, østers og ikke minst carpaccio di Spada.  Og taler om “dolce” er det nok Créme brülee du bør kigge efter.

På trods af himmelvendte øjne, når man spørger om det uopnåelige, er personalet her venlige, hjælpsomme og meget professionelle, rigtig gode til at finde de rigtige vine til de retter du ønsker. Især Maccelli som er vores ynglings tjener. Og den aften hvor Marianne tog billede af køkkenet var både sjov og hyggelig, fik også et godt billede af Maccelli og ejeren Stefano, som overtog butikken for ca. 10 år siden. Monserrato har ellers været en familie restaurant i mange generationer, men nu er det altså Stefano, som kommer fra en stilling som restaurant-chef hos g, som styrer i dag.

Monserrato ligger lidt afsides bag Campo di Fiori og Farnese, men støv den op den er et besøg vær. – John

Ja det kan du så ikke mere, Monserrato er lukket – men lige om hjørnet ligget fiskerestuaranten Assunta Madre, den som brdr. Price besøgte i deres program. Beskrives senere.

Ristorante Monserrato

Via Monserrato 96

Tel. +39 06 687 3386

Lukket: mandag

www.

 

Nu skal vi ned til Magdalene, en lille frodig romerinde, som styrer Hosteria Farnese i den lille gade mellem Farnese og Fiori, Via Baullari i nummer 109. en af disse små Hosteria man altid ønsker, at spise på, små borde, forskellige træstole og ternet duge, og hvorfor først nu? Ja! Hvorfor? Vi spiste her første gang med John og Vivi i April (2012) og efterfølgende et par gange mere (i skrivende stund) og vil med garanti også komme her igen og igen fremover.

Dette skønne spisested med dens charme, varme og glade stemning. Er blevet en af vores ynglings huler fra allerførste gang. Og skulle ligesom Gino have været oppe først i denne guide. Men den er med og jeg glæder mig til næste gang.

I Hosteria Farnese er det Magdalene holder styr på tingene og skriver regningerne på sin lille terne blok. Hun har sammen sin mand Francesco drevet denne lille butik i mange år, og har i dag også sin figlio (søn) Luca og en af hans karmarater til at hjælpe med serveringen. De to unge mennesker først i tyverne er glade, søde og med meget varme hjælper deres gæster gennem et skønt måltid. Køkkener er typisk romana, enkelt og robust, deres speciale er Lam (Agnello) men også retter som Trippa og ossobuco er på kortet.

Da vi sidste gang sad ved et af de små borde udenfor, vi var nået til desserten og kaffen, og papa Francesco stod og småsludrede lidt kom snakken ind på Sambucaen, den var jo helt yt, den havde sin storhedstid i 60’er og 70’er  og efter den kom så Lemoncelloen og efter Amarettoen, men nu! Nu drak de unge ikke andet end øl over på pladsen (Campo di Fiori). Men vi snuppede dog Sambucaen alligevel.

Hosteria Farnese

Via Baullari 109

Tel. +39 06 688 01595

Lukket: torsdag

www

.  

Den næste vi kommer til er La Carbona, for enden af Campo de Fiori, en restaurant jeg har det en lille smule svært ved. Vi spiste her i 2009. det jeg husker tydeligst, var at vi fik en bord, sådan helt gemt af vejen, men man kan jo ikke vinde hver gang, så ok det skal ikke komme an på det, og vi vil ikke brokke os over en restaurant fordi vi ikke får det bedste bord.

Marianne og jeg har talt lidt, om hvorfor vi ikke har spist her igen. Marianne kan huske hun spiste formaggio misto men hun syntes den var lidt kedelig, jeg husker ikke hvad vi ellers fik den dag. Men vi har fået vin, antipasti, secondi med contorni og kaffe og buca. Jeg har regningen den er på € 87.-. Og nu når vi så sidder her og taler lidt om ”La Carbonara” mener vi også at kunne huske, at tjenerne ikke var helt skarpe.

Men for at give en mere nuanceret anmeldelse, gik jeg på nettet, for lige at tjekke den ud. Jeg læste over halvtreds anmeldelser fra alle mulige lande, det var ikke opløftende læsning, forholdet var 47 dårlige og 3 gode.

Her er de to første, som er fra nov. 2011 og april 2012.06.18

 

”En katastrofe”

Ufattelig dårlig affodring, der var bestemt ingen grund til at føle sig velkommen. Det var meget klart, at tjenerne ønskede bordene besat 5 gange i løbet af de 4 timers åbningstid.

Pasta’en var mere rå end aldente. Bevist forkert menu, for at højne indtjeningen. I bedste fald var det spild af en aften (37 minutter) Monogmor

 

”Vidunderligt”

Hvis dit budget tillader det, er det virkelig stedet at går hen. Vi er blevet anbefalet denne restaurant af en ven, og har ikke været skuffet! Atmosfæren og tjenerne var meget behagelige, men mest af alt maden og vinen var helt fantastiske.  London

Resten var fyldt af:

”vi ventede på maden” ”tjeneren fik min bestilling forkert” ”han lavede også fejl ved det andet bord” ”mit råd spring dette sted over” ”maden var ikke noget særlig” tjeneren opkrævede 15 euro i stedet for 5 euro for grønsager” ” Kan ikke anbefale denne restaurant”

Vurderer nu selv om det er her dit eventuelt eneste måltid i Rom skal foregå! Jeg vil ikke sige for eller imod, men jeg ved ikke hvad der skal til for at Marianne og jeg vil indtage vores næste måltid her.

Ristorante La Carbonara

Piazza Canpo de Fiori 23

Tel +39 06 686 4783

Lukket: Tirsdag

www.la-carbonara.it

 

På Campo de Fiori har jeg her-ud-over kun ”Baccanale” og det er kun mere en turistfælde eller i bedste fald en lidt bedre bar. Vi har da også kun spist morgenmad eller sådan lidt formiddags sult. Det vi har fået har været udmærket. Så til dette OK. Retfærdighedsvis skal lige siges, så har altså enganske fin formati misti der hen omkring sidst på aften, sådan ca. 11-12 stykker på natten, hvis man lige trænger.

Baccanale

Via dei Baullari 25-27 eller Campo de Fiori 32

Tel +39 06 686 5163

Lukket:

www.

Men omme i Via del Pellegrino ligger den skønneste lille sted, der er vine og oste i vinduerne. Bordene er så små at den mad du får serveret, bliver stillet på kanten af de to tallerkener som I spiser af. Tallerkner er håndmalet af ejeren selv. Maden er uden lige. Da det er en slags vin og oste butik, er det selvfølgelig et must, at prøve deres blandet ostetallerken. Vi fik også havets friture stegte frugter, nogle af de bedste blæksprutter jeg har fået serveret møre og lækre, ikke sådan seje nogle som man oftest får. Topkarakterer og nabo til Lucifero.

Ristorante Al Bric

Via del Pellegrino 51-52

Tel +39 06 687 9533

Lukket: mandag

www.bric.It

NB jeg har denne hjemmeside fra dem selv, men kommer ikke rigtig ind på den.

 

I en af de andre små gader der støder op til Campo de Fiori, ligger Fratelli la Bufala. Minder mest af alt sådan som Jensens bøfhus. Så er det den dag den står på rød bøf er det her du skal overveje af fortærer dit aftensmåltid. Her kan du få bøffen af bøffelkød i den størrelse og udskæring du foretrækker, Mozzarellaen er ligeledes af ægte bøffelmælk. Her serverer de også de rigtige napolitanieske pizzaer. Restaurankæden består i dag af over 100 lokale spisesteder i Italien og ud over resten af verden. Miami, London og Rio de Janeiro for at nævne nogle.  

Piizzaioli Fratelli la Bufala

Via della Corda 5

Tel. +39 06 687 9001

Lukket: åben alle dage

www.fratellilabufala.com

Mellen Fiori og Navona ligger Via della Cuccagna og i nummer 13/14 har La Piccola Cuccagna, opkaldt efter gaden, til huse. Restauranten har ligget her siden 1950, men har alligevel stadig ikke gjort noget for at komme ud af sin turistfælde status. Den har ellers alle mulighederne for at blive rigtig god, den rigtige beliggenhed med mange mennesker forbi hver dag. Og har det interiøre og den atmosfære som vi alle går efter. Priserne er sådan set gode nok vi gav 65 € for 2 gande antipasti og 2 secondi carne (kød-hovedretter) med vand og en vin på flaske til 20 €.

Ristorante La Piccola Caccagna

Via della Cuccagna 14

Tel. +39 06 686 1920

Lukket:

www.

 

En restaurant vi havde gået og luret på mange, mange gang er Osteria del Gallo i Vicolo di Montevecchio 27, en lille bitte gade, tæt ved Navona, når du bevæger dig op af Via de Tor Millina, og lige før du når det lille marked, kan du se Osteria del Gallo mellen husene godt klemt sammen.

Som sagt havde vi udset os denne restaurant, og vi tog os sammen til at prøve den i april 2011. super madsted det var så godt det vi spiste her. Det var frokost, så vi havde valgt buuschetta med lækker tyndtskåret prosciutto og mozzarella, en helt himmelsk Pancetta med basamico og en sværdfisk- Capascio og til ”hovedret” ville vi gerne have Pasta, så her valgte vi så Tagliolini med tomato g ost og en spaghetti Carbonara ov hvor var den god, ja! Den bedste jeg har smagt til dato. Pancettaen havde lige fået hvad den skulle.

Køkkenet er romane og Lazio, en af deres specialiteter er Nudler med ost og peber, hjemmelavet kager og deserter, Gallo har også en velassorteret vinklæder med mange gode vinhuse, både fra nærområdet og de store vine nordfra, samt el bredt udvalg af økologiske DOCG.vine

Priserne er i den lave ende af skalaen, vores ovenstående frokost med vin, vand og kaffe 84,- €, men vi fik en herlig Chardonay til 23.50 € så derfor er regningen lidt høj.

Osteria del Gallo

Via del Montevecchio 27

Tel. +39 06 687 3781

Lukket Tirsdage – siesta mellem 15:00 – 18:30, køkkenet lukker først kl. 23:30

www.osteriadelgallorome.

 

En aften vi gik lidt på må og få rundt i kvarteret omkring Navona, faktisk i samme område som Osteria del Gallo ligger i. vi havde ikke bestemt for aftens højdepunkt endnu, kom vi til en lille restaurant, som vi udelukkende valgte ud fra de berømte terne duge og træstolene. Osteria da Gino e Pietro, som har til huse på hjørnet af Via de Governo og Vicolo Savelli. Maden var god og veltillavet, jeg husker vi blev meget overrasket over stedet, vi havde ikke den store sult, så vi fik blandt andet Formaggio misto og anti pasti. Personalet var meget søde og venlige og meget snaksalige. Vi nogle fine samtaler med Andrea og Fillini som var vores tjenere begge meget opmærksomme, men også med Signore Gino, om stedet havde eksisteret i 40 år, med de samme to ejere. Signore Pietro, som Andrea blev ved at udtrykke det, var ikke tilstede denne aften, men vi havde det også fint med Gino. Som for øvrigt havde den vane, at stille sig ind i et lille hjørne mellem disken og et vinkøleskab, når han ikke havde noget at gøre. Det var også her vi oplevet det værste underholdning nogen sinde. Midt kom to spillemænd, de gav den både med O sole Mio og flere andre af de kendte italienske sange, hvilket det bestemt ikke hjalp på kvaliteten. Personalet hos Gino e Pietro sukkede da de kom og var ved at gå op i limningen før de var færdige. Men O sole Mio fik vi.

Hos Gino e Pietro slap vi med 47 Euro for bespisning denne aften.

Osteria Gino e Pietro

Via del Governo Vecchio, 106

Tel. +39 06 686 1576

Lukket: Torsdag

www.    

 

Roms bedste pizzaria, Carlo har i alle tilfælde ry for at lave de bedste pizzaer, han ligger i en lille sidegade til Corso Vittorio Emanuele mellem Campo de Fiori og Navona, ”Vicolo Savelli” og er ligesom ”Dar Poeta” (se beskrivelse andet på siden) noget af et tilløbsstykke, så husk at bestille bord, hvis du vil have en god pizza. Vi var med Chammilla, Peter og Martin så 5 gange anti-pasti og pizzaer, vin og vand 65 € i alt, der er OK. Og pizzaerne var rigtig gode, skulle jeg hilse og sige.

Pizzadillo La Montecarlo

Vicolo Savelli 18

Tel. +39 06 686 1877

Lukket: mandag

www.lamontecarlo.it

 

På samme besøg I Rom var vi også en tur hos Orso’ 80, efter en tur på Peters pladsen var vi blevet slutne og kigget os omkring for lidt Pranzo, og blev enige om, at det skulle være hos Alfredo. Her fik vi en overdådig varm og kold anti pasto, super!. men husk hvis du vil indtage din frokost hos Alfredo, at han holder Siesta fra kl. 15:00. vi kom dog igennem alle retterne. Det er lækkert og veltillavet og de mange små retterer friske og hjemmelavet. Hele mullevitten for os alle fem kom på 86,- €

Det siges at her på Orso’ 80, får man Rom’s bedste Anti Pasto.

Kan stærkt anbefales og Vi var da også på vej ned til Alfredo igen i vores sommerferie i år, tiden løb fra os, så vi nåede han ikke!.

 

Ristorante L’Orso ‘80

Via dell’ orso 33

Tel: +39 06 686 4904

Lukket: mandag

www.orso80.it

 

! Intet er så skidt at det ikke er godt for noget og i Via dell’ Orso 44, kun et lille stykke længere hen af gaden, støder vi på Risterante Lagana, hvor vi satte os i deres udendørsservering, den bedste oplevelse på denne romtur. Vi blev vartet op af Roberto vores tjener som var vi konger, selv om han havde mange andre kunder, havde han hele tiden styr på os, om vi manglede noget, eller havde nogle spørgsmål. Og indehaveren Mimmo, som var en lun fur, kunne stå og skælde ud ude i køkkenet så gnisterne sprang, for derefter at vende sin mod med det største smil og lade sig fotograferer. Mimmo som stammer Calabrien har nu boet så længe i Rom, at han tør kalde sig romer. Han elsker at lave mad og sammen med sin kone Cinzia, har de nu drevet denne lille oase siden 2008 og med stor held. Køkkenet er romersk, men har også specialiteter fra de andre italienske regioner, vi var her for at få frokost (pranzzzo) og efter som vi havde tænkt os anti pasto hos Alfredo, valgte vi også her at få den store blandet Anti-pasti. Helt fantastisk måltid og prisen var helt OK. 128,- € 4 voksne mennesker med vin og alt. Masser af tid og hygge, og en super hyggelig tjener. Tak

Sidst vi var her, opdagede vi, at de havde vores postkort hængende på et spejl lige der, hvor de lige inden de går ind med tarlerkerne, retter dem til. Og så pludselig! Stod de der alle sammen, de havde simpelthen opdaget at vi sat der, i deres restaurant. Hyggeligt at blive genkendt.

Ristorante Lagana

Via dell’ orso 44

Tel. +39 06 68301161

Lukket: søndag

www.ristorantelagana.it

 

igen og igen ja! Nu sidder vi her igen udenfor Osteria Della Vite,hos den pragtfulde tjener Massimo, som i mine øjne har en vis lighed med ”Linguini” fra tegnefilmen Ratatouille. Og ja det kan godt være en turist fælde, men så er det en af de bedre, her er der ikke noget med at man er glemt når man har sat sig tjenerene er sjove, åbne og et konstant i kontakt med deres gæster, Vi har spist Focaccia, Antipasto italieno, Tonnarelli cacio pepe, linguine all ’astice, bruscetta mista, misto cane, fiorentina, insalate pomodori, aff form. salumi og meget, meget mere, og vi har altid gået fra Massimo, Muhamed og deres kollegaer på ”della vite” med en god oplevelse og et godt humør. Og jeg tror vi har været forbi hver gang vi har været i Rom. Måske blot for at drikke en enkelt øl eller to i sommervarmen. Og prisen er også altid i orden.

De har for øvrigt også en buffet hvor man kan vælge alle mulige specialiteter.

Osteria Della Vite

Via della Vitte 96/97

Tel: +39 06 697 97680

Lukket:

www.

Vi må se at komme vedere!!

Den næste er også en af disse madhuler, som er med hjertet lige så meget som med maven, måske er det omvendt. Men Alda e Alfredo er en længe ventet oplevelse, vi har stået uden for jernskodderne så mange gange, og før, ja der kunne vi ikke engang finde dette unikke sted.

 

 

Osteria Spaghetti

Via della Maddalena 29b’

Tel. +39 06 683 00381

Lukket:

www.

Ristorante Ponte E Parione

Via S. Maria dell anima 62

Tel. +39 06 681 92278

Lukket:

www.ponteeparione.it(ikke “com” som på deres visitkort)

 

 

Antica Hosteria La Scalinata

Via Sant’ Andrea delle Fratte 32

Tel. +39 06 699 42067

Lukket: søndag

www.hostarialascalinata.com

 

Ristorante Sant’ Andrea har til huse i Via Sant’ Andrea delle Fratte 9/10 i nogle utrolig flotte lokaler. Og en lille udeservering med 5-6 borde. Køkkenet er typisk Romersk, med specialiteter som Lam med Artiskokker og bønner, Puntareller i ansjossovs og hjemmelavet Gnocchi og Pasta. Vi fik blandt andet ”Fettuccine alla Romana med kylling” og spaghetti med hvidløg, olie og chili 2 forretter og to hovedretter, samt rødvin til 16 €, vand og ”kaffe” i alt 102,- € så OK lidt i den dyre ende.

Ristorante Sant’ Andrea

Via sant’ Andrea delle Fratte 9/10

Tel. +39 06679 3167

Lukket: lørdag

www.ristorantesantandrea9.it

 

udgave 3 følger snarest

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                           

Ristorante Mascagni i Bioparc, Roms zologiske have, er en stor misforståelse, undgå at spise her, omgivelserne er ok og restaurantlokalet er også godt nok. Men oplevelsen var mindre god, først går ind og sætter os ved et bord, som vi straks bliver henvist til et andet, hvilket vi gjorde. Så sad vi så der, der skete så ikke mere, en 4-5 borde bliv besat, tjeneren modtog bestilling og de fik også deres mad, mendes vi prøvede og kalde tjeneren op fire gange uden held, og først 5. gang. Endelig kunne vi så afgive vores ønsker, de første tre retter var udsolgt, og mælk, vi havde jo Andreas med, var også slut, da maden endelig kom, var den kold, kedelig og slatten, så det var alt i alt en meget kedelig oplevelse.

Så find en restaurant uden for Zoo, spis din frokost og gå i zologisk have med ungerne, gå derefter ud og få din aftensmad et andet sted.

 

La Canonica

Vicolo del Peide 13

Tel. +39 065803845

Lukket: mandag

WWW.

Spring denne liste over

Ristorante der Pallaro

Osteria ar Galletto

Ristorante Matricianella

Il Bacaro

La Bruschetta A

Taverna Trilussa Trastevere

Ristortante da Fortunato

Botticlieria Gino

Ristorante La Pollarolla

Antica Taverna

Trattoria de Gli Amici

Trattoria da Licia

Ristorante Checco er Carettiere

Antica Trattoria da Gildo

Hostaria La Canonica

Trattoria da Sergio

Osteria La Quercia

Ristorante Monserrato (Lukket)

Hosteria Farnese

Ristorante La Carbonara

Ristorante Baccanale

Trattoria La Buca di Ripetta

Ristorante Fabrizio dal 1950 (Lukket) og blevet til:

Ristorante da Fabrizio al 56

Cantina Lucifero

Ristorante La Piccola Cuccagna

Osteria del Gallo

Osteria da GINO e PIETRO

Pizzeria Montecarlo

Ristorante L’Orso’80

Ristorante Lagana

Osteria della VITE

Osteria Spaghetti

Ristorante Ponte & Parione

Ristorante La Scalinato

L’Osteria dé Memmo i “Santori”

Ristorante Da Massi

Ristorante Galleria Sciarra

Antoca Hostaria Pontesisto

Ristorante da Pancrazio

Osteria Zi’Mberto

Trattoria da Luigi

Ristorante Assuntina

Pizzeria dar Poeta

Ristorante Assunta Madre

L’Antica Birreria Peroni dal 1906

Ristorante Sant’ Andrea

Ristorante Antonio al Pantheon dal 1934

Hosteria Costanza

Ristorante Il Catto Blanco

Ristorante Sora Lucia

Hostaria Giggetto al Portico D’ottavia

Ristorante Ritorno al Passato

Ristorante La Locanda del Pellegrino

Trattoria Sora Lella

Trattoria Tritone

Osteria Oscar Montecitorio

Trattoria da Teo

Trattoria Settimio

Ristorante Le Segrete

Ristorante Settimio

Ristorante Sapore di Mare

Ristorante da Roberto Al Passetto di Borgo

Ristorante er Faciolaro

Hostaria Dal Paino – Belli de Mamma

Pizzeria da Baffetto

Osteria Serafini

Ristorante Mario’s

Osteria da Fortunata

Salumeria Roscioli

Osteria dell Alloro

Ristorante Carlo Menta

Trattoria Dal Pollarolo 1936

Ristorante InRoma

Antica Hostaria Piccola Roma

Ristorante Camponeschi

Osteria Barberini

Osteria Nannarella del 1940

Ristorante Vacanze Romane

Ristorante Domiziano

Ristorante Tucci

Ristorante Barocco

Ristorante Panzirone

Ristorante Bernini

Ristorante 4 Fiumi

Ristorante Tre Scalini

Osteria Romana

Ristorante 34

Ristorante Il Vero Alfredo

Antica Trattoria da Carlone

Vinoteca Buccone

Risrorante Grotte dal Teatro di Pompeo

Tratteria Al Balestari

Antica Hostaria Romanesca

Ristorante Polese

Burger Federation, Fuimicino

Cafffe Camerino

Ristorante Corallo

Trattoria Alfredo e Ada

Trattoria da Enzo

Ristorante Ecce Bombo dal 1979

Gelateria Giolitti

Pizza/Bar Sloppy Sams

Ristorante La Pace del Palato

Ristorante/ Cafe Rosati

Taverna Lucifero

Cantina Al Bric

Ristorante Anima e Sapori

Trattoria Sore Margherita dal 1927

Ristorante Ai tre Tartufi

Caffe della Arance

Ristorante La Scaletta

Vineria da Biagio

Ristorante La Bica

Ristorante Rosa e Rosae

Ristorante Sopra