Smart søg
Seneste nyt:
Mest læste:
Hall of Fame
.JPG)
.JPG)
 Paula, der Pallaro, Rome.JPG)
.JPG)
Kommer snart
{gallery}madogferie/Galleri/Restaurant/Villa_Rosa/Byfester{/gallery}
Fantastiske ”BAKKEN”
Der er sku’da noget om snakken.
Tiden var nu kommet, til den årlige Cirkusrevy-tur, vi havde fået gode billetter og på en fredag. Og det lykkes mig også, at komme tidligt fra arbejde.
Som altid en rigtig flot revy, det gode gamle koncept krydderet med et let drys af nytænkning. En forrygende Lise Baastrup som TV-kok skulle lave mad for singler. Og selvfølgelig havde hun snydt lidt i forvejen, velkommen i vinkælderen. En meget oplagt Niels Ellegaard som Coat og ikke mindst Ulf ramte dronning Margrethe lige på kornet, nok fordi den ikke var overdrevet i det komiske eller i tøjstilen, men også fordi Ulf Pilgaard fik giver hende det tots, at man, i alle tilfælde jeg, havde fornemmelsen at det var Margrethe der sad oppe på scenen, rigtig godt gået Ulf. Gå ind og se den. Og ha’ en sjov og hyggelig aften, Husk! At gå ud og spise før eller efter.
Ja, for der jo mad det drejer sig om, på denne side. Hele turen blev til en fornem tidsrejse tilbage til 30’erne og Korsbæk. Som skrevet havde jeg fået tidligt fri og vi havde masser af tid til både frokost før og middag efter Revyen. Så vi gik en tur på Jernbane Restauranten for at indtage vores tiltrængte frokost, efter en lang togtur med både togskift og ventetid, men nu sad vi altså her. Tjenerne var ulastelige i vest og hvide forklæde, der var såment en lille ”Boldt” i hver af dem,
Fantastisk sad man ligefrem og forventede at Grisehandleren og Fede kom ind af døren og satte sig ved deres stambord, der gjorde de imidlertid ikke, men ”Misse” gik rundt og bekladere sig, til dem af det bedre borgerskab hun kendte, over sig dårlige ryg.
Frokosten vi valgte i dag var deres platte.
Med sild, æg og rejer, hønsesalat, Rullepølse samt brieost, super lækkert og frist, vi fik velskænket RØD TUBORG fra fad, jamen! Det er jo en fantastisk øl.
Rød Tuborg er så fantastisk, at vi efter at være gået en runde på bakken, set på forlystelserne, og det glade liv, kom tilbage og kom ind i Mads Skjerns mindre ”Pæne” baglokale, og efter en gæst fik en reprimande over at man ikke var dus, før tjeneren havde udtrykt sin accept, så fik jeg også lige den ”det hedder ikke jag skal ha’ men be’ om, endelig kunne få serveret 2 velskænket mørkt øl. Tro mig der er blevet sjovere på bakken.
Korsbæk by råder også over en første klasses Barbersaloon, med hele to stole, hvor Barbermester Nikoleisen barberer dig og byens bedre borgerskab med børste, skum og nysleben barberkniv for den nette sum af 129,- kr. Dette kunne jeg naturligvis ikke modstå, og medens Marianne nød et glas Rødvin i det lille åbne traktørsted på torvet. Fortræk jeg til den lille barbersalon, og alt i mens overlærer Andersen var kommet ud på Misses altan, hvor han råbte og skreg til folk på torvet, fordi han ikke kunne komme ind igen. og næppe var han blevet lukket ind igen, før Misse trippet ind i Skjerns baglokale for at få snaps til hende og Lillemor. Ja selv Sagfører Skjold-Hansen kom storkende gennem gaden på vej til banken med Musse halsende efter sig. Efter at have siddet her i solen og nyt diverse optrin og små episoder, var det tid til revy. Vi var dog lige omkring Postgaarden hvor vi blev hilst velkommen af frk. Slot, for at bestille bord til efter forestillingen.
På Postgaarden blev vi mødt af Bordtjener Antonsen, som viste til et dejlig bord midt i det smukke lyse lokale, og til vores glæde var det før omtalte frk. Slot, som skulle betjene os denne aften. Havde der været show og underholdning hele eftermiddagen, så skal jeg da lige love for, at frk. Slot kunne sit kram. Både stil og aftens servering var upåklagelig. Vi følte os meget tilpas og lod os rive med i den gamle stemning og talemåde. Fru. Graa kom også lige forbi mig og fortalte, at hun havde reserveret værelse nummer 16.
Nu til maden som i den grad var på højde med stil, talemåde og Matador.
Vi var temmelig enige og hvad vi skulle vælge, så meget at jeg kunne fortælle hvad vi ønskede uden vi havde aftalt der forud.
Så da Marianne skulle have Hvide Asparges m/fjordrejer og hollandaise var mit oplagte valg
Varmrøget hellefisk hertil spidskål, svampe og æbler.
Kan man få for meget fisk? Nej vel så heller ikke her var jeg det mindste i tvivl,
Sandart stegt i ovn med Sause Nage stemt til med krydderurter. Marianne kunne i modstå Svinekæberne, stor spise og her med svampe, løg og selleripure. Alle 4 retter var: flot, fornemt og formidabelt. Og vinen vi valgte kunne sagtens følge med. En flaske italiensk rødvin Brunello di Montalcino Verbena 2011. hertil kan jeg kun sige den var også fuldendt.
Super dejlig dag og aften.
Vi kommer snart igen.
Marianne, Frk. Slot og Kjeld
Benniksgaard Hotel
Afgang fra kl. 12:30 fra Nordsjælland.
Vi starter turen hos dig, hvor I bliver hentet, statsmæssigt.
I vil blive budt på en forfriskning og en lille snack i bilen. Mens snakken lystig går.
Kl. 16:05 forventes vi at tjekke ind på www.benniksgaardhotel.dk hvor der vil blive tid til evt. at pakke ud.
Og derefter indtages frokosten i restauranten.
Efter frokost, går vi en tur til fjorden og får rystet den gode frokost af os, og samle lidt appetit til aftensmaden
på Benniksgård Hotel... mad, hygge og dejlig snak..
Lørdag: bydes der på morgenmad mellem kl. 7:30 og kl 10:00
Kl. 11:00 er der afgang ”til en hyggelig lørdag”, vi starter med at besøge det lille Papir Museum i Rinkenæs, www.karenmarieklip.dk efter en times tid her, er vi sikkert sultne og tørstige, så vi kan lige varme lidt op hos den gamle skomager eller få en ”Black Bird” på Tinsoldaten, for vi har bestilt bord til en dejlig frokost på Restaurant Det gamle Rådhus. Kl. 13:00.
Herefter går turen videre til Gråsten Slot, www.graastenslot.dk som desværre ikke har åbent med rundvisning i vinterhalvåret, men den smukke Gråsten slotskirke vil vi besøge.
Når vi har trisset rundt her i kirken og haven,
tror jeg, at kulturen må finde sig vej ind i de danske (vores) hjerter, så vi triller en tur om Dybbøl Mølle før turen igen går hjemad til hotellet, til afslapning i baren eller på værelset inden middag på Hotel Benniksgård
Søndag efter morgenmad kl. 7:30 og kl 10:00, Hvis der er stemning for en smut over grænsen, (husk pas) så gør vi det inden vi vender næsen hjem. (Fleggaard – 20 KM/21 min)
Kh. Jeres danske rejseguider Kjeld og Marianne.
|
NB! Vi holder pause i Nørre Aaby på Fyn på vejen hjem ca. kl. 15:00
Det ukendte Rom
Tanken med denne tur til Rom, var at møde det ukendte! Det uprøvet, og uden sikkerhedsnet. Altså restauranter vi ikke før havde spist på. Og som alle andre ekspeditionsledere gik jeg i gang med at researche og planlægge, områder, romerske køkkener samt diverse hemmelige opskrifter. Jeg fik ud fra dette, udvalgt 15 restauranter, som kunne opfylde vores strenge krav, vi havde 4 frokoster og 4 middage foran os, så endnu et par stykker måttes sorteres fra.
Vi tog som vi plejer Norwegian 10:20 fra København, og er derfor ikke inde i Rom og klar til frokost, før omkring kl. 14:00 tidligst.
Il Vero Alfredo all’Augusteo blev til første frokost stop, da de serverer frokost til kl. 15:30, og lå i nogenlunde afstand fra vores hotel, stærkt underdrevet. Jeg havde for øvrigt ikke fået papiret med, så vi måtte finde det på gehør.
Alfredo viser sig at være et af disse fine, højloftet spisesteder som man etablerede for hundrede år siden. Smukke lysekroner, gardiner med rigtig meget stof, glas og spejle. Kort sagt glamour fra begyndelsen af forrige århundrede. Og selvfølgelig væggene stopfyldte med billeder af alle de kendte som er fotograferet sammen med Alfredo og Blondinerne.
Den lille Alfredo arbejdede i sin moders butik, en lille åben restaurant på Piazza Rosa. En dreng med stor passion for kulinarisk koge kunst. Opfinder Fettuccine al triplo burro i 1892, 10 år gammel. 
Fettuccina er kendt allerede tilbage i 1400-tallet under navnet ”Maccarino Romanrschi”, men lille Alfredo tilførte retten mere smør.
Læs meget mere om Alfredo, blondinerne og Il Vero Alfredo all’ Augusteo på Restaurent/Rom.
Jeg var naturligvis nød til at smage husets specialitet ”Le Vere maestosissime all’Alfredo eller den ægte Fettuccine Alfredo Style, som den går for i folkemunde, ja-men den smager helt sindssygt godt, blød, cremet og bedre smag end meget andet pasta.
Marianne valgte Carciofissimo (4 assaggi di carciofi) hvilket er fire udgaver af Artiskok, alle Roman (kogt) alla giudia (Jødesk stil – Friture stegt) grillet og stegt. Kan kun anbefales og skal prøves.
Efter Alfredo gik ture op ad Via di Ripetta, vi ville jo op og se Rædslernes Museum/Profondo Rosso.
Men vi fandt lige ind på en Vini e Olii ”Boccone”, og vi kunne da slet ikke modstå lidt smagsprøver her på Roms første bar. Møblerne er fra begyndelsen af forrige århundrede, væggene er fyldt fra gulv til loft med vin og andre gode sager der kan drikkes. En lang bar præger hele den venstre side af butikken, og nede i hjørnet står Claudio og laver pindemadder og andet godt til ganen.
Et godt glas Chardonnay bliver skænket, og lidt af Claidio’s ostehapser bliver serveret, og iiih! Er man bare glad i låget?.
Og er man rigtig heldig, JA så møder man også et par søde mennesker fra Helsingør.
Rædslernes museum er ikke virkelighedens rædsler og men dem fra den italienske filmverden, de rekvisitter som har været brugt i gamle gyserfilm. Man går ind i den røde butik på Via dei Gracchi 260, her sælger Profondo rædselsmasker og andre rædsomme ting, men også en billet til en tur i kælderens gru.
Besøg dette lille spøjse museum, om ikke for andet fordi det er (u)hyggeligt.
Omkring Profondo Rosso er der en lille ukendt ting ”Carbinieri nel Tormenta”, som jeg kommer tilbage til senere.
På vej hjem over var vi lige inden om Hostaria da Cesare på Via Crescenzio 13, for at bestille bord til senere på aftenen.
Vi nåede også lige forbi Mykhaylo i Il Nolano på Campo di Fiori kan jeg se.
Senere tog vi en taxi fra Fiori til ”da Cesare” i Prati området, som ligger lige bag Engleborgen lige ved Piazza Cavour.
Da Cesare skulle være en af området bedste restauranter, og det var den, vi havde bestemt os for skulle være vores næste ukendte madhule.
Amando og hans bror Alessandro drev dette madtempel i fællesskab og skiftede til at have vagt. Denne aften vi havde valgt, var det altså Amandro som var på arbejde.
På da Cesare valgte vi Marineret laks på melon og artiskok i Olivenolie som første tallerken, Til hovedret fik vi frisk tillavet Bras med skivekartofler og tomater. Vi fik Chardonnay hvidvin til, da vi havde valgt rent fiskemad.
Til vores brød fik vi selvfølgelig kaffe og Buca.
Rigtig god smag og veltilberedt, Amando og Alessandro har fra starten 1965 udvalgt sig små producenter, landmænd og fiskere til at levere. Dermed fået et stort udvalg af friske varer.
Vores tjener Jose ringede efter en taxi til os, hjem til Fiori og natteren hos Baccanale.
Go’ nat og i seng
Næste morgen var vi friske og klar til Ponte Sista’s store morgen bord.
Det er stort og godt, måske det bedste i Rom, nok fordi deres røræg er lavet af æg.
Sol og blå himmel på denne november morgen.
Vi tænkte vi ville en tur omkring Isola Tibirina, Hospitalsøen, Tibernøen eller hvad men nu syntes den skal kaldes. Og vi ville lægge turen om Ghettoen, det jødiske kvarter. Her er altid en masse af liv og nok at se på, her kan man sidde og nyde en kop kaffe eller en øl. I dag er vi fornuftig tidlig ude, så det blev kaffe, inden vi dallerede videre mod Tibirina. Men før vi nåede det endelige mål Trattoria da Carlone di Roma Contini i Trastevere, var der lige et par restauranter som skulle tjekkes ud. En af disse er Thorvaldsens, Den danske billedhuggers gamle restaurant La Gensole, som ligger på en lille plads af samme navn, altså Gensole. Lige på den anden side af øen.
Når vi går over broen Ponte Fabricio, er der lige et par små seværdigheder man bør lægge mærke til. ”Ponte Fabricio”, Broen med de 4 hoveder og ”Torre della Pulzella”, ansigtet i muren, begge to noget jeg kommer tilbage til.
Men så langt nåede vi ikke, Vi var nød til at stikke hoved indenfor hos vores venner Mauro og Renato på Sora Lella. Restaurant Sora Lella er opkaldt efter drengenes moder, som startede hos sine forældre 1959 i denne brillante og alligevel nede på jorden madhule, og som har eksisteret siden 1940.
Sora Lella hvis rigtige navn var Elena Fabrizi, blev efterhånden et men med Sora Lella, og har i sidste halvdel af sidste århundrede haft stor betydning for den italienske madkultur, og er verdensberømt i det mindste i Italien. Se Restaurant/Rom.
Lige ved siden af ligger en lille Cafe med borde og stole ud på det lille torv foran kirken Basillica di San Bartolomeo all’Isola. Se på billedet, Jamen! Fantastisk vejr den 11. nov., hold da op mand, det bli’r da ikke bedre.
Vi havde lige et par steder mere vi skulle tjekke ud, Tiberino som vi sat og nød en kop kaffe og solen på, syntes vi er lidt for moderne og lidt cafeteriaagtig. Gensole havde vi kigget på før og var derfor ikke helt ukendt, men skubbet ud allerede hjemmefra.
Så UPS!
Så midt i hele menageriet fandt vi denne lille perle.
HYBRI.S Art Gallery, det er jo næsten som at være hjemme på Cafe Kaffeblomst.
Massere af gamle ting, hyggelig og rodet på en gang.
Vi fandt lidt uventet faktisk en lille seværdigheds perle mere. Vi var nede og tjekke da Enzo i Via dei Vascellari 29, så lige på hjørnet i nr. 89 er den store dør åben, og vores nysgerrighed hiver os indenfor. ”Galleria d’arte” kunst du kan være med til, tror jeg. Vi fandt i alle tilfælde dette store hoved, som du kunne ændre eller male på.
Den sidste restaurant jeg havde noteret på listen til denne formiddag La Scale som jeg haft kig på tidligere. Men der er 2 nemlig Taverna della Scale og La Scala in Trastevere, og de ligger dør om dør, så nu må jeg lige have et tjek op på disse.
Og så til det missionen går ud på, nemli’ Pranzoo. Den ukendte til denne frokost skulle være Trattoria da Carlone di Remo Contini en lille familie restaurant i en lille sidegade Via della Luce 5. Vi kender Remo’s nevø Luca, som har Hosteria Farnese nede ved Campo di Fiori, og jeg havde bestemt mig for, at vi også skulle prøve denne del af familien. Carlone di Remo viste sig at af den helt rigtige slags. Så vi steppede glad og fro ind i hulen. MEN! så let skulle det nu heller ikke være. Restauranten var totalt stoppet, også den lille række borde udenfor. Heldigvis sat der tre unge piger ved et dobbeltbord lige uden for indgangen. Og da den ene sat ligesom for bordenden ville de da godt låne os det andet bord. Så vi fik os klemt ned her. Som jeg har sagt så mange gange, bestil nu bord i forvejen!!!!
Nå, vi blev bænket og bestilt vores mad, vi skulle bare have noget let, så en enkelt ret til hver, og selvfølgelig skulle den ene
være Pasta alla carbonara, som ikke laves bedre i Rom, end den Bettina, Remos Kone laver. Cikoriesalat, en salat som romerne elsker, og som vi kender herhjemme som julesalat, så valgte vi en ret mere, som jeg ikke lige husker af den grund, vi fik den aldrig, vi fik dejlig spinatsalat i stedet. Spinaci grudi granda er rå spinat med parmasanflager og smager rigtig godt, hvis man altså kan lide Spinat.
Bettina og Remo kommer oprindelig fra Matrice i Abruzzo, her lærte Bettina, at lave mad af sin far, en bonde som lavede mad til alle høj som lav på egnen. Bettina tog sin faders opskrift Bucatina allA’Matriciana med sig til Rom, og som i dag betegnes som en af Roms bedste. Efter en Limoncello i baglokalet og et par fotos til Hall of Fame var vi igen ude den skønne eftermiddags sol.
|
|
|
Men ”eftervarme” kunne vi godt nå, dejlig sol og varm cappucino og Americano, og efter et stykke tid også Aperol og øl.
|
Dejlig eftermiddag efter lige så dejlig frokost, for ikke at tale om hyggelig og lærerig formiddag, alt har’.. ….
Det er tid til lidt Hotel-tid.
Efter hoteltid var det meningen vi skulle spise på Armando al Pantheon, lige ved JA! Pantheon og Piazza Rotonda. Vi skulle være så tæt på Fontana di Trevi, som det var muligt i forhold til de ukendte restauranter jeg havde valgt. Grunden var vi havde været så mange gange i Rom og altid være ved Trevi, men vi havde aldrig set det om natten med lys på.
Jeg ringede og ringede til Armondo, fem, seks gange tror jeg, de tog ikke telefonen, enten havde travlt eller havde de lukket, sådan mere end almindelig, for de har lukke dag om søndagen.
Det endte med, at vi blot gik der ned. Og så ja de havde ferielukket. Så vi måtte finde på noget andet.
Marianne valgt Hosteria Pantheon, også nyt for os, for selv om jeg har været på Rotondaen 100 gange, havde jeg ikke rigtig bemærket den madhule/turistfælde eller hvad den nu får for en anmeldelse.
Hosteria Pantheon deler også vandene en lille smule, hvis man læser anmeldelserne, gennemgående er det prisen. Gæsterne syntes at 2 øl og en cola til 20€ en meget. Vi plejer at give 7€ for en øl et andet sted på selv samme plads, så er der 6€ tilbage til colaen, hvilket passer med at øl og vand med smag koster tæt på det samme. Men når man sidder på Champ-Elysées, Nyhavn eller på Rotondaen i Rom, så koster en øl 50-60,- kr.
Vi får et bord, uden for, på første række, frit udsyn over hele pladsen, mylder, mylder, mylder, jamen! der er bare så mange mennesker at ser/høre på vores efterhånden gode ven, render rundt og efterligner folks gangart og deres bevægelser, en italiensk tenor synger arier til en overstemt guitar.
Og i et andet hjørne står Adnan fra Bangladesh og klasker en mærkelig klat ned i et bræt, medens han holder øje med hans ven Masud, som så igen holder øje med at politiet ikke kommer for tæt på.
Mens jeg var på toiletter havde Marianne købt et af disse forfærdelige dyr der bevæger sig til musik, af Saif, for 3€ han er også fra Bangladesh. Man må aldrig snyde sig for en udendørs aften middag på Rotondaen i Rom, så spar hellere lidt et andet sted.
Vores middag blev serveret. Vi startede med at dele 3 forskellige Bruschetta’er. herefter fik Marianne Spigola e orata al forno con Patate, i dette tilfælde sea bass, jeg fik Linguine all’Astrice, som er pasta med hummer og små tomater, det smagte fantastiske, frist og veltilberedt, dejlig oplevelse, til det hele fik vi en skøn Chardonnay. Så skulle vi da også lige slutte denne dejlige aften af med kaffe og Buca. Personalet havde været enestående og virkelig været der for os. Fed aften på vores første rigtige middag på Piazza della Rotonda, og skulle jeg ikke tage meget fejl, står den grimme kat stadig og danser på en stol på Piazza della Rotonda.
Det næste ukendte der skulle ske, var Fontana di Trevi by night. Den er flot og imponerende om dagen, og virker så endnu meget mere imponerende super smuk om aften med lys på, brusene og perlende smukke lys reflekser.
Og husk at kaste en mønt i, så du er sikker på at komme igen.
Natten er over os, vi skal hjem mod vores hotel, men der var lige et par Carabinierer som skulle fotograferes og en rød Vespa der skulle bestiges, før vi ned over Piazza Navona og Campo di Fiori var hjemme på vores dejlige hotel.
Godnat.
Hotel Ponte Sisto er virkelig et dejligt hotel, en stor lækker gårdhave, hvor de hele sommer- halvåret serverer mor- genmaden, men her i november bliver vi inde i den lille intime morgen- restaurant. Morgenmaden har den samme høje standard som vanlig.
I dag skal vi til det dansende kirketårn, den hellige Teresa og Santa Maria della Vottoria, det vil sige, her hvor jeg sidder og skriver dette, ved jeg godt vi ikke når det, så det bliver næste gang.
Sant’Andrea della Valle ligger lige ved Restaurant der Pallaro, lige ud til Corso Vittorio Emanuele II, en af seværdighederne ud over at den er utrolig smuk inden i, er dens berømte Fama, oppe i venstre side af facaden.
På højre side er pladsen tom, for paven der havde bestilt statuerne blev uvenner med billedhuggeren. Derfor må vi indtil videre nøjes med Fama, som i øvrigt er en gudinde fra romerske mytologi.
Hvis man træder indenfor i kirken, og det syntes jeg absolut man skal, møder man en af de smukkeste Maria kirker i Rom. Man kan ikke undgå, at bemærke det fantastiske billede over alteret af Jesu krydsfæstelse, det er kryds og ikke korsfæstelse.
Ny tænkning fra gammel tid!!!
Læg også mærke til det meget smukke loft, det er på alle måder et fantastisk rum.
Vi havde tænkt os, at vi ville en tur Popolo i dag, og i det hele taget daller lidt rundt i området, se ”døden bag tremmer”,
Porte del Popolo,
Mariakirken og tvillingekirkerne samt kunstnergaden Via Margutta og Affaldsskiltene i Via dei Tre Archi 7.
Men før vi nået så langt, var der endnu en kirke, di San Rocco all’Augusto, som ligger i starten af Via di Ripetta på venstre side. Og ved siden af kirken ligger Mausoleo di Augusto, bygget af Augusto i år 28 f. k. Mausoleet er indpakket og er under restauration i øjeblikket og frem til 2019.
På højre side ligger med Museo dell’Ara Pacis med dette lille nydelige springvand, Fontana del Pianto.
I den modsatte ende af Ripetta har vi Piazza del Popolo,
og som vi plejer sidder vi en times tid på Rosati. Vi elsker at sidde her. Skønt, dejlig og snobbet personale, deres gæster ligeledes.
Her kommer/går forbi så mange mennesker. ”Greta Garbo” med stor hat og meget mørke briller, sætter sig ved et af bordene, bestiller sig en kop cappuccino og stirre ned i sig bog, betaler og gå uden at have rørt kaffen.
En Mercedes Vito med sorte ruder standser, skydedøren går op, ud træder en ung inder og efter ham en 4-5 kvinder. Er han guide og skal vise disse unge kvinder rundt i Rom. Jeg tror det næppe, han viste ikke specielt meget interesse for dem eller hvor og hvorfor de er her. Så jeg heller mere til, at fyren her har mange penge og mange koner.
En lækker dybblå Maserati triller ind foran os, stopper over for Rosati, og ud springer playboy no. 1 og rundt og åbner bildøren for ditto pige. Begge skråner over gaden og sætter sig ved bordet ved siden af os. Playboy no. 1 bestiller Caffé latte alt-i- til dem begge, mens han følger parkeringsvagten med øjnene, og uden at fortrække en mine, forsætter han med at drikke sin Caffé latte, medens parkeringsvagten, hun skriver en afgift og sætter på hans bil. Fed stil!
Andre skal blot have plads til deres hunde og så videre.
Vi skråner over Popolo, og der indgangen til Rom, Porta del Popolo, alle veje føre til Rom igennem denne port, eller sådan var det i gamle dage. H C Andersen og Thorvaldsen og andre store dansker er kommet ind til Rom gennem porten her. Til højre for porten ligger Santa Maria del Popolo, en af de mange smukke Mariakirken i Rom, inde i kirken på indersiden af facaden finder vi ”Døden bag tremmer” efter at paven havde fået at vide, at døden var skyld i at have brudt døren op til kirken om natten, befalede han at døden skulle spærres inde.
Vi forlader piazza del Popolo ad Via del Babuino, gaden til venstre for tvilling-kirkerne, hvilket også er første gang og ukendt for os, men vi vil indsnuse lidt nostalgi og besøge Gregory Pecks ydmyge hybel fra filmen ”Prinsessen holder fridag” i Via Margutta 51 gaden er for øvrigt Roms kunstnergade. En meget smuk gade med masser af træ og planter der vokser op ad facaderne, det eneste der ikke er smukt er nr. 51, den er dækket til og ved at blive renoveret, så der må komme et bedre billede en anden gang. Lidt længere fremme endnu en lille madhule der skal prøves i nær fremtid Osteria Margutta. (nr. 82)
Vores valg af ukendt restaurant til denne frokost var faldet på Hosteria AL 31 i via della Carrozze, men endnu en lukket dør, de skulle have åben alle dage, men havde desværre ferielukket. I stedet fandt vi rundt om hjørnet til Ristorante AL 34. En restaurant der blev startet af Walter Casalini i 1968, efter havde solgt sin hotel Revenna provinsen og var taget ind til Rom, men som i dag drives af hans hustru Maria Luisa og hans søn Nicola. Deres køkken er traditionel romersk/Italiensk af høj kvalitet.
Vi fik Artiskok på 4 måder endnu en gang, men en mindre forfinet udgave end på Alfredo, men smagen var perfekt, helt i top, fyldte, friturestegte Zucchiniblomster, Pasta med hjertemuslinger og lasagne.
Endnu en dejlig frokost var nu vel overstået.
Vi var igen ude i den klare friske eftermiddagssol, men kort, for det begyndte, at blive lidt overskyet, og da vi en time senere sad hos Max og Leonora på Rotondaen og den stod på øl og Aperol, fik vi en lille let byge.
En tur hos L’Antica Salumeria blev det også til, den lille slagter har udviklet sin rigtig meget og fremstår i dag som en moderne slagterbutik, men en ting har ikke ændret sig, hundredvis af lækre italienske skinker, hængene på stribe i loftet, jeg elsker det syn. Er du blevet lækkersulten og lige skal have en haps, er det nok fra denne, du skal have den næste bid, Porchetta er den italienske udgave af Pulled Pork, bare bedre.
Vi nået Rotondaen, men ikke det dansende kirketårn den hellige Teresa eller Santa Maria della Vittoria, ej heller Stenhuggerens Gård, men pyt, det gør vi næste gang.
Det er blevet tid til, at vende hotellet, og smukkeserer sig en smule.
Vi skulle have været på Jonathan’s Andels til opvarmning før middag, igen havde jeg glemt sedlen, eller glemt at kigge på den, et spændende sted, som vi vil komme tilbage til på et senere tidspunkt.
Aftens ukendte og sidste Restaurant på denne ekspedition. Skal helt klart være Trattoria Romolo e Remo i Via Pannonia, lidt længere væk end det vi plejer at vælge. Vi valgte også at tage en Taxi, ideen var at vi skulle gå fra restauranten og til Colosseum efter middagen, for at opleve Colosseum med lys på, hvilket også var ukendt for os.
Ja! man kan næsten se på ordvalget i ovenstående sætning, at det kom vi heller ikke til at ske.
Trattoria Romolo e Remo er opkaldt efter de To tvilling drenge der dier en hunulv, som ses alle steder i Rom, på billeder og statuetter. Historien om tvillingerne er meget lang og indviklet, så den må vi tage en anden gang.
Restauranten er et traditionel Trattoria, små rum, mange billeder på væggene, Blåternet duge og forskellige træstole.
Fantastiske mennesker og de laver noget lige så fantastisk mad. Traditionel romersk køkken. Buschetta con Pomedora, Cozze e Vongola,
Filetto al pepe verde con bella gustosa fritte di Patate, Coda alla vaccinara og super lækker hjemmelavet is med rigtig flødeskum og Panna Cotta del Bosso. Vand med brus og dejlig Valpolicella ripasso.
Skøn aften hvor både værten og tjeneren havde tid til at sidde og fortælle. Deres valgsprog ” dine øjeblikke er altid glade og din gane tilfreds”.
Da vejret var mørkt og trist, bestilte Mario en Taxi til os, vi skulle lige have ”natteren” på Campo di Fiori.
Her får vi natteren hos Veronica på Primocafe, Campo di Fiori.
JaJa! Så sku’ der også lige snuppes et par billeder af noget særdeles velkendt, nemlig statuen her Fontana di Palazzo Spada. Vi har gået forbi den hundredvis af gange, uden at se den og for den lille på den anden side af vejen, ved nummer 4. Gælder det samme.
Dynerne kalder – God nat.
Dagen derpå! Hjemturen!
En dejlig weekend er dejlig overstået, tristheder over, at forlade og glæden ved at man skal hjem, kommer over én, Men en god weekend kommer ikke dårlig igen.
Vi skal med flyveren kl. 13:20, det er med SAS, så vi har god tid til Campo di Fiori og snuse de sidste dufte fra marked til sig, god tid til at sige:
”Arrivedeci Roma”
Huskeseddel til Gran Canaria
(hvad skal man huske på Gran Canaria? Mad!)
Når jeg nu skal lave en restaurantliste for området omkring Puerto Rico, er det helt sikker, at vi skal starte hos Dessi på havnen i Puerto Rico, Hun og Jimmi driver den bedste fiskerestaurant i hele området ”Grill Costa Mar”
|
|
Grill Costa Mar Puerto Base Locales 13-14 Puerto Rico Tel. 928 65 20 17 Ring og bestil bord! |
Hos Grill Costa Mar har de et pæn stort spisekort, og selvfølgelig et stort udvalg af friske fisk, Rejer i hvidløgsolie, Blåmuslinger og Vongola, Søtunge, Laks, Havbars, Klipfisk, Blæksprutter og friske Hummer.
|
|
|
|
.jpg)
.JPG)
Foruden Lasagne, Kanariske Tapas og 4 Pizza’er, har Costa Mar også et fint udvalg af kødspecialiteter, Andeconfit, Lammekoteletter med honning, Grillet Entrecote, Bøf Chorizo og Charteaubriand og meget mere.
Der er også meget godt til den søde tand.
Vi kan jo ikke lade være! Vi må lige slutte
Med en kaffe og buca.
Jeg kan med stor tryghed overlade dig til
Jimmi og Dessi, de er utrolige søde og vil gøre alt for, at gøre dig og dit selskab godt til pas.
Grill Costa Mar ligger nede ved lystbådehavnen, på østsiden.
Et lille center med et par forretninger og restauranter samt en lille pub ”McCools” hvor man lige kan ta’ natteren, der er som regel levende musik.
Vi går lidt videre fiskerestauranterne uden rangorden, så vi springer til:
Playa de Morgán, som navnet siger ligger i Playa de Mogán, lidt tilbage fra havnen ved Taxipladsen.
Playa de Mogán er sådan lidt mere som en restaurant, ikke sådan poppet op eller turistet. Men kendetegnes ved deres gode køkken, friske fiske retter i spændende udgaver,
|
|
Playa de Mogán Avda. Del Castillete, 8 Puerto de Mogán Tel. 928 56 51 35 |
Også deres valg af fisk er interessant. Se for eksempel disse krabater, og hvad de kan blive til.
Marianne og jeg er meget glade for indbagt saltfisk, hvilket dex er rigtig gode til hos Playa de Mogán.
|
|
|
Playa de Mogán er sandsynligvis den bedste |
fiskerestaurant i Mogán, i de traditionelle måder, at servere fisk.
Men! er du til mere gourmet og finere madkunst, går du ned på havnefronten, i den række af restauranter der omkranser lystbåde havnebassinet ligger Casito Mediterraneo, dette er simpelthen perlen over alle perler her på Gran Canaria, når vi taler gourmet. Jamen dog! Vi elsker at spise her. Forfinet til det ypperligste. Se blot et par eksempler
|
Jeg kan slet ikke vælge mellem de skønne retter vi har spist her, så lige et par stykker mere:
|
Casita Mediterraneo Local 107 Puerto de Mogán Tel. +34 678 92 36 71 |
|
Se denne elegante frokostburger
I Mediterraneo er det Robert og hans kone der står for,
at gøre dig super tilpas. Det også to meget søde mennesker, som oprindelig kommer fra Tyskland, men som for mange år tilbage har slået sig ned her og skabt denne perle. Lille men godt, kan man sige, her er vel plads til 20-24 gæster, i dette lille lokale, hvidt, lyst og meget behageligt. Glæd dig til denne oplevelse, men husk, at bestille bord, her er altid fyldt op.
Hvis du tager båden fra Puerto Rico til Arguineguin ligger der lige midt på havnepladsen endnu en lille perle.
|
Cofradia de Pescadores
Avda del Muelle, S/N°
Arguineguin
Tel. 928 150 963
Her ville jeg også reservere bord, (aften-
da det ikke er street hvis de ikke har plads)
Cofradia er fiskernes egent ”værkshus”, det vil sige fiskerisammenslutningen på kystens her driver disse restauranter, ”Cofradia” betyder forening, og her sælger de deres egne friske fangster, det er altid en oplevelse, at besøge disse ofte gamle og traditionsrige restauranter.
Og er du til fisk er det oplagte sted at vælge. Vores næste besøg, tror jeg vi vil gøre en solrig eftermiddag, så er bordbestillingen ikke så nødvendig.
Én af de nye steder vi vil besøge vil være Cofradia i Mogán, her ligger den helt ude på molen
Restaurant La Cofradia Mogán
Dársena Exterior del Puerto S/N
Playa de Mogán
Tel. +34 928 56 53 21