Smart søg
Seneste nyt:
Mest læste:
Hall of Fame
.JPG)
.JPG)
 Paula, der Pallaro, Rome.JPG)
.JPG)
Min fantastiske fødselsgave!
Op til min fødselsdag havde Marianne gået og organiseret min fødselsdagsgave, som skulle være en total overraskelse, nemlig en tur hjem til Rom. Hun havde mange måneder før bestilt flybilletter og hotel og aftalt med Henrik på kontoret, at jeg kunne holde fri. Og det lykkes over al forventning, alle viste det, bare ikke mig. For mig kom det som et lyn fra en klar himmel., jeg kommer ned på kontoret fredag morgen efter morgenturen. 
OK jeg havde ikke fødselsdag før mandag så jeg var heller ikke lige i fødselsdags humør. Fra januar og til Juni jeg havde bare ikke opdaget det mindste. Den var dog lige ved, at smutte i sidste sekund. Da Henrik siger ”vi valgte at gi’ morgenbrød i dag, da du jo ikke er her på mandag”, men Marianne var lige fremme i skoene, før jeg nåede at registrer ordrerne, stangede mig et kæmpe kort, hvor der blandt andet stod, Vi skal være inde i lufthavnen om to timer, kufferten er pakket, så var det bare at komme af sted.
Vi tjekket ind på Hotel Genio, det vil sige det troede vi, men de havde overbooket og sendte os ned på Sistina, et af deres søsterhoteller, nede mellem Trevi og Den spanske Trappe, et glimerne hote
men alle vil bo på Genio i toppen af Navona, så vær opmærksom på dette, da det er noget hotellet praktiserer ofte, så det er en god ide, ved bestillingen at påpege, at det netop er beliggenheden man ønsker.
Da al palaveren og undskyldningerne er overstået og vi kunne komme videre, skyndte vi os af sted til Maria (traditionen tro), for som vi plejer spiser vi altid vores første måltid hos Paola på den lille plads Der Pallaro, lige bag Campo die Firoi. Som jeg har beskrevet før, er det en no chiose restaurant og Paola bestemmer hvad der kommer på tallerkener.
I de følgende 4 dage vil alting bare være det rene afslapning, lige ud over den tunge pligt som der følger med, når man er i Rom. Nemlig at finde nogle borde, at tømme nogle tallerkener og måske også et enkelt glas vin,
denne tur ingen undtagelse.
Vi havde været ved trappen og Trevi, og ende så nede hos St. Andrea i Sant. Andrea della Fratte, 
men her var optaget. Vi valgte så at gå et par huse længere frem til Vincent ejeren af ”La Scalinata”, vi havde tidligere siddet og fået en tår øl her, og ved den lejlighed fået en sludder med Vincent, en meget hyggelig mand midt i halvtresserne. Hvis du kommer ind i en restaurant, hvor de har et mærkelig grønt lys på den ene væg og gyselig gul lampe af glas, tror jeg, samt en porcelæns figur af en mørk mand i gult jakkesæt, som spiller sax, så er du hos Vincent i La Scalinata.
Vores tjener her hos La Scalinata, Davis sang og underholdt os og de andre gæster, imens han fór rundt mellem bordene.
Her hos La Scalinata er de ret gode til pasta, og derfor var det også pastaen vi gik efter i dag, jeg fik smalle pastabånd med oksekød i strimler og Marianne fik den brede med porc og hvid tartufi, og patate fra ovn. Hvidvin, kaffe, liquore og vand 61€, men her hos Vincent opkræver de servizio 10%, så regningen kom op på € 67,65. vi har nok givet lidt oven i. Jeg ved egentlig om servizio er det samme som den skat de vil have på Navona, men det vil jeg lige kigge nærmere på. 67,- er OK pris, også selvom det med skatten ikke er så smart.
Efter vores mad-oplevelse på La Scalinata, gik vi hjem mod hotellet, og i gaden måtte vi lige ind i den lokale cafe og få lidt kaffe og is, samt natteren, så havde vi vist også gjort det meget godt for i dag. Jeg vil lige nævne, at vi også nået at komme en tur på trappen, og drikke vand fra fontæne della Barcaccia og vi var også forbi Trevi og smide et par mønter, altså før middagen.
Vi fik et udmærket morgenmåltid på Sistina, så godmorgen Rom, en ny dag gryer. Vi havde bestemt os for en tur på Peterspladsen. Så vi steg ud i den romerske sommervarme, og tog retningen op mod pladsen og Peterskirken.
Vi ombestemte os dog, og besluttede os for, at vi ville daller lidt rundt i området omkring Ponto Cavour, hvor vi ikke så ofte havde bevæget os rundt. Når man kommer over broen nede fra Centro Storico (den gamle Bydel), er der på Lungotevere deí Mellini no 1, en helt fantastik kagebutik eller hvad de nu selv kalder sig, Bar, Pasticceria, Gelateria, og Ristorante, (Gelateria betyder jo is-butik, Pasticceria havde jeg ikke set før, men det står for konfekture-butik), jeg har skrevet om Esperria andet sted på denne hjemmeside, men må lige endnu en gang sige, Jeg har aldrig set så mange kager på en gang. ”Cafe Gran Caffé Esperria” har også en lille ude servering med en 6-8 borde, og her var heldigvis et ledig, så vi satte i middags solen og fik cafe americano, bygningens facade har nogle store søjler, og her kan man så sidde, trukket lidt ind imellem disse, og være i læg for eventuel blæst, altså lunt og godt. Vi har filmet alle kagerne og de skal nok komme til denne historie,når vi også får filmklip til at fungere.
På Piazza Cavour var der gang i revoveringen, og hele pladsen var nærmest pakket ind, så den så lidt kedelig og lidt sørgelig ud. Vi syntes også det er lidt småt med restauranterne i dette område. Vi fik dog kigget et par stykker ud. Trattoria La Fracesana er et godt bud, og vil blive omtalt i artiklen Mad på de store pladser. Trattoria della Barchette del 1924 tror jeg, vi må kigge nærmere på.
Efter Piazza Cavour gik turen ned langs Tiberen til marked på L. Castello, og efter vi havde kigget lidt på tilbuddene, fundet ud af om der skulle købes lidt forskelligt med hjem til poderne og dagens første kærkommen fadøl, gik vi forbi Engleborgen med de mange stillekunstnere, det var her vi så den sorte cowboy første gang. Han sidder helt stille med sine ”skydere” i hånden, 5 meter foran han, sidder en 3-4 årig dreng i en klapvogn med hænderne under hagen og albuerne på knæene, helt afslappet, lige til den sorte mand skyder ham, så var han ved at springe op gennem loftet på paraplyklapvognen. (kan jeg få et par stil-foto ud af videoen komme de ind her).
På Peterspladsen tog vi et par runder, som sædvanlig var der mange mennesker og køen var rigtig lang. Vi har været mange gange inde i Peterskirken, så det er ikke mere et must, at gå inden for. Så vi benytter lejligheden når køen ikke er mere end 5-10 minutter lang og ellers ikke, så det blev ikke i dag, men solen skinnede også fra en skyfri himmel, og det var skønt bare at være på pladsen.
Vi har ofte siddet på Café Nova et lille stykke 
fra kirken, og i dag skinnede solen behageligt ned på deres lille udendørs servering, så hvorfor ikke sætte sig og få lidt til halsen og maven.
Vi fik lidt let antipasti og tomatsalat, noget rigtig godt brød, faktisk! Deres fadøl er Nastro Azzurro som jeg syntes er en lidt tynd øl. Denne var nu dejlig kold, og var god til både solen, varmen og maden.
På Campo de Fiori var der som altid mange mennesker og marked var stadig da vi kom, dog havde hovedparten af boderne pakket sammen, det er lige det tidspunkt man ikke gider sidde her. Der er en masse larm, sælgerne råber til hinanden og smider med kasserne, fejemaskiner kører frem og tilbage, de små lastvogne køre langsomt forbi os medens en skrallemand/-pige går ved siden af og kaster pap og papkasser op på ladet, samt trækasser fra grønsager og frugt med skramlende plastik indsatse, men på forbavsende kort tid er pladsen ryddet. Stilheden sænker, nej! Men der bliver mere stille, og pladsen fyldes af småt løbende romer og slentrende turister, de sidste biler forlader pladsen og alt er godt igen.
Det er tid til atter, at komme hjem til hotellet! Og der er et godt stykke at gå, så det blev nok også et en fadøl mere hos Sergio i ”Ritorno al passato” på Piazza delle Rotonda. Dengang viste vi det ikke, men efterfølgende er det blevet en af vores ynglings steder.
Efter en opfrisker på hotellet, gik vi en tur i gaderne ved Trevi og den spanske trappe, vi havde bestemt os for, at Osteria della Vite skulle bestå sin mad formående, vi havde spist så mange frokoster hos Massino og Muhamed og alle de andre tjenere. Så nu skulle den stå på bøffer, men først valgte vi Bruschetta misti og en blandet tallerken med ost & Pølse, husets rødvin kan jeg godt anbefale her. Og som sagt fik vi BisteccaFiorentina og Misto Carne med Insalate. pomodori og Patate Fritte som tilbehør, også dette var rigtig godt og bøffen stegt lige som det skulle. De har valgt at tage en € for brød, i stedet tager de så ikke de sædvanlige coperto (bestik eller tallerkenpenge). Der opkræves heller ikke skat eller anden mærkelige ting, som man ikke lige har forud set. De er rare og søde hos della Vite. Om nogen bliver skuffet her ved jeg ikke, men vi er i alle tilfælde aldrig blevet det.
Vi er ofte kommer midt på dagen, og har sagt, at vi kun ønsker at drikke, ”ingen problem”, er der altid blevet svaret, ”der er ingen problemer hos os”, de har altid været opmærksomme og har også ofte kommet hen og småsnakket med os undervejs. Fik en Lemontello og Sambuca til kaffen. Regningen hos della Vite kom op på € 109 – Fiorentinaen kostede 23.- Misto carne 18,-, vinen 16,- og de 4 liquore til 18,-, så det er sådan omkring det almindelige, og della Vite ligger altså lige om hjørnet ved trappen.
I aften sad vi her, uden for og nød den varme romer aften lige til midnat. Sagde tak for i aften og gik ud i natten. Fandt senere et sted nærmere hotellet og skulle lige have en Peroni og en lille is, før det var sengetid.
Det var den 6. det var dagen før det skarpe hjørne. Vi havde pakket kufferten, vi skulle op på Genio, op til tagterrasse og solnedgang. Nu var det Navona, Fiori og Trastevere hvor vi skulle slå vores folder. Det var endnu en meget smuk sommerdag. Så vi nyd bare livet og den grå nederdel. Udover sol og livet i den italienske hovedstad, noget dejlig koldt fadøl og moito’er, er der ikke så meget at fortælle, ”det er det samme hver gang” citat af Carl Stegger, men vi elsker det, og kan ikke få nok af stemningen her i den evige stad.
Efter hotelfriskeren, var vi på taget af Genio i deres skønne tag have, hvor vi med et glas godt rødvin nød udsigten over Rom’s tage, Vittorio Emanuele’s kæmpe monument, Engleborgen, Peterskirken og ikke mindst en forfærdelig smuk solnedgang. På denne tid af året er det ved tyvetiden.
Herefter er vi kommet til det store spørgsmål, ”hvor skal vi spise”.
Vi har i dag valgt en lille restaurant i sidegaden til Tor Millina, som jo er hovedsidegaden til Navona. Ristorante Ponte & Parione er en typisk italiensk restaurant efter vores smag, små træborde, umage træstole og så de undværlige ternet duge, i dette tilfælde grønne med hvide felter, deres køkken er traditionelt romersk med vægt på de råvarer som er i oplandet, blandet sammen med en varme til at opvarte og gøre deres gæster veltilpas. Og her er virkelig en hyggelig og rar atmosfære.
Ponte og Parione er de to områder som er inde i det store sving som Tiberen slår mellem Ponto Sisto og Englebroen, denne gamle restaurant er simpelthen opkaldt efter disse, den er grundlagt i 1901. Ponto e Parione har igennem tiderne fået meget ros både i udlandske guider og i den italienske presse. Og jeg kan også kun rose den, den falder lige i vores smag.
Denne gang fik vi italiensk antipasto som første, og vi fik bagt spaghetti med blåmuslinger (Spaghetti Cartoccio) og fiskerisotto (Risotto Pescatora) vores tilbehør i dag var tomatsalat. Plus rødvin, med mere.
Prisen hos Ponte e Parione for os to denne aften blev til € 68,20, men også her skal man være opmærksom på, at de opkræver servizio 10% (med i dette beløb) så dog en fornuftig størrelse. Og det var godt – jeg kan godt anbefale de indbagte muslinger.
Igen vågner vi op til blå himmel og strålende solskin, og selvfølgelig det er jo også min fødselsdag. Og igen skal vi bare gå 
rundt og nyde Rom, når man smutter til venstre ud fra Hotel Genio kommer man ca. 100 m oppe af 
gaden til Umberto’s Bro, denne er nok opkaldt efter italiens 2. konge, Umberto søn af Vittorio Emanuele, men vi syntes selvfølgelig den er opkaldt efter vores Umberto fra Teremo, nå! men lad det være. Vi går i alle tilfælde en tur på marked på Lungotevere Castello. Her sidder jeg så og siger skål. Og som I kan se har jeg min fine nye T-shirts på, som jeg købte for leden dag, nå-ja! det kan I ikke se, men nu har jeg fortalt det. skål! Jeg sætter også lige et billede af de to engle, 
Marianne og englen på Engleborgen. Bare for, At alle kan se hvilken dag det var den dag.
Efter at vi havde dallert rundt i nogle timer kom den lille sult forsigtigt snigende, og vi bestemte os for, at gå ned et af vores absolutte ynglings restauranter i via Monte Giordano nr, 12 ”Antica Taverna” et af disse steder
hvor man bare kommer igen og igen. Vi er måske også faldet for Antica, fordi første gang vi var her, (vi sidder sku ved samme bord i dag) sad der et par ved sidebordet, en moden mand og en ung kvinde, og i alle tilfælde manden så ud som om han kom her ofte, og da de var færdig lidt før os, nået jeg lige at opfatte regningen, ternet papir og kun et enkelt tal. 20 € tror jeg, og jeg kan huske jeg tænkte, nå! så var han stamgæst. Det kan vi så alle sammen kalde os, for vi fik nemlig også et stykke ternet papir og et tal der lignede. Desværre har jeg forlist den, men jeg har en anden fra senere besøg på 16 €. (de har dog nu skiftet den ternet blok ud en standard regning).
Resten af eftermiddagen nyd vi på Piazza Navona og solen på hotellets tagterrasse med et glas rødvin, før vi skulle ned til Giovanni.
Osteria ar Galletto ligger lidt gemt væk i det ene hjørne af Piazza Farnese, det vil sige det gjorde, men i 2012 har Giovanni åbnet det nye ”Ristorante AR GALETTO”, tilbage i 2010 var det stadig i det lille stræde via del Gallon nr. 1, restaurant er flyttet ca. 20 m til den anden side af del Gallon.
Tilbage til vores aften , vi havde bestilt bord til kl. 21:00, og selvfølgelig var vi der til tiden.
Det her var jo fødselsdag middagen, og den skulle være helt speciel, og hvor i Rom få man det bedre, nej vel!
Antipasti Argalletto, insalate Pomodora, Bufala Rughetta (bøffelost på Rucola) Spaghetti alla 
romanasca, Straccetti con rucola alla romana, (kødstrimler ligeledes på Rucola) samt Pesce Spada (sværfisk),
og det var jo fødselsdag så vi måtte have en Amarone til, Marianne fik Fragolini og jeg noget is, og klart vi skulle ha’ kaffe og Sambuca til afslutning. For en dejlig hyggelig og lang aften hos Giovanni blev det bare € 89,- Giovanni tager 3,- € pr. kuvert, men han opkræver ikke servizio, og endnu en gang så laver de fantastisk mad.
Endnu en super skøn aften i vores elskede Rom var ved, at være til ende. I morgen går det hjemad. Og vi skal med en tidlig flyver. Så Limo’en kommer allerede ved et’ tiden. Så i morgen bliver det blot cruise rundt på Navona og Fiori.
Super gave jeg her har fået, TUSINDE TAK!