Smart søg
Seneste nyt:
Mest læste:
Hall of Fame
.JPG)
.JPG)
 Paula, der Pallaro, Rome.JPG)
.JPG)
Studietur til vores kære Rom
Denne gang skulle bruges til, at få rundet de spisesteder, som jeg endnu ikke var helt klar på. Jeg skulle have billeder af indgangspartierne og nogle mail-adresser som jeg endnu manglede.
Jeg skulle også gerne tale med nogle af de mennesker og de restauranter vi havde været i kontakt med tidligere, men ikke havde spist hos. Dog uden at vi glemmer hyggen! Så selvfølgelig drejer det sig om at spise. 
Men som vi plejer får vi altid frokost hos Paola på Pallaro, det lille torv mellem Fiori og Navona og som det plejer er det en himmelsk mundfuld hun serverer, hendes linser, som garanteret har simmeret i med oksekødet hele formiddagen, hendes skønne saftige svinekam og hendes to slags pastarør, henholdsvis som tomatsovs og som Carbonare. Mumm.
Så ud i byen, og starte vores fotosession, en del af billederne bliver uden gæster på udeserveringen, da vi nu rammer lige ind i middags lukningen, men de kan bruges. Og da disse fotos mest af alt skal bruges til at vise vej til de små madhuler og oaser. Gå det for nu.
Efter at have taget et par billeder af ”der Pallaro”, gik vi over på Navona hvor jeg fotograferede alle facaderne, så jeg havde dem til min artikel om De store Pladser, men også for at have styr på duge, stole og andre ting, der kunne være med til at identificere evt. madbilleder som vi ikke lige kan genkende.
Gine e Pietro og Osteria del Gallo var helt tillukket, så dem springer vi over for nu, da vi er i Via del Governo Vecchio, opsøgte vi Alfredo e Ada for eventuelt at 
bestille bord til frokost næste dag. Hos Alfredo og Ada er det lidt ligesom hos Paola, man får hvidvin ind på bordet så snart man har sat sig, og herefter følger maden trop, antipasti, pasta og kødretter kommer frem til bordet i en lind strøm, og prisen er meget overkommelig.
Adas lille ristorante er bogstaveligt et hul i muren, en åben spise sal lige ud til gaden ingen udeservering, og når de har lukket er det næsten umuligt at se, at der overhoved er en restaurant her. Alfredo og Ada har siesta lukket mellem kl. 13:30 og 17:00 så det passede ikke ind i vores planer, og vi sprang over denne gang.
Da Alfredo e Ada
Via del banchi Nuovi 14
Te. +39 06 687 8842
Lukket: søndag
Ponte e Parione havde 
åben, men dog ingen gæster uden for,
men jeg syntes billedet blev udmærket alligevel.
Ponte e parione er hyggelig, intim og typisk italiensk restaurant,
som vi kan lide og syntes om.
Behagelig betjening, og meget imødekommende,
da vi spiste her var vores tjener Hileria, og da vi tog dette billede, kom Pietro (det synes at jeg husker han hed) frem i døren og vi fik en kort snak om hvad vi lavede og vores hjemmeside.
Om aften, skulle det så være startsskuddet til ”Mad på stederne i Rom” om store gader og pladser. Vi ville spise på Navona og nyde livet og menneskerne på pladsen, medens vi også kunne nyde en god middag.
Tucci skulle være stedet som kunne levere både atmosfæren og madglæden. Desværre for Tucci var livet gået lidt i stå på Navona denne torsdag, ikke mange turister og ikke rigtig nogen gæster i restauranterne. Dette kan vi jo ikke laste Tucci for og vi både god mad og fin betjening, næsten for fin, vi havde hele tiden 4-5 tjenere inden for rækkevidde, parat til vores mindste vink, til at skænke
vin op eller fjerne tallerkenen. Vi fik antipasti- pesce og cremet tomatsuppe som forret og en skøn sea sea brass, som vores tjener ”Murat”
efter at have vist os, den friske fisk til godkendelse og derefter fået den tilberedt i køkkenet, parteret og delte den inde ved vores bord.
Med vin, vand og kaffe betalte vi € 89,- hvilket vel er OK i betragtning af at vi sad på Piazza Navona.
Jeg skal også lige nævne, at Tucci hverken opkræver skat eller service på regningen, som en del ellers har for vane på denne plads. En anden ting som jeg godt kan lide, er at Tucci er en Familie restaurant, og at ”Padrone” sidder ved et af bordene, læser sin avis og holder et vågent øje med hvad der sker i butikken.
Tucci
Piazza Navona 94/100
Tel. +39 060686 1547
Lukket: Altid åben 9:30 – 24:00 (undtagen i januar - ferielukket)
www.ristorantetucciroma.it
model af Tucci
Så lige, at slutte aften af på Campo di Fiori med en lille ”natter”.
Fredag formiddag er vi friske igen, 
især efter morgenmad hos Baccanale på Fiori hvor vi fik amerikansk Brunch, en med Prosciutto og en med pølse, vi bestilte spejlæg i stedet for den oblatoriske røræg. Alle tiders morgenmad, eneste minus er at der kun følger en kop kaffe med, men sådan er det overalt i Italien, og så må man jo tilkøbe sig flere kopper, når man som jeg godt kan drikke 4-5 kopper kaffe til
min morgenmad.
Efter vores morgenmad var vi igen på fotojagt, med det endelig mål Peterspladsen, og tro mig jeg har aldrig set så mange mennesker stå i kø på en gang, de stod hele vejen rundt, jeg har før set, at køen har dækket fronten til pladsen, men ikke helt rundt, stort!
Vi var selvfølgelig også ved Engleborgen og på marked ved Lungotevere Castello, hvor vi blandt andet købte omslag til ungernes iPhons.
I dag fik vi taget billeder af Slooppy Sam’s og Caffé virgilio på Fiori, vi fandt også to ”ristorante” som vi fandt interessante, nemlig osteria del Sostegno og ristorante Settimio i Via delle Colonnelle, sidst nævnte som meget, at vi simpelthen var nød til at prøve den lørdag aften. Også disse to fik vi taget billede af.
Vi nåede også at få taget foto af Taverna Atonina som vil blive prøve og beskrevet på et senere tidspunkt, vi var også omkring Massino og Osterie della Vite og lige rundt Sant’ Andrea og La Scalinata i Via Andrea delle Fratte i henholdsvis 9/10 og 32, før vi var ved Trevi og smide mønter, man må jo gøre sit bedste for at komme tilbage til Rom.
Forbi Galleria Sciarra og vores gode ven Silvio, som aldrig undlader, at prale med at han har boet i Skive, og så lige Skive! En del af
planen med denne tur var netop at vi skulle spise middag hos Silvio, og så fik vi bestilt bord og taget billede på en gang, jeg tog i øvrigt også et par billeder af Sciarras pizza-brænde-ovn, også her fyrre de med en hel skov, som det ofte bliver oversat til, til, når man google- oversætter fra Italiensk, Sciarra er et af de steder man skal gå efter hvis du er til Pizza.
Nu var vi også ved at være godt trætte og lidt tørre i halsen, og det begyndte, at trække os ned mod vores efterhånden stamværtshus på Rotonda ”Ritorno al Passato”.
På Ritorno al passato er der travlhed som sædvanlig, Max som ligner en yndere udgave af den amerikanske skuespiller Joe Pesci og Paulio den syngende tjener piler frem og tilbage, tager imod bestillinger og bringer maden, serverer øl og vin. Alt imens Leonara holder det store overblik over serveringen og gæsterne, på samme tid, som hun også skal trække gæster ind i restauranten og lige give drengene en hånd med serveringen. Med fem minutters mellemrum kigger så Sergio, en høj pæn og ulasteligt klædt herre med et overskæg der hælder lidt til et cykelstyrskæg, ud af døren, for lige at tjekke at alle er tilfredse og har det godt
Ritorno al Passato som må betyde noget i retning af ”passeret og returneret” ligger midt på venstre langside af Piazza delle Rotonda, her har man udsyn over hele pladsen, der er som reglen sol hele eftermiddagen og man kan sidde længe og bare nyde summen, travlheden og menneskemylderet. Kan man så for øvrigt mærke varmen fra solen og har et glas koldt fadøl inden for rækkevidde, så ved man, man lever.
Lige før vi nået ned til Rotonda’en, fik vi også snuppet et billede af ”Antonio al Pantheon dal 1934” vi har spist her et par gange og beskrivelsen kommer på et andet tidspunkt.
Det har været en formiddag/middagsstund hvor vi har nået rigtig meget, og sulten er ved, at snige sig ind på vores maver, jeg fik vist ikke fortalt, at vi nu er gået fra Pantheon og Rotonda og er på vej til Gino for at spise frokost. Et stund man altid vil glæde sig frem til. 
Bottiglieria da Gino i Vicola Rosini 4 med Gino i spidsen for Fabrizio, Aldo og Mario samt datteren Carla ved skænken, er et super spise sted, en rigtig lille perle. Jeg havde denne gang tænkt mig, at vi skulle spise middag hos Gino, men da jeg kunne forestille mig Gino måske ikke var på banen om aften, og da det ikke er det samme uden Gino til af futte rundt og hygge om gæsterne, lavede vi lidt om i planen.
Uno per duo – antipasti
Og lækker pasta med rejer og friske små tomater
Marianne fik Bacala med Patate, pomadoro e Olivia
Så da Marianne forsøgte at få fragolini til dessert, som desværre var udsolgt for dagen, og hun så valgte det næstbedste, nemlig
jordbær-erne i normal størrelse. 
Og jeg efter at havde siddet og set hvordan Gino med stor møjsommelighed havde udvalgt sig den bedste af de tre meloner de havde i frugtdisken, gået ud i køkkenet med den for så at komme tilbage til sit bord med to portioner af den flotteste orange-gule melon. Så var det lige, jeg skyndte mig at bestille melon. Jeg har aldrig i mit liv fået så herlig et stykke melon.
Bravo Gino!
Da Gino ikke serverer nogen form for kaffe, var vi nødsaget til, at indtage kaffen et andet sted. I dette tilfælde blev det Bernini på Navona.
Bedste kaffe vi har fået i Rom, overhoved og en fornuftig størrelse,
det var Sambucaen også, som I kan se.
Bernini har faktisk et udmærket ry som spisested, skønt det ikke ser ud af meget inden for, og egentlig kun er en cafe.
Lige som Tucci opkræver man heller ikke her skat og service.
Efter den gode kaffe, Ville vi søge hjemover mod vores hotel, måske med et enkelt stop hos Baccanale på Campo di Fiori, men der kom sku lige en byge, en rigtig sjasker, så vi blev siddende, hvor vi sad og nød en kold øl og Aperol spritz, og vi var så heldige også at få lidt godt snaks.
Da der blev stoppet for vandet dallerede vi hjem til ”Bollo”, vores lille hyggelige kloster celle i Vicolo del Bollo.
Efter en upgradering med bad og barbering med mere, var vi klar til igen, at studerer Roms aften og natteliv. Vi skulle som sagt spise hos vores ”danske ven” Silvio, på hans restaurant med det flotte navn Ristorante – Pizzeria – Galleria Sciarra, som ligger på en lille torv med hundredvis af scootere parkeret så de fylder hele pladsen. Lidt synd for pladsen og for Silvio’s restaurant.
Det lille foto af Silvio er desværre lidt utydeligt, med lidt held får vi et bedre næste gang. På det store billede er det Silvio’s søn,
køkkenchefen og vores tjener Alberto.
Hvad maden angår, ligger den helt i top her hos Sciarra, de har virkelig et køkken med klasse, vi startet med en uno per duo antipasti, hvor det hele bare er så velsmagende, Fenniklen, jeg elsker fennikel, er så frisk og sprød, mozzarallaen er super, men! skinken får bare englene til at kigge frem, super tyndt skåret af det mest reelle stykke skinke jeg nogen sinde har taget i min mund, og med en mørhed som smør.
Her er vores hovedret for denne aften, som igen er fisk, på de små billeder er det forskellige kartoffel kroketter og den hele fisk, som var bagt i ovnen og som smagte guddommelig, og suk! bedre end den vi fik hos Tucci dagen før, den var ellers super, men Silvio’s havde ekstra kant og citronsovsen. Uuh!
Og så Snuppede Marianne lige en Fragolini. (små skovjordbær med vanilje IS)
Endnu en dejlig aften var ved, at være forbi, Silvio forsøgte i næsten en halv time, at fremskaffe en taxi, det var fuldstændig umulig, men til gengæld var det blevet tørvejr igen. Så vi besluttede os til at går der ned af.
Galleria Sciarra
Piazza dell’ Oratoria 75
Tel. +39 06 679 0766
Lukket: Tirsdag
www.
En lille en af de gule faldt også i god jord!
God morgen Rom, så er vi her igen, nu er vi på vej på Fiori for at finde lidt morgenmad. I dag bliver det Maranega, i modsætning til Baccanale kan vi her få amerikansk brunch, bare for variationens skyld.
Efter morgen maden gik vi lidt rundt på marked og hos den lille slagter ”Norcineria Viola” på Campo di Fiori endnu en af disse små fantastiske butikker, der findes så mange af i Rom, på Campo di Fiori findes der foruden
slagteren her også en unik bager- og Pizzabutik ”Forno de Fioro” ovnen på Campo de Fiori, et lille charcuteri med vin, oste, pølser og meget mere ”Salsamenteria Rucceri” samt Il Fiorentina, går du ned af Via dei Baullari mod Piazza Navona, finder du i nummer 5/7 Kæmpe pølsen i bager-butikken ”Il Fornaio”. De sælger en hel pølse på en til to uger, ifølge Elaria en af de unge piger som skærer de store skiver af pølsen.
Det er også en god ide, når man nu er i et så spændende område som her omkring Fiori, at tage en tur op ad Via dei Cappellari og Via del Pellegrino med de mange småhandlende og kunsthåndværker.
Pølsen i Via dei Baullari og den lille slagter på Campo di Fiori
Vi forsætter hvor vi slap i går, eller hvad vi ikke fik i kassen, i dag var vi mere heldige med Gino e Pietro for nu havde han da åben, selv om han ikke havde nogle gæster, men klokken var heller ikke meget mere end 10, så det var
der nok ikke så meget at sige til. Vi fik også lige et billede af Antica Taverna i efterårs tøjet, Antica Taverna er jo en af vores absolutte ynglings restauranter, men vi havde bestemt, at vi ville springe den over denne gang, for at prøve en af de mange andre.
Gino E Pietro set fra Via Savillli
Nu viste den lille tørst sig og vi gik ned til Muzi i hans restaurant, i Via di Tor Millina ”Anima Sapori”. Muzi har hjulpet mig med at identificere nogle billeder på mailen.
Vi havde en aftale om at sige hej! torsdag eftermiddag, men nået det ikke, så nu prøver vi lørdag, men uden held, så 
det bliver næste gang. Muzi har efter sigende den bedste restaurant i Tor Millina. Og den påstand er vi selvfølgelig nød til af tjekke. Medens vi sidder her ved et af bordene ude for Anima Sapori, bliver vi enige om, at vi tager over vandet, til Traste-vere, for at få de sidste billeder. Lige for at nævne endnu en af de små butikker, ligger dernede i Via dei Pettinari, 80, en lille sølvsmed, ”Mateul” som laver nogle lækre ting, og hvor du kan få lavet eller ændret halskæder eller øreringen efter dit eget ønske.
Vi fortsætter ned ad Pettinari og over broen Ponto Sisto, står så i hvad man kunne kalde det romerske latinerkvarter, nemlig Trastevere, hvor poeterne Belli og Triluse har holdt til.
Vi begiver os hurtig op til Via della Scala, for det er her vi skal tage billeder ad ”da Gildo” som heller ikke er meget åben og af ”da Massi”.
Ligeledes skal vi også have et billede af Der Poeta, som ligger i en lille gade Vicola del Bologna tæt på pladsen ”Piazza della Scala. Her havde vi også tænkt os, at spise vores frokost. Der Poeta er et Pizzaria af den bedste slags, og måske den bedste i Trastevere.
Der Poeta har ”Forno a Legna” rigtig brændeovn, ”den der brænder en hel skov”, I ved.
Vi tog et billede af ovn og pizza-chef.
Hos der Poeta startede vi med Bruschetta misti,
3 forskellige, som var utrolige gode. Og bagefter delte vienPizza. Fantastisk – pizzaer burde altid bages i brændeovn.
Efter at have fortæret vores dejlige sprøde, skønne og varme ikke mindst, pizza, lig vi op forbi en af vores absolutte ynglings restauranter, ”Taverne Trilussa” som ligger i gaden Via del Politeama mellem Piazza Trilussa og Piazza Del Belli. Vi har spist her rigtig mange gange, og derfor springer vi Trilussa over denne gang, det er her på Trilussa man serverer maden i potter og pander, det er også her du skal vælge at spise, hvis du er til gode italienske oste, de har et kæmpe bord, hvor du så kan vælge og vrage.
På vej tilbage mod broen og Campo di Fiori, begynder vi at tale om is og i særdeleshed om Tartufi-is, og om det er en smag eller en facon, der er 150 andre smagsvarianter, så hvorfor ikke Tartufi, men desværre, selv om det er svært, må jeg bøje mig og give Marianne ret. Der er en vanilje is som hvid tartufi og en chokolade is som sort Tartufi.
Man har jo denne fortælling eller tradition om at man, sidste aften før man forlader Rom, skal sidde i Tre Scalini (og helst i deres udeservering) på Piazza Navona,og fylder sig med Tartufi is med en cappuccino til, nyder de sidste pust fra den italienske hovedstad. Vi skal jo ikke bryde denne tradition, så selvfølgelig sidder vi så her.
Til aften måltid havde Marianne set sig varm på ”den Lille” som blev, at sige skønt den ikke var specielt lille, men en almindelig mellem familie-restaurant. Vi havde fundet den forleden dag, da vi gik fra Peterspladsen og Engleborgen ned mod Den spanske Trappe og Trevifontænen, Via delle Colonnelle er en lille gade med udspring fra Piazza Maddalene lidt nord for Pantheon. Vi kom her ved en tilfældighed, for vi plejer altid, at gå ned om Piazza della Rotonda.
Nærmest side om side ligger Ristorante Settimio og Osteria del Sostegno i henholdsvis nr. 14 og nr. 5. del Sostegno må vi se på en anden dag, i dag er det Settimio vi skal spise på. 4-5 små borde når man lige kommer ind, heraf den lille, men gå helt ind og så til venstre så er man i ”hallen”
Endnu en familie restaurant med store madtraditioner og god og rustik atmosfære.
Huset leverede os et solidt romersk måltid, bestående af sprøde buschetta med friske tomater, antapasti alla Casa, med endnu en meget lækker skinke. Herefter fik Polpette /Kødboller og Pollo/Kylling og sluttede så af med Fragolini og kaffe.
Den uomgængelige sludder med værten og stjernefoto’et. Settimio er kvindernes mand, og han ville fotograferes med Marianne, så kunne jeg tage billedet.
Vi følte os godt tilpas, fik en god betjening og regningen med vin, Pellegrino og alt €65.-
Ristorante Settinio
Via delle Colonnelle 14
Tel. +39 06 678 9651
Lukket: Søndag og mandag
www.
På hjemvejen når vi lige en tur på Rotonda’en og vores stamcafe ”Ritorno al Passato”. Det er faktisk første gang vi sidder her så sent, faktisk omkring midnat, det plejer at være eftermiddag eller før middagen, når vi sidder her.
Livet på pladsen er mindst lige så spændende på denne tid. Og der er noget særlig over Roms nattebelysning.
Endnu en skøn dag er ved at ebbe ud, ja! Det vil sige den er over tolv så! så vi vil daller hjemad, medens Roms meget gule lys skinner ned over os, medens vi nyder by og menneskerne, gaderne, bygningerne og lydene.
God nat! Vi ses i morgen.
Rom min dejlige by! God formiddag. Vi kan springe let henover morgenmaden, for i dag er det på Baccanale som i fredags og vi har ikke taget nogle billeder. Så vi maser videre. Jeg må lige indskyde, at det er søndag, og vi skal hjem.
Vi har nået det meste af hvad jeg skulle bruge, vi nåede ikke Il Bacaro, Monserrato og Matricianella, håber vi når det næste gang, eller jeg kan få Veronica, Giacomo og Gino eller af af de andre vi har mødt, vil hjælpe mig og evt. sende et par fotos.
Da det nu er hjemrejsedag, betyder det også, at vi kun har et måltid tilbage, og det håber vi selvfølgelig, at det bliver specielt. Vi havde gået, og talt lidt om Ponto Sisto, som jeg har skrevet om før, det var den første restaurant vi så, det første gang vi var i Trastevere. Lige efter vores hoved. Træborde og umage træstole, ternet duge, 12 sidepladser udenfor og plads til 34 inde i den lille restaurant. På billedet ses også 12 pladser i sidegaden, det var der ikke da vi var her. Nu var vi blevet enige om, at det var den. Så her kommer den:
På den anden side af Ponto Sisto broen, lige på kanten af Piazza Trilussa, ligger:
”Antica Hosteria Ponto Sista”.
Udenfor har den ulempe, at der køre biler kun en halv meter fra bordene, og af samme årsag valgte vi at sidde inde.
Hosteria Ponto Sisto er et gammelt spisested, helt tilbage til 1928, som Oliviero, stedets nuværende vært overtog i 1994. Oliviero er også en af de romerske værter, der har været i Danmark som ung, og elsker at prale med det. Og som kan sige nogle ord på dansk.
Vi fik en meget hyggelig eftermiddag, vi kunne bare blive så længe vi ville. De middagslukkede ikke, selvom gæsterne sivede stille og roligt, og vi var som selvvanlig de sidste tilbage, men det er også her man får muligheden for at tale med værten og tjenerne. Vores tjener var en lille hyggelig mand, som sørgede for vi havde det godt og det var også han der fortalte om lidt om restaurantens historie. Værten derimod var en høj ranglet mand med brusket bryn i sin lange smalle ansigt, og måske en tendens til et lidt vemodigt udtryk i det ellers smilende åsyn.
Maden kommer her:
Vi startede med buschetta, pløse og lidt ost, bare lidt let med godt og meget frisk skåret. Det var virkelig så velsmagende, og det kan go
dt prøves igen.
Antipasti della Casa
Til secondi fik vi primi, eller sagt på en anden måde vi spiste pasta som hovedret. Det gør vi jo ofte her i Danmark.
Marianne en Spaghetti Carbonara, som var god med det rigtige bid i af det ristede ”Pancetta”. Den Carbonare var så god, at Marianne Spaghetti carbonare
spiste det hele uden at vi fik byttet tallerken, som vi ellers plejer.
Også jeg tog Spaghetti, men valgte i stedet Spaghetti Frutti di Mare med friske tomater, vi selvfølgelig en flaske af husets rødvin og Acqua minerale ”con gas” eller ”frizzante” begge dele er vand med brus.
Spaghetti frutti di Mare
Dessert blev det også til. Panna cotta hos Ponto Sisto er en af de bedste i Rom.
Kaffe og Sambucca blev det også til, jamen vi sad her jo i tre timer.
Vi kommer snart igen til Oliviero for at prøve hans køkken, jeg tror at det er det mindste i hele Rom. Men under alle omstændigheder vil jeg tro vi tager imod Olivieros tilbud om at komme til fødselsdag i 2014, når hans restaurant bliver 20 år i hans varetægt.
Hosteria Ponto Sisto
Via di Ponto Sisto, 80
Tel. +39 06 588 3411
Lukket: Onsdag
www.osteriapontosisto.com
Om få timer går det hjemad, så Rom tak for endnu et dejlig ophold.
Lige til sidst:
Vores hotel Bollo dækker det behov man har brug for under sit ophold i Rom, og det ligger helt rigtigt, et stenkast fra Campo di Fiori, portieren Samir er overordentlig sød og hjælpsom, og var stort set altid på arbejde, ingen problemer, jeg har beskrevet Bollo under Hoteller i Rom.
Et enkelt billede fra denne gang, da vi var her sidst glemte vi at fotograferer, og nu glemte vi af tage et billede udefra. Jeg er sikker på, at vi havde et godt billede fra tideligere, hvor deres Burgunville stod i fuld flor. Det finder jeg lige pludselig og så kommer det på.
Til allersidst:
Vi fik også fotograferet disse restauranter:
al Bric
NB! al Bric skriv til mig, jeg kan ikke komme ind på jeres website.
Da Sergio
Disse to er beskrevet i Restaurantguiden for Rom
Taverna Antonina del 1939
Tideligere udset men ikke prøvetr
Og endelig