Smart søg
Seneste nyt:
Mest læste:
Hall of Fame
.JPG)
.JPG)
 Paula, der Pallaro, Rome.JPG)
.JPG)
Rom fra alle sider!
Denne guide er lidt mere omfattende end normal, da jeg ikke selv er på siden, skal der lidt flere info til.
Der en flere måder at bruge guiden på:
Læs den igennem der hjemme, og lad den blive der,
og gør så det I kan huske.
Brug brudstykker af den, eller det I syntes er godt eller kan nå.
Brug den slavisk!!!
Brug seværdighederne og ikke Restauranterne eller omvendt,
Hvis I bruger disse restauranter som er beskrevet her, vil I med garanti få en fantastisk oplevelse.
I kan vælge andre som er lige så gode, og der er mange,
men fælles for disse 7 jeg har valgt, er at de alle er familie drevet, og Padrone eller mutter selv er i lokalet. Der er et godt princip at vælge efter. Men kan være svært at gennemskue.
Håber I får en rigtig god, sjov og fantastisk tur
Ring hvis der er noget mere jeg kan hjælpe med SÅ ring 22 49 1931
NB gerne tilbagemelding
Rom fra alle sider!
Vi står her midt i Rom ved Campo dei Fiori. Ser os omkring. Klokken er 14:00, vi er kommet med fly fra København 10:20, fået hotellet til at sørge for vores transport, tjekket ind og fået nøglen til vores værelse, alle duftene kan vi fornemme i næsen og den lille sult kommer snigende. Det er mad, det er det vi skal.
Jeg vil i dag føre jer over på Trastevere til Zi’Mberto, på det lille torv lige over Ponto Sisto broen, og træk til højre ned ad Via di Ponto Sisto, som løber ud i Piazza di San Giovanni de la Malva. Bestil en blandet Antipasti til deling - en til to (uno per due) til at starte med og er der plads til mere, så bed om kortet igen. husets hvidvin er OK, en Chardonnay koster 18€.
- og 2. prioritet på denne tur er Peters Kirken og Colosseum/Forum Romanum og hvorfor ikke tage dem i den rækkefølge. Så når vi har nyt maden, hyggen og solen her hos Piero, forsætter vi lidt længere ind Trastevere100-150 fremme på venstre ligger ”Fabrizio” en lille familie-restaurant, hvor jeg vil foreslå vi spiser i aften, og derfor bestiller vi bord til kl. 9. det vil stadig være tidligt her i Rom, så jo senere jo bedre.
Lidt længere fremme i krydset drejer vi til højre, efter små 2 KM ca. 20 minutter er vi ved Peterspladsen.
|
På Peterspladsen er der flere seværdigheder man bør lægge mærke til, udover tusindvis af mennesker, hvilket også er grunden til, at vi bruger torsdagen her, for der er endnu flere over weekenden.
Obelisken midt på pladsen stod oprindeligt ude til venstre, men da man udformet pladsen til dens nuværende udseende, ville man have den som centralt midtpunkt for pladsen. For at flytte obelisken de få hundrede meter, brugte man på det tidspunkt 900 mænd og 150 heste, måske en af grundene til, at man siger Rom ikke blev bygget på en dag. Det tog for øvrigt 100 år at færdiggøre kirken.
Øverst på de 2 buede søjlegange står 140 statuer af romerkirkens helgener. Sidst tilkommet ting er den store skærm til venstre for kirken, så alle kan se Paven næsten live. Kirken og den nye Pave er godt med på beatet.
Når man endeligt ind i kirken. Det er faktisk muligt at købe entre/hurtig indgang på nettet hjemmefra og det er måske god ide, hvis man overvejer, at se kirken indenfor samt Det Sixtinske Kapel og Vatikanet.
Indenfor! Brug alle sanser for det er stort. Inde i Peters Kirken kan ligge hvilken som helst kirke/Katedral i hele verden, dette er markeret med stjerner i midterpartiet hele vejen på gennem kirkeskibet. (indenfor rækværket) en række stjerner og navnet på den relevante kirke.
Ude langs siden er der mindre kapeller samt en række sarkofager med kirkens hellige mænd, alle i røde klædedragter, her i blandt også Sant Nicolavs, så der er måske en grund til at julemanden er i rødt. Nu vi er ved det med tøjet, er det vigtigt at have anstændigt beklædning på, man kommer ikke ind, hvis man viser for meget hud, SÅ: Trøjer/T-shirts med lange ærmer, bukser og kjole/nederdel under knæet, så burde det ikke give noget problem.
I kuplen, som i øvrigt også kan komme op i, trapper! Mange! Lang og smal. Men når man så er kommet op! Super udsigt over hele Rom.
Men i kuplen nedefra kan man se 4 store, runde billeder i frisen mellem kupler og selve skibet. Billederne forestiller de fire evangelister Markus, Matthæus, Lukas og Johannes. Pennen i Markus hånd er 2 meter lang, hvilket tydeligt viser hvor stort alting er i Peters Kirken. Rundetårn kan stå inde i kirkeskibet.
Apostlen Peter menes, at have lidt martyrdøden her hvor man så har bygget kirken og Peters jordiske rester begravet i krypten under det pavelige alter, lige under kuplen. Man kan kigge ned til sarkofagen og det er også muligt, at komme ned i gravkapellet. Dette kræver dog at man ledsages af en specielt uddannet guide, at man er en gruppe på ca. 12 personer og efter sprog, samt at man er over 15 år.
Er der stemning for besøg af Sixtinske kapel og Vatikanet, er det, det vi gør.
Efter vort besøg hos St. Peter og Paven er vi igen ude på Peterspladsen. Er vi blevet lidt tørre i halsen, så vi trækker ud af pladsen til venstre, går igennem byporten Porta Angelica, og her på den anden side af bymuren ligger et lille torv Piazza della Cittá Leonina, her syntes jeg vi tager en lille pause ved en af de små cafeer. Herefter begynder vi at trække mod vores hotel. Vi kan dog lige nå et par små seværdigheder under vejs.
I en lille sidegade til Via della Conciliazone, den store Boulevard op til kirken ligger Bøddelen ”Mester Titta”’s Hus, Pavens bøddel. Han udførte over 500 henrettelser for paven. Og han gjorde kun hvad gud og kirken havde pålagt han.
Roms Ældste hittebarnshjul finder vi hvis vi går lige over Della Canciliazone og små 100 m nede af Via dell’ Ospedale og til venstre ad Borgo Santo Spirito (1-2), her kunne de fattige, som ikke kunne opfoster deres nyfødte eller et hittebarn blive lagt anonymt på hjulet og dreje det ind i kirken. Hjulet her er fra ca. 1202.
Sekstimers-uret skulle ligeledes befinde sig her i Borgo Santo Spirito (3), jeg har endnu ikke fundet dette, så gi’ en tilbagemelding, hvis I finder det.
Som vi står her med Tiberen foran os, kan vælge den hurtige vej til højre over Vittorio E broen og ned ad Corso Vittorio Emanuele og så søge ind ad sidegaderne lidt nede. For Corso V. E. har meget trafik. Eller vi daller over til Engleborgen og den vej ned mod hotellet. Alt efter hvor meget tid vi har og hvor meget tid vi har brug for på hotellet.
Så ses vi bare hos Fabrizio lidt senere.
Fabrizio er virkelig en gammel familierestaurant, startet i 1950 af Fabrizios far og mor, Fabrizio har været her hele sit liv, han er født her i restauranten, som han driver sammen med sin datter og søn, disse mennesker er unikke, venlige og meget imødekommende og vil gøre alt for, at vi får en god madoplevelse, og ikke mindst en hyggelig aften. Maden er typisk romersk, Trippa, Coda og Carciofo, men Fabrizio laver også noget grillet oksekød, som bliver serveret på et brændende varm støbejernsfad, kommer ind samlet på et fad, til dem der har bestilt denne ret.
Hvis I har nogle af mine visitkort med så hils fra os, det kunne være der faldt en lille en af.
Når I har sat jer ved bordet, Husk hvad italienerne siger, ”Ved bordet lever du” så spørg Flaminia eller Andrea (Tjeneren) om det er i aften Rossella kommer og synger, så er det meget sandsynligt at hun dukker op, hvilket altid er med til at gøre denne aften til noget særligt.
Sorry Fabrizio er lukket!!! Så jeg vil foreslå, at I går lidt længere og rundt hjørnet til højre hos Christiano og Mathello, far og søn på ”Da Massi” her kommer Rossella også og synger. (her kan I ogsp spørge efter hende).
”Natteren” på Fiori og hjem og putte.
NB! Vores ynglings Cafeer på Campo dei Fiori er Il Nolana om eftermiddagen og Baccanale om aftenen. Her virker den med visitkortet nok ikke, men det kunne medvirke til, at der blev nusset lidt om jer – måske! eller ik’ alt efter hvem der er der. Go’nat.
Næste formiddag står vi tidligt op. Ja! eller det ville da være godt hvis vi kunne komme af sted ved ellevetiden!!! Det er fredag. Det er nu tid til prioritet 2, Colosseum med hvad der tilhører. Jeg er ikke så god til lige præcis denne seværdighed, det er en meget stor mundfuld, med nu skal vi, og vi skal have noget ud af dette. Så!!!!
Vi finder og læser så meget på nettet hjemmefra så vi kan.
Vi køber billet og guide også hjemmefra – måske her www.rombilletter.dk eller www.getyourguide.com
Bestil en guide som kan fortælle jer om de enkelte huse, templer og paladser. Forum Romanum er stort, men også tungt.
Men jeg ved hvor man kan få en lille forfriskning. Ved Colosseo, ved Metroen ligger en lille Cafe, hvor vi ofte har siddet, jeg ved ikke rigtig hvad den hedder, SNACK BAR – PIZZA men øllet er godt og koldt,
Kommer man ud af Forum Romanum i den nordlige ende ligger der en skøn lille cafe ”in Roma” på Via dei Fienili 56 også til frokost og med udsyn til en af Roms Mange Bryllupskirker og trappen foran kirken har været med i flere film. Endelig hvis vælger en udgang syn for området, vil man hverken støde på bar, cafe eller madhuler, men blot rigtig mange biler og trafik.
Til gengæld vil det være en god ide at gå ind over Circo Massimo, stoppe op, indsnuse atmosfæren, lukke øjnene fornemme kampene der har udspillet sig her, hestevæddeløbene og Ben Hur.
Lige midt for Circo M skulle det være muligt, at komme over vejen til Piazzale Ugo La Malfa, her har vi Rosenhaven liggende på begge siden af Via di Valle Murcia. Rosenhaven er bestemt et besøg vær, over 1200 forskellige rosendufte, Hvert år i maj er der Internationale udstilling og præmieuddeling, Danmark har ved flere lejligheder hentet præmier hjem for nye sorter.
Orker vi mere kunne vi bestige Aventino højen, en af de 7 høje Rom er bygget på.
Oppe mod toppen (ca. 600 m) byder Aventino højen på flere spændende seværdigheder. Appelsinlunden med det første appelsintræ/stikling der kom til Rom for 800 år siden, indført fra Spanien af Domenico som var præst i den kirke som Appelsinlunden hører til. I Appelsinlunden findes et udkigspunkt, med frit udsyn over det halve Rom.
Kirken her er også en af Roms meget brugte bryllupskirker, hedder Santa Sabina all Áventino, den har et meget enkelt interiører nærmest intet fast, men bliver pyntet op til lejlighederne, og de unge romerinder vil altså gerne giftes her. Til venstre når man kommer ind i kirken, hvis man kigger lidt nærmere finder man bagerst i kirkeskibet til venstre en lille vaflet piedestal eller søjle med en sort sten på toppen, ligner en curlingsten, dette er djævelens sten, som han kastede efter Domenico nede fra helvede, da præsten en aften knælende på kirkegulvet bad aftenbøn.
En sidste ting her fra toppen af Aventino højen er Roms nøglehul. Når man nu er her, så find nøglehullet i den grønne port til klosterhaven 150 m længere fremme ad vejen. Igennem nøglehullet kan du se kuplen på Santa Peters Kirken, hvis ellers vejret tillader det.
Ja hvis vejret er godt kunne det være en ide, hvis vi hjemme fra havde købt en picnickurv. Hos ”Roscioli” i Via dei Giubbonari 21 eller ”Beppe” i Santa Maria del Pianio 7 kunne vi få lavet en pose med ost, pølse, brød og vin eller andet efter eget valg (sidst lånte vi 2 glas og en ternet dug hos Baccanale). Som vi så, ved en bænk i Appelsinlunden/udsigtspunkt, kunne nyde i solen. Alternativt er vi nok nød til at trække ned mod byen. og i dette tilfældet vil jeg foreslå, at vi smuttede over Ponto Palatino til Trastevere til Trattoria da Teo, som ligger meget tæt på broen. Teo har åben for frokost til 15:00 og er en lille familierestaurant som Tiziana og Teo tager sig af, da Teo ligger på Piazza Ponziani nr. 7. de er gode til fisk, ja de er gode til det hele. Så bare prøv.
Næsten alle de små madhuler slutter frokosten kl. 15:00, så det er en god ide, at bestemme hvor meget tid vi vil bruge i Forum Romanum.
Har vi fået frokost hos da Teo, kan vi tage kaffen her eller vi går ned på Piazza Santa Maria in Trastevere, her vil der være mere liv og mere at se på. Skønt sted at sidde med en kold øl eller Aperol Spritz og suge de sidste solstråler til sig, før der er tid at finde hotellet.
Her kunne vi også blive enige om hvor aftensmåltidet skulle indtages.
Måske ”der Pallaro hos Paola, Hosteria Costanza eller hos Luca i Hostaria Farnese. Ingen af stederne vil I blive snydt. Det er familierestauranter som jeg kender. Jeg kommer her med en kort beskrivelse af dem, så vælger I hvad I vil. Uanset om I vælger en af disse eller en anden så bestil bord.
Først lidt om Maria Jeg er godt klar over, at hun er med i snart alle Rom-guider. Men Maria, som for øvrigt hedder Paola, er også noget særligt, lige meget hvem der har spist her, har de altid en historie at fortælle, om knive der flyver gennem luften, om at spise af skålen, om at Maria løber efter sine gæster ude på gaden, ”har vi betalt for lidt”, er ens første tanke, nej! Maria vil blot sige tak for i dag.
”Der Pallaro” er en no choise restaurant, d.v.s. du får det at spise, der er på menuen i dag. En gammel familie restaurant, startet af Marias svigerfar Mario Fazi en gang i halvtresserne, og som Maria nu styrer.
Maria er en dejlig frodig romerinde, der styrer sit køkken og restaurant med fast hånd og hvid kysse. Vi har spist her ofte, og det har ikke været nødvendigt, at bestille bord i forvejen men gør det alligevel. Skønt! blot at sidde ude under markisen og lytte til de mange lokale.
DER PALLARO
Largo del Pallaro
Tel. +39 06 580 6244
LUKKET: MANDAG
Fast menu 4-5 retter med vin og vand ca. 25 euro
(ligger mellem Fiori- og plads Navona)
Hjemmeside: www.trattoriaderpallaro.com
Hosteria Costanza er en ny restaurant på vores liste, første gang var i juli 2016, vi blev meget begejstret og ville havde kommet igen, de havde ferielukket de følgende gange vi var her. Med det er lykkes en gang mere.
Castanza ligger lidt gemt væk i en lille smal smøge, på Piazza del Paradiso 63 det er ok i sommerhalvåret, så fylder de smøgen op med borde og stole, Det er to brødre, som driver denne madhule, og de er der på skift, så vi har kun mødt den ene. Menuen er romersk, veltilberedt og der er nok af den. Vi fik blandt andet Zucchiniblomster, peberbøf med rigtig sovs, hjemmelavet is. Vi har også fået både hakkebøf og kalvekotelet med spinat og bønner samt Fragoline (di Bosco) små jordbær med vanilje is.
Hosteria Costanza
Piazza del Paradiso 63
Tel. +39 06 686 1717
Lukket søndag
(ligger bag Campo di Fiori)
www.hosteriacostanza.it
Eller også skal vi ned til Luca, en sød ung mand, der lige har overtaget gesjæften efter sin mor og far, og som nu styrer Hosteria Farnese i den lille gade mellem Farnese og Fiori, Via Baullari i nummer 109. en af disse små Hosteria man altid ønsker, at spise på, små borde, forskellige træstole og ternet duge, og hvorfor først nu? Ja! Hvorfor?
Vi spiste her første gang med et par venner i April (2012) og efterfølgende mange gange mere, vi er venner med Luca og vil med garanti også komme her igen og igen fremover.
Dette skønne spisested med dens charme, varme og glade stemning. Er blevet et af vores ynglings huler fra allerførste gang.
Da vi kom første gang i Hosteria Farnese var det Magdalene holdt styr på tingene og skrev regningerne på sin lille terne blok. Hun har sammen sin mand Francesco drevet denne lille butik i mange år, men i dag er det altså hendes figlio (søn) Luca, og et par af hans karmarater som hjælper han med serveringen, som sørger for butikken. De unge mennesker er vel sidst i tyverne er glade, søde og med meget varme, hjælper deres gæster gennem et skønt måltid. Køkkener er typisk romana, enkelt og robust, deres speciale er Lam (Agnello) men også retter som Trippa og Ossobuco er på kortet.
Da vi sidste gang sad ved et af de små borde udenfor, vi var nået til desserten og kaffen, og papa Francesco stod og småsludrede lidt, kom snakken ind på Sambucaen, den var jo helt yt, den havde sin storhedstid i 60’er og 70’er og efter den kom så Lemoncelloen og efter Amarettoen, men nu! Nu drak de unge ikke andet end øl over på pladsen (Campo di Fiori), var hans udsagn. Men vi snuppede dog Sambucaen alligevel.
Hosteria Farnese
Via dei Baullari 109
Tel. +39 06 688 01595
Lukket: torsdag
(ligger i gaden som forbinder Fiori og Farnese)
Face Book: Hosteria Farnese
Og så er vi tæt på Campo di Fiori og ”Natteren”
Godnat! i morgen er det dallerdag.
Husk! En god dag kommer ikke skidt igen!
SKØN DAG – LØRDAG
Og der er dispensation for øldrikning før kl. 12:00
Italiens bedste ØL er Moretti efterfulgt af Peroni, bare så I ved det!!
Seværdighederne i dag:
Navona sine 3 skønne springvand og dyre barer.
Rotondaen og Panteon
Frokost hos Gino (få hotellet til at bestille bord her, allerede om torsdagen(+39 06 687 3434) til i dag.
Den spanske Trappe – Historien om båden i Fontænen
Trevi-fontænen – hvor vi kaster en mønt i, så er vi sikker på at komme til Rom igen
Middag hos Francesco i Cantina Lucifero i Via dell Pellegrino 58. Det er den lille sidegade i toppen af Campo di Fiori, og er I der (Fiori) i løbet af eftermiddagen så gå ned og bestil bord i den gamle afdeling,(se billede længere nede) hils JoJo og/eller Francesco fra os så falder der måske allerede her en ”Prosecco” af.
Og alt dette i justeret rækkefølge.
Hvad tid er vi stået op? Nå, men vi kan da lige tage en runde på marked her Campo di Fiori. Marked varer til hen af kl. 3-4 stykker, så rydder de det hele og fejer, herefter er pladsen tømt og rengjort til aftens med gøgl og musik.
Her på pladsen ligger der også en lille slagter på den ene langside ”Norcineria Viola” i nr. 52. Han har lukket søndag, så skal I have noget med hjem, skal det være købe inden, Han vakuumpakker tingene, og der har aldrig været problemer i tolden, selv ikke i håndbagagen, det samme gælder hvis I køber f.eks. ost ude på marked.
Så skal vi på Navona, Roms smukkeste og mest berømte Plads (Piazza)
Piazza Navona: har en interessant historie og udformning.
På pladsen er der i dag tre fontæner. som er med til at give Navona sit særpræg. Fontæner af Bernini midt af pladsen er den mest kendte, forstiller de fire store floder ”4 fiumi” Ganges, Donau, Nilen og Rio Plata. I den nordlige ende ”Fontana di Nettuno”, denne fontæne er tegnet af Giacomo della Porta og her er det havguden i kamp med en blæksprutte, der regerer i midten, omgivet af forskellige fantasi søvæsner. I den modsatte ende af pladsen finder vi ”Fontana del Mora” som også er Bernini’s værk og forestiller havguden omkranset af 4 mindre guder, alfer eller havmænd.
4 Fiume fontæner er den Tom Hanks springer i, tager et par svømmetag, dykker ned og redder en mand fastbundet til en stol i ”Djævle og Dæmoner”. Så læg lige mærke til dybden i fontænen.
Pladsen blev i antikken oprindelig bygget/indrettet som stadion af Kejser Domitian til afvikling af sportskonkurrencer, især til hestevæddeløb. Efter i flere hundrede år, at have synet upåagtet hen, fik Navona ny storhedstid igen under pave Innocens X, der ønskede at sætte et symbol for sin familie.
Det var under samme pave, (1852)at man startede de årlige vandfestivals, man tilstoppede simpelthen afløbene i fontænerne og lagde pladsen under vand, hvorefter man opførte drabelige søslag og væddeløb med firspand, til stor begejstring for tilskuerne. Dette foregik weekenderne hele august måned helt frem til 1866. bemærk at de fleste døre til pladsens huse har trin op. Husene som vi ser i dag, er bogstaveligt talt bygget på tilskuerpladserne fra det antikke stadion, hvilket også er grunden til pladsens langstrakte form.
Der er den dag i dag stadig noget folkeligt og samtidigt aristokratisk over pladsen, med dens meget kunst og gøgl, der afholdes også politiske demonstrationer, modeshows og teater og folkelige musikkoncerter samt det årlige julemarked.
Endelig har Navona endnu en ekstra seværdighed, eller noget for smagsløgene, Tartufo chokoladeis hos ”Tre Scalini”. ligesom man smider en mønt over skulderen ved Trevi Fontænen, for at være sikker på at komme til Rom igen, er det et must for rigtige Romfarere, at tage afsked med Rom den sidste aften, ved et af bordene hos Tre Scalini og nyde en af hans mange isanretninger til en kaffe og en digestivo.
Tre Scalini har ligget på stedet helt tilbage i 1800-tallet og har lavet deres trøffelis lige siden 1946.
Når vi forlader pladsen ad Corsia Agonale (midt på pladsens østlige side) og videre ad Via del Salvatore har vi til venstre i krydset endnu en af Rom yndede Bryllupskirker San Luigi dei Francesi, her er næsten altid bryllup, når man går forbi i weekenderne. Vi fortsætter lige ud i krydset og kommer meget snart til Piazza della Rotonda, og står nu over for en af de mest spændende seværdigheder i Rom ”Pantheon”. Pantheon er et hedensk tempel, der som det eneste tempel har ændret status til kirke.
Den romerske Pantheon er den bedste bevarede bygning fra det antikke Rom. Bygget for mere end 1800 år siden, i år 118 endeligt færdigt.
Jeg synes Pantheon har en meget spændende historie, så jeg har snydt lidt og hentet lidt tekstinfo fra min hjemmeside www.madogferie.dk/index.php/sevaerdigheder/rom
Den nuværende Pantheon er bygget oven på et tidligere tempel fra år 27 f. Kr. som brændte i 80 e. Kr. og igen 110 hvor lynet slog ned i templet, hvorefter man under kejser Hadrian lod det genopbygge år 117. Pantheon var tempel for alle guderne, heraf navnet fra græsk ”pan for -alle og theion for –guder”.
I år 608 overtog pave Bonefacius den VII Pantheon. Og den blev omdannet fra hedensk templet til kristen kirke, det var den første og eneste hedenske tempel i Rom der blev kristnet, under navnet Chiesa di Santa Marie ad Martyres (Santa Maria og Martyrerne), uformelt kendt som Santa Maria della Rotonda.
Pantheon har været anvendt til flere forskellige formål i dens tid. Blandt andet har den i syttenhundredtallet både været fæstning og fjerkræsmarked.
Står man på Piazza della Rotonda foran Pantheon, er det svært at se at Pantheon er en rund bygning, for den kæmpe Portico, hvor de 8 søjlerækker næsten har fuld brede og som støtter en trekantet Entableture.
Forsiden af Entableturen er i dag tom, oprindeligt var der en skulptur, forstillende ”slaget om Titans”, dette er dog forsvundet under en af de mange plyndringer Pantheon har været ude for. Fæstningshullerne kan endnu ses.
På underbjælken har kejser Hadrian valgt at bibeholde den oprindelige inskription ”M.AGRIPPA.A.L.F.CON.TERTIUM.FECIT”, en forkortet latinsk udgave af ”Marcus Agrippa, lush filius, consul tertium, fecit” hvilket kan oversættes til: Marcus Agrippa, Lucius’ søn, at have været konsul for tredje gang, lod dette bygge.
Kejser Hadrian har på trods af de mange bygningsværker han har stået for i sin regeringstid, aldrig indskrevet sig til nogle af disse.
Derfor bærer den romerske Pantheon indskriften af Marcus Agrippa, skønt denne dødede 137 år før Pantheon stod færdig, og ikke af kejser Hadrians.
Under Pave Urban VIII fik Bernini til opgave, at Pantheon skulle have tårn eller tårne som det blev, disse blev dog fjernet igen i slutningen af nittenhundredetallet, romerne kunne ikke lide de to tårne og kaldte dem for Pantheons æselører eller –røv (d’asino)
Vi går op af trappen for at gå ind i kolonnaden, det vil sige det havde vi gjort hvis vi havde levet i det antikke Rom. Trappen ligger nu under gadeniveau, men er fuldt intakt. Kolonnaden består af 16 kæmpe Egyptiske granitsøjler i tre rækker, 8 i front og 2 x 2 i række 2 og 3, disse har en diameter på 1½ m. er 14 m høje og vejer 60 tons hver. (alle er i et stykke, monolither)
Selve murværket på rotunden er 6 m tykke. På trods af at jeg har været inde i Pantheon mange gange, har jeg aldrig tænkt over, at jeg ind gennem en 6 m tyk mur for at komme ind i kuppelrummet.
Kuplen er 43,3 meter høj, fra gulv til Oculus i toppen, det samme er diameteren i bunden.
En hel kugle kan derfor være inde i cylinderen. Man kunne næsten forstille sig designeren hos Stelton, Arne Jacobsen havde fået sin inspiration fra Pantheon da han tegnede sit askebære.
Mur og tag er konstrueret i beton, selve kuplen er ved base godt 6 meter tyk og oppe ved Oculus blot 1,2 meter, kuplen understøttes af en bue række der løber vandret rundt, man har så brugt forskellige slags beton, således har man ved fod startet med en beton der ligner den man bruger i dag, og så gjort den lettere op efter mod toppen, hvor man har benyttet en meget let beton med pimpsten i. Kuplens konstruktion består så af ringe af fast beton, hvis diameter bliver mindre opefter også de 5 rækker med 28 kvadratiske kassetter i hver, der ligeledes aftag i størrelsen op mod det næsten 9 meter store Oculus i toppen af kuplen, er en bærende del.
Oculus er eneste lyskilde til domen. Så ikke flere tekniske detaljer, lige blot at kuplen er næsten 2 meter større end Peterskirkens og er indtil det tyvendeårhundrede den største selvbærende (uarmeret) kuppel i verden.
Det er og bliver et flot stykke ingeniørarbejde.
Lad os så kigge inden for i kirkerummet.
Indvendig findes otte topbuet Apsis, og en række gravmonomenter bl.a. Italiens første konge Vittorio Emanuelle II og Umberto I samt Rafael. Hovedalteret er placeret i det største apsis lige over for indgangen, over alteret er det originale billede af Jomfru Maria med Jesus-barnet.
Gulvet er det originale gulv fra det antikke Rom, og er lavet i marmor. Mønstret som er en række geometriske mosaikker, har overlevet de mange plyninger.
Gulvet falder let mod midten, så regnvand m.m. der kommer gennem oculus-åbningen kan samles i en lille rist og føres bort og ud i Tiberen.
Når du er ved Pantheon første gang, skal du se:
Søjlerne og de store bronze døre ved indgangen. (disse vejer 20 tons hver) dørene var oprindeligt beklædt med guld.
Fornemme de tykke murer og rummets størrelse.
Kuplens udsmykning og dens Oculus i toppen.
Kongegravene med det ligesidet hvide kors på rød dug. (det er ikke det danske flag, men kongehuset Savoiens våbenflag)
Maleren Rafaels noget mere enkle gravplads. (død 1520)
Hovedalteret med Jomfru Maria ikonet.
Samt
Det meget smukke marmorgulv, i en række geometriske mønstre.
Forlader vi Pantheon igen, er vi tilbage på skønne Piazza delle Rotonda, absolut et af vores ynglings steder i Rom. Pladsen er en rektangulær plads med mange cafeer og restauranter, et folklore af romere og turister. Rotonda er bestemt en af Roms mest besøgte pladser. Det er virkeligt fantastisk at sidde der på en af cafeerne, og betragte menneske mængden. Se turisterne daske omkring med deres vandflaske, de romerske mænd i deres ulastelige påklædning, små vimse romerinder nogle trippe, andre småløbe over pladsen, med en elegance på høje stiletter uden at ænse, at der faktisk er mellemrum mellem brostenene. Og ”romerne”, altså de romere der står foran Pantheon i legionæruniformer for at blive fotograferet, komme på cykel i fuldt ornat med koboltblå og røde hanekamme på hjælmen, læder brynje og skørt. Jo der er rigeligt at se på.
Midt på pladsen ses en fontæne af Giacomo della Porta fra 1575, med en kæmpe obelisk som den centrale del. Obelisken blev tilføjet af Philip Barigioni 1711. en del andre kunstner har været inde over, blandt andet Macuto og Felici. Fontænen skulle være et modstykke til Berninis ”4 fiumi” på Navona.
Så fik vi vist det hele med om ”Pantheon” og pladsen den ligger på ”Piazza delle Rotondo”. Måske næsten, for hvis vi er tørre i halsen. Har denne plads rigtig mange cafeer/ restaurationer, men de er meget for turister og er lidt dyre. Vores ynglings sted er Ritorno al Passato”. Her sidder vi altid en times tid, får en snak med Max, Leonore og de andre tjenere. Super søde, kommer altid hen og spørg til hvordan det går og så videre, indimellem de farer rundt, her er altid meget travlt. Hvis I lader jer fotograferer sammen med Max, så sætter han det nok på FaceBook, så kan vi se om I har det godt. Da vi er på vej til Trevi springvandet og Den spanske Trappe, bliver priserne kun dyrere, så hvis vi vil sidde lidt er pladsen her lige så god som hvad vi møder.
Det vil være en fordel, medens vi sidder her, at få styr på vores ejendele, det vil siger, har I rygsæk, så sørg for at der kun er ligegyldige ting i den: vandflaske, Rom-guide, jakke, ekstra tøj. Jeres pengepung, telefon og kamera har I i lommerne, jo mere afslappede I se ud (tror jeg) jo mindre bliver I udsat for, og der er rigtig mange mennesker, når vi når frem til Trevi-fontænen
Fontana di Trevi er nok mest kendt fra Fellini filmen ”La Dolce Vita” med Anita Ekberg og Mastroianni. Men det er et meget smukt mesterværk og det fortjener sin plads som Roms Seværdighed nr. 1. Fontænen forestiller Okeanos omgivet af sundhedsgudinden og overflodsgudinden. Trevi som får sit jomfruelige vand fra Aqua Virgine, stod færdig 1762, men er netop bliver nyrenoveret i 2015 og 2016, og er i dag smukkere end nogen sinde.
Der bliver kastet over en million kroner i fontænen hvert år, som blandt andet Røde Kors får glæde af. Historien er, at hvis man kaster en mørt i Trevi, er man sikker på at komme til Rom igen. Kast mønten med højre hånd over venstre skulder, så er den hjemme. Aqua Virgine der er over 2000 år, er en af de akvædukter som forsyner Rom med dens drikke vand. Roms drikkevand er det reneste i verden, og man kan roligt drikke vandet i Rom, både fra hanen og fra de 2500 vandstander ”Nasoni”, der er fordelt over hele byen. vandet er dejligt koldt og fidusen er, at man stopper vandet med en finger, og ud af tuden kommer vandet i en tynd stråle lige i drikkehøjde. Det bedste vand er gratis.
Vi skal videre til Den spanske trappe, vi kan inden gå tilbage til Corsoen, følge den til vi kan se trappen i sidegaden Via Condotti, eller den kortere, men mere snørklet højre om Trevi ad Via della Stampeia, videre ad Via del Nazareno og Via di Sant Andrea delle Fratte og gaden vi skal ramme er Via di Propaganda,
Når vi er her på Propaganda, og vi ikke har holdt hvil på Rotondaen eller det er tid igen, kan jeg anbefale, at vi lige drejer om hjørnet på første sidegade til venstre ad Via della Vite. Her render vores ven Massimo rundt og kaper kunder. Massimo ligner Linguini fra Disneys Ratatouille. Han er en rigtig sød fyr, også selv om han fløjter rundt og skal lave sjov med alle både kunder og forbipasserende. Han finder altid et bord, og man kan godt få lov til kun at drikke. De har her på delle Vitte rigtig brændeovn, så pizzaen er lige i skabet. Korttricket kunne måske godt virke her. Hils gerne fra os, vi kommer altid her, når vi er i denne del af byen.
Jeg tror jo stadig vi har tiden med os. Men rækkefølgen af vores aktiviteter i dag ændre vi bare så det passer, her tænker jeg på at/hvis vi har bestilt bord hos Gino kl. 14:00, så skal det passes til. Mellem de 4 adresser her: Pantheon, Trevi, Spanske trappe og Gino er der 10 minutters gang lige meget rækkefølgen. (også på tværs)
Lige om hjørne igen og vi nærmer os Den Spanske Trappe. Rigtig godt navn til en trappe der aldrig har været i Spanien og er bygget af en franskmand. Vi går op og starter her oppe.
Trinitá dei Monti kirken på toppen er bygget af franskmændene i 1495. det er absolut nødvendig lige at kigge indenfor, da den er utrolig smuk. Inspireret af både Michelangelo og Rafael har Volterre malet de smukke kapeller. Kirke har åben daglig.
Trappen er bygget af franskmanden Entienne Gueffiers, fordi han simpelthen var træt af, at få sine sko mudderet til, når han hver søndag gik ad stien op til kirken. Han forærede trappen til det romerske bystyre, på den betingelse at den skulle forblive fransk territorium, Rom betaler den dag i dag et årlig beløb til Frankrig, for at romerne kan benytte trappen, jeg har hørt et sted, at det skulle være 1 euro.
Den spanske Trappe stod færdig i året 1725, ca. 140 efter kirken blev bygget, så der er blevet båret en del mudder op i Trinita dei Monti igennem årene.
Trappen er vel et af Roms aller, aller størrelse attraktioner og er et yndet sted, blot at sidde med sin vandflaske og iagttage de menneske der myldre frem og tilbage, indsnuse stemningen af Rom, nyde solens stråler, bare mærke man er til og at være her.
I april og maj måned er trappen udsmykket massere af smukke blomster.
Midt på Piazza di Spagna ligger en halvsunket båd med frisk vand fossende ud over rælingen. Fontænen hedder Fontana della Barcaccia og er tegnet af Pietro Bernini. Sagnet fortæller at båden blev skyllet op på pladsen, under en af Roms mange oversvømmelser. Tiberen gik så meget over sine breder i 1598, at der var over en meter vand på pladsen, da den trak sin tilbage til normalen, havde den efterladt båden midt på pladsen.
Vandet i fontænen er frisk vand fra Akvædukten og kan drikkes. Her ses mange romere og turister (og mig) fylde deres vandflasker eller bare stå og drikke af hånden.
Pladsen har også to meget fornemme adresser. Står du foran trappen har du et lyserøde hus på højre hjørne, her finder man Keats-Shelly’s mindestuer. Til venstre det fine Barbington’s Tea Rooms, hvor man selvfølgelig kan indtage sin eftermiddagste og kage, i bedste engelsk still.
Når man er så heldig, at få et bord hos Gino, er det ikke bare for at få noget at spise, det er mere oplevelsen af Rom, fra det øjeblik man kommer indenfor er det som om tusinde stemmer taler samtidig. Den summen, den duft af Rom, det er bare et must.
Det hele starter ude på gaden, du står på Via di Campo Marzio, du ved hvor det er, men kan du se det? Gaden er så lille at det næsten er umuligt at finde ind i den.
Men så går det bedre, så er det nærmest kun Gino i den lille gade, OK Gino er også kun en dør, et hul i væggen.
Og indenfor er der så 2 små rum med 8-10 borde og max 50 stole. Gino er der ikke mere, det er i dag Ginos datter Carla og hans søn Fabrizio, som styre en af Roms mest interessante madhuler. Køkkenet er typisk romersk, veltillavet og rustik, bygger på originale gamle retter. Prøv for eksempel ”Pasta Tonnarelli”
Restauranten er familieejet, etableret 1963
”Bottiglieria da Gino er det gamle navn og nok stadig står på facaden, På nettet hedder den i dag ”Da Gino al Parlamento”, måske for at følge lidt med tiden, og den ligger også lige ved Piazza del Parlemento.
Husk at bestille bord – I får en god oplevelse.
Sidst vi spiste her, var prisen € 75,- for 3 personer.
Bottiglieria Da Gino/ Da Gino al Parlemento
Vicolo Rosini 4
Tel. +39 06 687 3434
Lukket: Søndag
www.ristoranteparlemento.roma.it
Når vi mætte og glade forlader da Gino, og kommer ud af den lille gade så!
Vi bruger resten af eftermiddagen til shoppe og kigge på butikker, går vi til højre, her kommer vi først til Davide Cenci, pigernes Makka, her sælger de Burberry og alle de andre store modehuse, prøv at gå indenfor og kig, og meget hurtigt har du 4-6 ekspedienter til af hjælpe dig. Det er ikke for at holde øje med dig, det er bare sådan de er.
Lidt længere fremme drejer vi til venstre, her ligger Roms ældste og mest mondæne Isbutik ”Giolitti”, startet af familien Giolitti i 1890. De har over hundrede forskellige smage i deres fantastiske is, personalet går i hvide jakker med guld på skulderen, man kan enten købe is i bæger eller vaffel og gå videre, eller sætte sig ved et bord ude eller inde og bestille sig en af deres flotte isdesserter. Uanset om vi er til is eller vi går videre, vil vi forsætte ned over Piazza di Monte Citorio og Colonna til Corsoen. Via del Corso er Roms store forretningsgade, ja vi har faktisk krydset den et par gange i dag. Hvis vi går til venstre bliver den til gågade straks efter, og så er det bare at gå løs (piger), eftermiddagen er jeres!!!
I aften spiser vi igen kl. 21:00, mit valg er jo ”Cantina Lucifero”, deres specialitet er Coda, vi elsker simremad, og hvad er så bedre en Oksehaler der har stået og småkogt i flere timer. Men de har mange spænende retter,
Og hvis I ikke er specielt kræsne, så lad dem bestemme. Faktisk kan I med held gøre det samme på alle de restauranter jeg har foreslået, dette gælder også vinen. Her må I endelig hilse fra os, og der kommer med garanti lidt ekstra på bordet.
Francesco elsker, at gå rundt og hilse på sine gæster, og han har altid et glas inde for rækkevidde. Her skal I få tjeneren Diego til at synge for jer, han vil rigtig gerne, men han skal altid spørges/ nødes til det flere gange. Diego synger for Paven i Peterskirkens kor. I bliver forbavset når han begynder. Og igen, det sætter stemningen. Det er kanon, og fedt hvis man er med til at andre også får en overraskende aften.
Resten af aften/natten er jo på til jer.
Godnat! Så ses vi i morgen.
Søndag morgen.
Jeg har ikke set på flybilletterne, så jeg ved ikke rigtig hvor meget tid vi har i dag, men forhåbentlig er det transport til lufthavn kl. 15:00 eller så.
Måden: er det med bus og tog tjek afgange og tider. Er det med taxi eller privat-taxi via hotellet. Vil det tager 40 minutter fra hotel til Fiumicini/da Vinci Airport, transporten bestiller I ved receptionen. Tidspunktet regner I ud efter køre- tjekind- afrejsetid. Bagagen vil kunne efterlades på hotellet.
Og alt efter hvor meget tid I så har, kan I jo gøre følgende:
Besøge Sandhedens Mund
Spise frokost hos Paolo i Antica Taverna, Via Monte Giordano 12
Gå en tur i Trastevere, se “Santa Maria in Trastevere” hvis der ikke var tid i fredags
Nyde livet og en øl på Campo di Fiori og gaderne omkring
Se Parlementet, Monumento a Vittorio Emanuele eller Piazza del Quirnale
Eller gå en tur på Via Vittorio Vaneto, berømt restaurant gade, her kommer alle de kendte.
Mit frokost tips denne søndag vil være Antica Taverna, så her er lige et par billeder der fra.
Madtabellen:
Torsag
Frokost hos Z’Mberto, Trastevere
Middag hos da Fabrizio in Trastevere
Fredag
Frokost hos da Teo, Trastevere
Middag hos: Ristorante der Pallaro hos Maria.
Ristorante Cióstanza
Eller Hosteria Farnese
Lørdag
Frokost hos: da Gino al Perlemento
Middag hos: Cantina Lucifero
Søndag
Frokost: Taverna Antica
Adresser:
Osteria Zi’Mberto
Piazza San Giovanni della Malva 14
Tel. +39 06 581 6646
Ristorante da Fabrizio dal 1950
Via di Santa Dorotea 15
Tel. +39 06 580 6244
Trattoria da Teo
Piazza Ponziani 7
Tel. +39 06 581 8355
Ristorante der Pallaro
Maria/Paola
Largo del Pallaro
Tel. +39 06 688 01488
Hosteria Costanza
Piazza del Paradiso 63/65
Tel. +39 06 686 1717
Hosteria Farnese
Via Baullari 109
Tel. +39 06 688 01595
Botticlieria da Gino ( da Gino al Parlamento)
Vicolo Rosini, 4
Tel. +39 06 687 3434
Cantina Lucifero
Via del Pellegrino, 53
Tel. +39 06 897 67575
Antica Taverna
Via Monte Giodano, 12
Tel. +39 06 688 01053